Kliniske retningslinjer for fysioterapi til patienter med knæatrose

Knæartrose, også kaldet slidgigt i knæet, er en lidelse, der forårsages af en langsomt fremadskridende proces i knæleddet. Ledbrusken i knæet destrueres med påvirkning af den underliggende knogle. Patienten har perioder med akut forværring og inflammation afløst af perioder med et mere kronisk præg. Der ses forandringer i og omkring selve leddet og sekundære gener som følge af nedsat funktion.

Den eksakte incidens og prævalens af knæartrose er vanskelig at bestemme, da symptomerne på artrose ikke altid er i overensstemmelse med de strukturelle ledforandringer, som typisk ses på et røntgenbillede. Selv ved MR-skanning af knæet er der dårlig overensstemmelse mellem subjektive symptomer og objektive fund.

Formål og målgruppe
Formålet med retningslinjerne er stille de bedst mulige evidensbaserede anbefalinger til rådighed for fysioterapeuter i Danmark, som undersøger, behandler, vejleder og træner patienter med knæartrose.

Patientgruppe
Retningslinjerne omhandler patienter med symptomatisk knæartrose, som er kendetegnet ved knæsmerter ved belastning, nedsat fysisk funktionsevne i underekstremiteterne og kortvarig morgenstivhed < 30 min, samt ét eller flere fund af krepitus, nedsat bevægelighed og knogleudbygninger af knæleddet.

Metode
Retningslinjerne er udarbejdet på baggrund af kliniske retningslinjer om knæartrose publiceret i 2007, 2008 og 2009, inkl. det danske referenceprogram for behandling af knæartrose fra 2007, suppleret med kliniske erfaringer fra en ekspertgruppe af fysioterapeuter med erfaring og ekspertise i undersøgelse og behandling af knæartrose.

Konklusion
Der er evidens for, at træning virker. Der synes også at være en nogenlunde entydig erfaringsbaseret konsensus om, hvordan træningen skal udføres i praksis, især når det gælder styrketræning. Endvidere tyder det på, at alle former for træning har en positiv effekt på knæartrose.

Den kliniske retningslinje indeholder oplysninger om, hvad fysioterapeutintervention bør bestå af - lige fra anamnese til evaluering af forløbet. Der mangler imidlertid viden om, hvad der er den mest hensigtsmæssige måde at følge behandlingen op på, og om en opfølgning har nogen effekt.

Retningslinjen erstatter tidligere udgave, som du kan finde her.