Fysio

 

Download et træningsprogram til korsbåndsruptur


 
4

Det er nu muligt at downloade et træningsprogram til patienter med korsbåndsruptur udviklet af den svenske fysioterapeut Richard Frobell og professor i fysioterapi på Syddansk Universitet Ewa Roos.

roos-program_main Træningsprogrammet er et appendix til artiklen: "A Randomized Trial of Treatment for Acute Anterior Cruciate Ligament Tear. N Eng J Med. 2010 July 22;363(4):331-42.

 Den svenske fysioterapeut, ph.d. Richard Frobell og professor i fysioterapi på Syddansk Universitet Ewa Roos har sammen med en gruppe forskere publiceret et større randomiseret studie, der viste, at de fleste patienter med ruptur i forreste korsbånd kan klare sig med et træningsprogram.

I et interview i Fysioterapeuten nr. 13 fortæller Ewa Roos om resultaterne fra studiet og kommer her ind på det træningsprogram, der blev brugt til at genoptræne de inkluderede idrætsudøvere i studiet.

Faseopdelt program
Træningsprogrammet er  velbeskrevet og beskriver fire niveauer for træning inden for Range of Motion, muskelfunktion, koordination. Træningsprogrammet skitserer tidshorisonten for de forskellige faser i behandlingen, men forskerne understreger, at det primært er opnåelse af målet på de forskellige niveauer af programmet, det skal styre progressionen.

Ud over de skisterede øvelser foreslås det endvidere, at fysioterapeuter selv supplerer træningsprogrammet.
 Læs interview af Ewa Roos fra Fysioterapeuten nr. 13 2010

Temadag om genoptræning af knæ

Danske Fysioterapeuter afholder d. 10. juni i samarbejde med Ewa Roos og Forskningsenheden for Fysioterapi på Syddansk Universitet en temadag med fokus på genoptræning i forbindelse med korsbåndsruptur og knæartrose. Temadagen afholdes på Syddansk Universitet. Tilmelding og pris vil blive annonceret snarest.

Redigeret af : Malene Wesselhoff, 08.09.2013

Til top
4

Kommentarer til artiklen

08.11.2010 Ulla Vingum Thomsen Under mit studie til fysioterapeut fik jeg revet mit forreste korsbånd over. På det tidspunkt (sidst i firserne), var der kun enkelte der havde fået en rekonstruktion, og jeg blev fra alle sider rådet til ikke at få en rekonstruktion før teknikken og resultaterne var blevet mærkbart bedre. Jeg følte mig i gode hænder, godt rådgivet og fulgte rådene.
Årene gik, jeg har været jævnt hen aktiv og meget opmærksom på mit knæ, og synes det er gået okay.
Imidlertid er jeg nu begyndt at få ondt i knæet og kontaktede derfor sidste år en specialist, der lavede artroskopoi, og som efterfølgende fortalte mig, at der, som forventet efter så lang tid uden forreste korsbånd, var opstået slidgigt i det mediale ledkammer,- faktisk så meget at jeg kunne få en delvis knæprotese, hvilket han dog syntes jeg var for ung til i forhold til holdbarheden af en sådan protese.
Nu læser jeg så at der er udført det her studie vedr. læsion af forreste korsbånd og at træninger bedre end operation, og så undrer jeg mig over, at der ikke er nævnt noget om de slidskader et manglende korsbån giver.
Ifølge den specialist jeg konsulterede, foreligger der et grundigt svensk studie der påviser disse slidgigtgener ved manglende korsbånd i mere end ti år .
For mig at se trækker det i hver sin retning. Der selvfølgelig mange ubekendte, men det er helt i hver sin grøft.
Jeg kan ikke gøre tingene om, og andre i min situation må også "bare" se til, men det vil ærgre mig, hvis der ikke er opmærksomhed på dette faktum.
Jeg har ikke selv set det studie, specialisten referede til, men jeg går da ud fra, at det er korrekt gengivet.
Har I mulighed for at sammenholde oplysningerne, eller indgår de allerede i jeres studie?
 
10.12.2012 Peter Johansen Der er 8. nov 2010 indløbet ovenstående seriøse forespørgsel. Når I nu har en kommentar-facilitet, hvorfor besvarer I ikke kommentarer - eller fjerner den oprindelige artikel, hvis ikke kan forsvare den?
 
11.12.2012 Christoffer Grann Hej Peter og Ulla

Først vil jeg sige tak for jeres kommentarer.

Nu er det ikke os, men en gruppe forskere, der har lavet studiet. Så vi kan ikke herinde svare på spørgsmålet om indholdet i den ene studie kontra indholdet i det andet.

Vi har omtalt studiet som en nyhed, fordi vi synes, det var relevant at formidle det og ikke mindst træningsprogrammet videre til vores medlemmer. Derfor vil vi heller ikke fjerne artiklen, som du foreslår, Peter.

Kommentarfunktionen på fysio.dk opfatter vi ikke som et sted, der kun er beregnet til at stille spørgsmål til Danske Fysioterapeuter. Vores ønske med at give de besøgende mulighed for at kommentere er, at der vil opstå gode dialoger mellem fysioterapeuter (og andre, der måtte finde vej forbi) om faglige emner. Vi svarer selvfølgelig på de kommentarer, der kommer, som direkte er adresseret til os.

Jeg beklager at din kommentar på den måde har stået lidt ubesvaret, Ulla. Men vores opgave er ikke at rådgive om eller kommentere på specifikke patientforløb, men at rådgive vores medlemmer om faglige spørgsmål. Derfor har vi ikke skrevet et direkte svar til dig. Også selv om du også er fysioterapeut, for i din kommentar skriver du jo mere til os som patient, der er kommet i klemme.

Du kan jo eventuelt prøve at kontakte de fysioterapeuter, der har udarbejdet studiet, med dit spørgsmål. Eller bede din specialist vurdere det studie, vi omtaler her. Jeg er i hvert fald ked af, at vi har skabt forvirring med den her nyhed - vores formål har jo udelukkende været at formidle det nye studie.

Jeg håber dette er svar også til dig, Peter?

Med venlig hilsen
Christoffer Grann
Webkonsulent
Danske Fysioterapeuter
 
11.12.2012 Jens Olesen Yderst relevant spørgmål, som jeg tror Ewa Ross gerne vil besvare. Jeg tror bare ikke at Ewa følger med på denne side. Men i dette tilfælde burde DF-Christoffer måske hjælpe - formidle denne kontakt.

Selv har jeg en medial menisk skade der er diagnosticeret af O-kir som gør at jeg ikke kan løbe mere, hvorfor jeg er stoppet hermed fordi jeg så er symtomfri. Klarer mig med cykling. Desuden har jeg en teori om (som jeg ikke tror er undersøgt) at jeg skyder slidgigten nogle år, hvis jeg ikke bliver opereret fordi mit meniske og knæ stadig er "close packed" istedet for mere "loose packed" som mig bekendt gælder alle knæ der opereres på, hvor der fjernes væv indefra. Måske kunne Ewa også kommentere på denne hypotese. Og nu ned og cykle i centret - der er minus 11 grader udenfor.

God jul

Kommentar

Felter markeret med * skal udfyldes

       
Send din kommentar

Title

Få nyheder fra fysio.dk på e-mail hver uge

Afmeld Tilmeld

imgmap201293016112 imgmap201293016112-0 imgmap201293016112-0 imgmap201293016112-0 imgmap201293016112-0 imgmap201293016112-0 imgmap201293016112-0