Fysio

Forskning i Fysioterapi

Deltagerobsevationer giver nyttig viden

18.08.2009, af Vibeke Pilmark

 

Denne artikel har fokus på deltagerobservationer, der giver nyttig information til forskere om de dele af livet, der ikke er sprogliggjort. Ved at bruge deltagerobservationer kan man generere en anden og meget betydningsfuld viden end den, der for eksempel kan udledes af et kvalitativt interview.

I den nypubliceret artikel på Fag og Forskning "Når sundhed, sygdom og helbredelse er mere end ord" belyser forfatterne deltagerobservation, som forskningsmetode. Blandt andet gennemgås et spændende eksempel på forskning i interaktionen mellem en alternativ behandler og dennes klient. Artiklen kan bruges til at reflektere over dele af den forskningsmæssige basis for klinisk arbejde.

I de senere år har brug af kvalitative metoder vundet stadig større udbredelse i sundhedsvidenskabelige undersøgelser. Dette kan bl.a. ses som et resultat af, at sundhed, sygdom og helbredelse ikke længere betragtes som blot fysiologiske og patofysiologiske fænomener, der fordrer biomedicinske forklaringer, men søges forstå­et som integrerede dele af menneskers hele liv.

Derfor er det blevet en vigtig sundhedsvidenskabelig ambition at forstå patienter og andre brugeres livsverden for på dette grundlag at generere videnskabelig viden om, hvordan denne livsverden danner baggrund for handlinger og opfattelser i forbindelse med sygdom og helbredelse.

Følgelig er det blevet udbredt at benytte kvalitative interview, da et første og vigtigt skridt i udvikling af denne viden er at lytte til menneskers egne fortællinger om deres oplevelser, ønsker og behov. Med interviewet som metodisk tilgang har flere nyere undersøgelser således genereret væsentlig, dybdegående viden om nogle af de komplekse relationer mellem helbred, menneske og samfund

Tidligere publiceret i Månedsskriftet
Artiklen  "Når sundhed, sygdom og helbredelse er mere end ord" er skrevet af Kasper Tang Nielsen, Helle Plough Hansen, Lotte Huniche, Christine Swane og Helle Johannesen og har været publiceret i Månedsskrift for Praktisk Lægegerning, oktober 2006.

Download artikel om deltagerobservationer 
 

Redigeret af : Anne Larsen, 23.11.2011

Til top

 

 

 

Title

Få nyheder fra fysio.dk på e-mail hver uge

Afmeld Tilmeld