Hvad er en klinisk retningslinje - og hvad gør Danske Fysioterapetuer
Både fagpersoner, politikere, embedsmænd og patienter taler om kliniske retningslinjer, referenceprogrammer og andre begreber. En klinisk retningslinje defineres som systematisk udarbejdede udsagn, der kan bruges af fagpersoner og patienter, når de skal træffe beslutning om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke kliniske situationer og er ofte tværfagligt udarbejdet (DSKS).
En opdateret klinisk retningslinje er ”god klinisk praksis” og enhver fysioterapeutisk behandling bør tage udgangspunkt i de anbefalinger retningslinjen angiver. En klinisk retningslinje har derfor direkte betydning for den behandling patienten tilbydes.
Indhold og anbefalinger i en klinisk retningslinje er systematisk udarbejdet, det vil sige at det bygger evidens (den bedst tilgængelige viden).
I et referenceprogram indgår endvidere organisatoriske og sundhedsøkonomiske overvejelser og foregår typisk på nationalt niveau.
I disse år er der stor aktivitet på området kliniske retningslinjer, således arbejder Danske Fysioterapeuter med kliniske retningslinjer i relation til vederlagsfri fysioterapi, det kommunale område og på nationalt niveau. I Danske Fysioterapeuter arbejder Thomas Maribo med dette område, du er velkommen til at kontakte Thomas Maribo, hvis du har spørgsmål vedrørende kliniske retningslinjer.
Arbejdet med kliniske retningslinjer sker mange steder rundt i verden, eksemplevis er Holland langt fremme og har udarbejdet flere kliniske retningslinjer se http://www.kngfrichtlijnen.nl/index.php/kngf-guidelines-in-english
Danske Fysioterapeuter har i samarbejde med fagfora arbejdet med dansk bearbejdning og evt oversættelse af nogle af disse retningslinjer, eksempelvis klinisk retningslinje vedr parkinson og inkontinens.
Danske Fysioterapeuter samarbejder med fagfora om udarbejdelse af kliniske retningslinjer.
Redigeret af : Christoffer Grann, 12.02.2013
Til top