Anbefalinger for behandling af artrose
24.03.2011, af
af faglig redaktør Vibeke Pilmark
Hæftet ”Basisbehandling af atrose” giver en opdatering af evidensen og er målrettet sundhedspersonale, der ordinerer eller giver behandling til patienter med let til moderat artrose.
Træning mindsker smerte og forbedrer funktion og fysisk aktivtet på motionsniveau øger ikke risiko for artrose, fremgår det af "Basisbehandling af artrose".
Hæftet ”Basisbehandling af artrose”, der kan downloades fra fysio.dk, er skrevet af fysioterapeut, professor i fysioterapi fra Syddansk Universitet Ewa Roos og den svenske fysioterapeut, ph.d. Carina Thorstensson. Både Ewa Roos og Carina Thorstensson forsker i artrose og har erfaret, at der var behov for, at især sunddhedspersonale men også patienter fik en opdateret og evidensbaseret sammenfatning af evidensen for basisbehandling af artrose.
Temadag om knæ den 10. juni 2011
Danske Fysioterapeuter afholder i samarbejde med Syddansk Universitet, Forskningsenheden for Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi temadagen "Mere træning, mindre kniv" om træning af patienter med korsbåndsskader.
Der er plads til 150 deltagere og prisen er 1.900 kr.
Temadag om knæ - mere træning, mindre kniv
Sundhedspersonale er den primære målgruppe for hæftet. Med hæftet får de en overskuelig fremstilling af den foreliggende evidens på området. Med en fyldig referenceliste og den grundige gennemgang af evidensgrundlaget for anbefalingerne, er dette hæfte et godt supplement til blandt andet det danske tværfaglige referenceprogram for knæartrose fra 2007 og de kliniske retningslinjer for fysioterapi til knæartrosere, der publiceres på Danske Fysioterapeuters hjemmeside i april i år.
Hæftet vil fremover kunne downloades fra såvel Danske Fysioterapeuters, Forskningsenheden for Fysioterapis som Gigtforeningens hjemmesider.
Det kan forventes, at patienter med artrose fremover har læst hæftet og kender til de overordnede anbefalinger for behandling.
Fakta og download
”Basisbehandling af artrose” er oversat fra svensk. Gigtforeningen og Danske Fysioterapeuter har givet økonomisk støtte til oversættelsen.
Download "Basisbehandling af artrose"
De bedste behandlingsmetoder
Træning, vægttab og patientundervisning fremhæves som de bedste behandlingsmetoder til patienter med let eller moderat artrose.
I hæftet understreger Ewa Roos og Carina Thorstensson, at træning, vægttab og information er den basisbehandling, der skal tilbydes alle. Kun i særlige tilfælde er der behov for supplerende behandling.
I hæftet gennemgås principperne for træningen, hvor der indgår alignment/neuromuskulær kontrol, styrke- og konditionstræning, statisk dynamisk træning, problematikker vedr. træning med åben og lukket ledkæde, bassintræning og holdtræning kontra individuel træning.
Specifikke behandlinger
Ud over træning kommer forfatterne også ind på passive behandlinger som TENS, manuel terapi, laser, ortoser, ultralyd mv.
Der gives ikke konkrete eksempler på træningsprogrammer, men henvises til litteratur og videoklip, der er publiceret på nettet.
Redigeret af :
Christoffer Grann,
25.03.2011
Til top