Du er her:
Disability Rating Scale er en skala hvormed man kan vurdere graden af funktionsnedsættelse hos patienter med traumatisk hjerneskade
Find:
Disability Rating Scale (DRS) er udviklet som en simpel skala, der skal kunne tilvejebringe kvantitative informationer om graden af funktionsnedsættelse hos patienter som har været udsat for en svær traumatisk hjerneskade. Således at man kan følge patientens fremgang i rehabiliteringsfasen fra den comatøse tilstand til deltagelse i dagliglivet. DRS er udviklet i slutningen af 1970'erne som et alternativ til Glasgow Coma Score (GCS). Skalaen kan anvendes af sundhedsfagligt personale til objektiv vurdering af patientens funktionsevne; men kan også bruges som interview af patienten og/eller de nærmeste pårørende. Skalaen består af 8 items, som kan grupperes i 4 kategorier:
Skalaen er oprindeligt anbefalet til unge og voksne patienter som havde været udsat for en svær traumatisk hjerneskade; men den anbefales også til patienter som har været udsat for en moderat traumatisk hjerneskade. Skalaen anvendes oftest i den tidlige rehabiliteringsfase, men også i den senere fase, da den spænder over et bredt spektrum fra det vegetative stadie til deltagelse i samfundet. Begrænsningen af DRS er, at skalaen ikke er følsom nok til vurdering af ændringer hos patienter med en let funktionsnedsættelse.
Redigeret af : Ida Jørgensen, 16.05.2012
Få nyheder fra fysio.dk på e-mail hver uge