Formål
Glasgow Coma Scale er den mest anvendte vurderingsskala til bevidsthedssvækkede personer og kan bruges til alle former af vurdering af bevidsthedsniveau. GCS vurderes sjældent af fysioterapeuter, men det kan være værdifuldt at kende betydningen af scoren.
Beskrivelse
GCS vurderer på vågenhed (kropsniveau (ICF)) på 3 områder:
- Respons med øjenåbning (max 4 point)
- Motorisk respons (max 6 point)
- Verbal respons (max 5 point).
- Maksimum score er 15, minimum 3.
Der er en international klassifikation af bevisdsthedssvækkelse, der bygger på GCS:
- Svær bevidsthedssvækkelse : GCS 3 - 8 (mindst 6 timer)
- Middelsvær bevidsthedssvækkelse: GCS 9 –13
- Let bevidsthedssvækkelser: GCS 14 - 15
- Minimal bevidsthedssvækkelse: GCS 15
Første vurdering af patienten med GCS foretages ofte allerede i ambulancen, herefter scores hyppigt det første døgn. Har patienten halvsidige lammelser, scores den bedst fungerende side.
Kilder
Teasdale G, Jennett, B, Assessment of coma and impared conciousness - a practical scale. The Lancet 1974; ii:81-4.
Gunning K, Rowan K. Outcome data and scoring systems. BMJ 1999; 319: 241-4.
Se Glasgow Coma Scale som angivet af Sundhedsstyrelsen