Formål
MRC Dyspnøskala eller Medical Research Council Dyspnoea Scale er et simpelt, standardiseret mål, der kan give information om, i hvilken grad patientens funktionsniveau er påvirket af åndenød.
Beskrivelse
MRC-skalaen er et spørgeskema med fem svarkategorier, hvor patienten selv angiver hvor meget aktivitet og deltagelse er påvirket på grund af åndenød:
- Jeg får kun åndenød, når jeg anstrenger mig meget.
- Jeg får kun åndenød, når jeg skynder mig meget el. går opad en lille bakke
- Jeg går langsommere end andre på min egen alder og jeg er nødt til at stoppe op for at få vejret, når jeg går frem og tilbage.
- Jeg stopper op for at få vejret efter ca. 100 m el. efter få min. gang på stedet.
- Jeg har for meget åndenød til at forlade mit hjem, eller jeg får åndenød, når jeg tager mit tøj på el. af.
Patienter, der angiver MRC på 3, 4 eller 5 kan ifølge internationale anbefalinger tilbydes rehabilitering.
Kilde: Sundhedsstyrelsen: ”Anbefalinger for tidlig opsporing, opfølgning, behandling og rehabilitering – udkast”
Fordele og ulemper ved MRC-skalaen
Kategorier i MRC-skalaen er meget brede, så den kan have svært ved at registrere små ændringer i patientens funktionsniveau, selvom disse ændringer har en reel betydning for vedkommende. Til gengæld er der vist god korrelation mellem MRC og andre funktionsmål, den er simpel at administrere og har været anvendt i mange år.
Læs mere om MRC-skalaen:
- Fletcher et al. The significance of respiratory symptoms and the diagnosis of chronic bronchitis in a working population. BMJ 2:257-66. 1959
- Bestall JC, Paul EA, Garrod R, Garnham R, Jones PW, Wedzicha JA. Usefulness of the Medical Research Council (MRC) dyspnoea scale as a measure of disability in patients with chronic obstructive pulmonary disease. Thorax 1999; 54(7):581-586