Få indflydelse på uddeling af fondsmidlerne
09.12.2011, af
faglig redaktør Vibeke Pilmark
Som medlem af bestyrelsen for Danske Fysioterapeuters "Fond for forskning, uddannelse og praksisudvikling" er man med til at bestemme, hvilke projekter og ph.d.-studerende, der skal have del i de 2,1 mio. kroner, der uddeles hvert år. Der søges nyt medlem for en fireårig periode. Ansøgningsfrist den 9. februar 2012.
Bestyrelsen for Danske Fysioterapeuters "Fond for forskning, uddannelse og praksisudvikling" har i forbindelse med sidste møde uddelt 1,45 mio. kroner til forsknings- og praksisudviklingsprojekter og ph.d.-legater.
Ved sidste tildeling fik 10 fysioterapeuter 40.000 kr. til forskningsprojekter, to fysioterapeuter fik 400.000 kr. til deres ph.d.-uddannelse og fem fysioterapeuter fik støtte til projekter inden for praksisudvikling.
Se de seneste tildelinger
Nyt medlem søges
Bestyrelsen søger et nyt medlem for en fireårig periode. Interesserer du dig for forskning i fysioterapi og har lyst til at være med til at vurdere forskningsprojekter og uddele de 2,1 mio. kroner, som fonden tildeler hvert år, er chancen der nu.
Ansøgning inden 9. februar 2012
Bestyrelsen består af fire medlemmer. Der afholdes to heldagsmøder om året – i april og november måned, hvor der tages stilling til de indkomne ansøgninger vedrørende forskning, uddannelse og praksisudvikling.
Derudover afholdes et halvdagsmøde om Den Særlige Pris og De Studerendes Pris. Bestyrelsen er også bedømmelsesudvalg for Praksisfonden.
Ansøgningfrist inden den 9. februar 2012.
Læs mere om arbejdet i bestyrelsen og kravene til ansøgningen
Redigeret af :
Christoffer Grann,
09.12.2011
Til top