Fysio

 

Flere kliniske retningslinjer i fysioterapi

03.05.2012, af Thomas Maribo, faglig konsulent i Danske Fysioterapeuter


 
1

Med et øget fokus på kliniske retningslinjer i både kommunalt regi og i Sundhedsstyrelsen er der håb om flere kliniske retningslinjer for Fysioterapi. Danske Fysioterapeuters fagfora er med til at udpege medlemmer, der skal sidde i arbejdsgrupperne.

fodspor-main

Der er aftalt, at der skal udarbejdes kliniske retningslinjer for den kommunale sektor på fem områder: Apopleksi, udredning i forhold til trænings- og plejefaglige behov, målrettede forebyggende indlæggelser, hverdagsrehabilitering, palliation samt faldforebyggelse.

Fælles for de fem områder er, at der fokuseres på den ældre medicinske patient/borger.

De nye kliniske retningslinjer skal i videst muligt omfang bygge på eksisterende kliniske retningslinjer.

Hvad er kliniske retningslinjer
Klinisk retningslinjer er systematisk udarbejdede udsagn, der kan bruges af fagpersoner og patienter, når de skal træffe beslutning om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke kliniske situationer. Kliniske retningsliner udarbejdes med udgangspunkt i den bedst tilgængelige viden (evidens).

Da retningslinjerne har direkte betydning for den intervention, der tilbydes patienter og borgere, er det vigtigt, at de er af så høj kvalitet som muligt
.
Sundhedsstyrelsen
Kliniske retningslinjer er på dagsordenen mange steder. Således skal også Sundhedsstyrelsen koordinere arbejdet med at udarbejde kliniske retningslinjer for fysioterapi og ergoterapi til personer med nedsat funktionsevne som følge af henholdsvis erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi, multipel sklerose og cerebral parese.
Der er afsat midler på finansloven til kliniske retningslinjer; men der er endnu ikke udpeget områder til sidstnævnte kliniske retningslinjer.
Der arbejdes aktuelt på at få udpeget tre fysioterapeuter til den første arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen: Arbejdsgruppe vedr. udarbejdelse af national klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi. Danske Fysioterapeuter følger i samarbejde med fagfora og fraktioner arbejdet tæt.

Redigeret af : Vibeke Pilmark, 03.05.2012

Til top
1

Kommentarer til artiklen

09.05.2012 Jens Olesen Hvori består håbet Thomas.
Er der evidens for at vi får noget for pengene.
Eller evidens for om kliniske retningslinier betyder noget som helst - godt eller dårligt?
Hvorfor er der ikke kliniske retninglinjer som siger noget om patientens rettigheder?
Men måske er der nogen der bruger dem - jeg har som klinisk vejleder ikke kendskab til ret mange i praksis der bruger kliniske retninglinier til noget.
Jeg tror indsatsen for videnskabeliggørelse af faget skal investeres et andet sted - men det er jo en lang diskussion - jeg springer over arbejdsgruppen;-)

Kommentar

Felter markeret med * skal udfyldes

       
Send din kommentar

Title

Få nyheder fra fysio.dk på e-mail hver uge

Afmeld Tilmeld