Manual

Manualen er udarbejdet, så den i store træk dækker spekteret af kvantitative målered-skaber (fysiske tests, spørgeskemaer osv.).

Flere steder bruges engelske begreber, hvilket skyldes, at det typisk vil være disse begreber, man møder, når man læser faglitteratur.



Afdæk testens formål

• Diagnostiske måleredskaber: Måleredskaber, der har til formål at klassificere forskellige problemer eller patologiske tilstande, som ikke skal behandles på samme måde. Til denne gruppe hører også Måleredskaber, der har til formål at screene en bestemt befolkningsgruppe med henblik på at identificere individer, der tilhører en risikogruppe.
• Evaluering af resultat/effekt: Måleredskaber, der har til formål at dokumentere resultater ved hjælp af outcome measures (=redskaber til måling af resultat/effekt) i forbindelse med kvalitetssikring eller udviklings- og forskningsprojekter.
• Prognostiske måleredskaber: Måleredskaber, der har til formål at forudsige sandsynligheden for at en hændelse eller en udvikling i en tilstand finder sted i fremtiden.

Bestem om måleredskabet er diagnosespecifikt eller -generelt

• Generelt måleredskab (generic): Ikke specifikt, fx konditionstest til ældre/børn, ganghastighed eller spørgeskemaer som fx SF36, Nottingham Health Profile, Functionel Independence Measure.
• Specifikt måleredskab (condition specific): Specifikt, dvs. som kun kan bruges i en bestemt gruppe af mennesker fx patienter med RA, hemiplegi, korsbåndsrupturer osv.

Beskriv oversættelsen, hvis måleredskabet er udenlandsk
I følge internationale guidelines er den korrekte procedure ved oversættelse af en målemetode følgende: En til tre tosproglige personer oversætter hver for sig testen/spørgeskemaet til dansk og laver herefter en fælles version, som afprøves på en relevant testpopulation. Testen/spørgeskemaet oversættes herefter tilbage til originalsproget af en ”blindet” tosproglig person, hvorefter testen skal godkendes af testens/spørgeskemaets ophavsmand.

Definer målgruppen

• Børn: 0-18 år
• Voksne: 18+ år
• + evt. specifik sygdom/problem ICF-niveau

ICF-niveau
Som referenceramme for kvantitative måleredskaber er valgt de negative aspekter af ICF, Del 1 ”funktionsevne” med komponenterne:

• Kroppens funktioner og anatomi (Impairment): Anatomiske, fysiologiske, mentale anormaliteter på organniveau.

Dimensioner: Måling af objektivt tegn eller symptomer vedr. fx intellekt, bevidsthed, opmærksomhed, tale, hørelse, syn, bevægeapparat, sanseorganer.
 

• Funktionsnedsættelse (Functional limitation): Et forstadie til aktivitetsbegrænsning, hvor kvaliteten af en aktivitet er forringet (fx kortere skridtlængde og lavere ganghastighed).
• Aktivitetsbegrænsning (Activity limitation): Dvs. manglende evne til at udføre en aktivitet på en måde, som anses for at være normal m.h.t. varighed og kvalitet.

Dimensioner: Basale funktioner som involverer hele personen, fx. løfte, stå, gå, sidde, bære, skubbe, trække, klatre, balancere, kravle, række, PADL, osv.
 

• Deltagelsesbegrænsning (Participation restriction): Dvs. handicap, som skyldes at svækkelse og/eller funktionsbegrænsning hindrer en person i at opfylde den sociale rolle, man/han/hun normalt ville forvente.
   

Dimensioner: Referencen er individets kapacitet i hans/hendes miljø, og indikatorer vil typisk være selvrapporteret eller observeret adfærd, fx arbejde, IADL, fritidsaktiviteter, sociale aktiviteter.


Opgiv hvor måleredskabet kan bruges
 

• Laboratorium: Hvis målingen kræver stationært udstyr, vil målemetoden alene kunne bruges i dertil indrettede lokaler
• Hjemme: Hvis målingen kan udføres med mobilt måleudstyr og ikke kræver stor plads, vil målemetoden kunne udføres i private hjem.

Definer måleredskabets type
 

• Apparatur-afhængig fysiologiske test, fx test af muskelstyrke i et isokinetisk dynamometer
• Apparatur-uafhængig fysiologiske test, fx test af muskelstyrke ved hjælp af ”Manual muscle test”, som ikke kræver apparatur.
• Funktionstest
• Selvadministreret spørgeskema, hvor patienten/forsøgspersonen selv udfylder spørgeskemaet
• Spørgeskema interview, hvor en ”tester” stiller spørgsmålene fra spørgeskemaet til patienten/forsøgspersonen og udfylder svarrubrikkerne.

Beskriv indholdet af testmanualen

• Standardisering af fysiske rammer for testen: fx dimensioner på testudstyr, temperatur, lysforhold osv.
• Standardisering af instruktion: Standardiseret instruktion evt. med demonstration af testen, kommandoer, antal opvarmningsforsøg, antal testforsøg, diskvalificering osv.

Beskriv hvad der kræves af uddannelse/oplæring?
 

• Der kræves kursus eller lignende af flere dages varighed
• Der kræves instruktion af højst en dags varighed
• Der kræves instruktion af højst en halv dags varighed

Bestem datatypen

Kvalitative data

• Nominalskala: Skala, hvor data tilhører forskellige klasser, som ikke er tildelt nogen rangorden.
• Ordinalskala: Skala, hvor data tilhører veldefinerede, gensidigt eksklusive og ekshaustive klasser, hvor der er en formel relation mellem klasserne. Klasserne kan optræde i enten stigende eller faldende orden.

Kvantitative data

• Intervalskala: Skala, hvor data er kontinuerte med en konstant afstand mellem dataenhederne. Intervalskalaen har ikke nogen nulværdi.
• Ratioskala: Skala, hvor data er kontinuerte med en konstant afstand mellem dataenhederne. Ratioskalaen har desuden en sand nulværdi.

Beskriv målemetodens reliabilitet og for hvilken population, den gælder
 

• Bias (systematisk forskel mellem resultaterne fra test1 og test 2) undersøges ved at benytte parret t-test (til parametriske data) eller Wilcoxons rangsumstest (til ikke parametriske data).
• Korrelation: Styrken i forholdet/sammenhængen mellem to forskellige variable. For normalfordelte data angives styrken i forholdet ved Pearson’s product-moment correlation (r). For ikke normalfordelte og ordinale data, angives styrken i forholdet ved Spearman’s Rho (rs).
• ICC (intraclass correlation coefficient). En reliabilitetscoefficient, beregnet på bagrund af variansanalyser, som angiver graden af overensstemmelse mellem måleresultater.
• 95% limits of agreement: 95% sikkerhedsintervallet, der antages at indeholde 95% af differencerne mellem testresultater opnået ved 2 forskellige målinger.
• Coefficient of Variation (CV): Spredning i % af gennemsnitsværdien af differencerne mellem testresultater opnået ved 2 forskellige målinger.
• Kappa værdi. Proportionen mellem den observerede overensstemmelse ud over den tilfældige og den potentielle overensstemmelse ud over den tilfældige. Anvendes typisk til nominal data og 2 x 2 tabeller.
• Internal consistency (spørgeskemaer): Angiver en skalas homogenitet, en form for reliabilitet, dvs. i hvilken grad de forskellige items i en skala måler den samme egenskab.

Beskriv målemetodens validitet og for hvilken population, den gælder
Validitet kaldes også gyldighed og beskriver i hvilken grad, måleredskabet giver svar på det/de spørgsmål, som det er konstrueret til at besvare. Intern validitet indicerer i hvilken udstrækning konklusionerne i et studie faktisk repræsenterer det, der er sket i netop det studie. Ekstern validitet henviser til, i hvilken udstrækning forskningsresultatet (der stammer fra en stikprøve) kan generaliseres til hele den population, som stikprøven stammer fra.
 

• Face validity: Angiver, i hvilken udstrækning en målemetode ser ud til at måle netop det, den er beregnet på at måle.
• Content validity: Angiver om målemetoden omfatter et repræsentativt udvalg af de (dys)funktioner, aktiviteter, holdninger osv. som er relevante for den aktuelle problemstilling.
• Criterion validity: Angiver om der er en acceptabel grad af overensstemmelse mellem en målemetode og en anden målemetode eller et fastsat kriterie (en målestok). Der findes 3 typer af criterion validity:
  • Concurrent validity: Samstemmende eller sideløbende validitet, dvs. korrelationen mellem en ny målemetode og en eksisterende målemetode
  • Predictive validity: Angiver om måleresultater kan anses for at være en valid prædiktor for et kriterie ud i fremtiden
  • Prescriptive validity: Angiver i hvor høj grad et måleresultat kan bruges til at afgøre hvilken behandling en patient bør tilbydes.
• Construct validity: Angiver sammenhængen mellem den/de målbare manifestationer og den egenskab, man ønsker at få beskrevet. Construct validity er den eneste form for validitet man kan undersøge, hvis man ønsker at vurdere forholdet mellem et måleresultater og et abstrakt begreb.

Andre relevante oplysninger
 

• Responsivness: Angiver testens følsomhed mht. at måle ændringer over tid.
• Sensitivitet: Angiver i hvor høj grad et måleredskab er i stand til at identificere patienter/forsøgspersoner med ”problemet”, når det rent faktisk er til stede (sand positiv).
• Specificitet: Angiver i hvor høj grad et måleredskab er i stand til at identificere patienter/forsøgspersoner uden ”problemet”, når det rent faktisk ikke er til stede (sand negativ).
• Den prædiktive værdi: Den prædiktive værdi af et positivt testresultat svarer til den andel, som har sygdommen, skaden eller problemet, hvor testen er positiv i forhold til alle, der har et positivt testresultat. Den prædiktive værdi af et negativt testresultat svarer til den andel, som ikke har sygdommen, skaden eller problemet, hvor testen er negativ i forhold til alle, der har et negativt testresultat.
• Økonomi. Er der udgifter er forbundet med brug af målemetoden, fx. "royalties", indkøb af udstyr, driftsudgifter osv.
  
  

Konklusion
Hvad er den samlede vurdering af målemetoden mht. anvendelighed, fordele, begrænsninger, pålidelighed, gyldighed osv. og hvilke oplysninger savnes?