Der er gået inflation i uddannelsessystemet, hvor alt for mange vil være akademikere, og der er for få penge til erhvervsuddannelserne. Sådan er bekymringen på professionshøjskolerne, hvor rektor i København Stefan Hermann er talsmand for, at der skal være en langt højere grad af sammenhæng mellem de forskellige uddannelsesgrene. Som eksempel nævnte han fysioterapeuter:
”Hvorfor i alverden skulle det ikke være godt nok at blive fysioterapeut fra en professionshøjskole på Nørrebro og derefter straks gå ud og massere damelår? Bliver man en bedre fysioterapeut af som nyuddannet at søge ind på kandidatuddannelsen for fysioterapeuter i Odense og dermed vente endnu længere med at komme ud i praksis?”
Formanden for Danske Fysioterapeuter Johnny Kuhr er rystet over det uacceptabelt nedladende ordvalg og undrer sig over, at man kan være rektor på landets næststørste uddannelsessted for fysioterapeuter og samtidig have så lidt respekt for fag, profession og udvikling.
”Ordvalget og tilgangen til faget er helt skæv, og jeg kan da kun opfordre Stefan Hermann til at sætte sig ind de fag, som han er rektor for. Tror han, at han uddanner massører og fjernhealere?,” spørger Johnny Kuhr, der efterlyser en langt mere seriøs tilgang til professionsudviklingen og fagligheden hos rektor.
Til gengæld er Johnny Kuhr meget enig med Stefan Hermann i, at det er helt afgørende, at vi i Danmark bliver endnu bedre til at skabe sammenhæng mellem de forskellige uddannelsesniveauer. Det var netop en af intentionerne med etableringen af professionshøjskolerne. Derfor er kandidatuddannelsen i fysioterapi et godt eksempel på sammenhæng, fordi der er direkte adgang fra professionshøjskolen.
Professionshøjskolerne kæmper nu for at få lov til at etablere masteruddannelser som et alternativ til kandidatuddannelserne på universiteterne.
”For Danske Fysioterapeuter er det ikke enten master på professionshøjskolerne eller kandidatuddannelse på universiteterne, men derimod både og. Det er godt med masteruddannelser, særligt for de fysioterapeuter, der har været på arbejdsmarkedet i et stykke tid, men det kan ikke erstatte en forskningsbaseret kandidatuddannelse. Fysioterapi skal udvikle sig på samme betingelser som det øvrige sundhedsvæsen, og derfor skal flere fysioterapeuter blive forskere, og mere fysioterapi være forskningsbaseret. Den udfordring løftes i dag kun i universitetsregi,” slutter Johnny Kuhr.
27.10.2011
Jens Olesen
Fyr ham - hvis han virkelig har sagt sådant.
Han kan ihvertfald ikke med nogen som helt troværdighed efter dette repræsentere mit, eller aspekter af mit, fag.
Tak for kaffe.
Omskoling kunne være en mulighed.
27.10.2011
Anders Møller
Lidt af en misforståelse at nyuddannede cand.scient fys'ser skulle sigte mod praksis som alm. udøvende fysser.
Men fraset det fejlagtige udsagn står Stefan Hermann tilbage med et billede(på lægmandsniveau) af fysioterapi som vi egentligt selv er skyld i. Så længe vi bruger tid på velværebehandling som massage, forstår jeg godt at der kan være tvivl om nødvendigheden af akademisering.
Betragter man derimod fremtiden i et forsknings og evidens baseret perspektiv kan ingen vel stille sig tvivlende overfor behovet for akademisering.
Hvis forskning er det ene ben der skal bære os i fremtiden må videreuddannelse/specialisering være det andet. Er masteruddannelser og selvbetalte kurser i forskellige koncepter virkelig løsningen?
Eller ville det være mere interessant at se på den lægelige videreuddannelse som foregangseksempel og i fremtiden forestille sig uddannelsesstillinger med det formål at uddanne specialist fysioterapeuter indenfor relevante specialer...?
Det første store og flotte skridt er taget med cand. udd. på SDU, men der må flere til så faget kan indfri sit potentiale og gøre op med en opfattelse som rektorens..
28.10.2011
Stefan Hermann
Danske Fysioterapeuter markerer med en nyhed på fysio.dk d. 27. okt. med stor fanfare, at jeg både er nedladende overfor faget og har mangelfuldt kendskab til det, på grund af en metafor jeg brugte i forbindelse med en konference arrangeret af bl.a. CEVEA og andre. Min brøde er så voldsom at formanden er rystet, og der er såmænd tillige indløbet en opfordring til afskedigelse. Her fattes ingen evne til en hurtig dom.
Metaforen, som blev sagt med et glimt i øjet og forbehold, er taget ud af kontekst, men er, kan jeg se nu ikke velanbragt, og det har såmænd aldrig været min intention at udvise despekt for fag og profession. Tværtimod kæmper jeg i talrige sammenhænge for at styrke det faglige og også det forskningsmæssige fundament for fysioterapeuterne som for andre professioner.
Min generelle bekymring er, at mange talentfulde udøvere at professioner forlader faget til fordel for en akademiseringsvej, der nok kan give mening ud fra et individuelt perspektiv, men som også kan give anledning til en akademisering, der uddanner professionelle og måske en række af de bedste væk fra kerneydelsen. Og jo, jeg ved da udmærket godt, at massage af damelår ikke er fysioterapeuters kernefunktion, og har heller aldrig sagt det endsige at det er 'godt nok'. Men humoren var ikke velanbragt, slet ikke når den tilsyneladende læses som fanden læser biblen. Så den brøde beklager jeg da.
Om kandidatuddannelsen på SDU kommer til at uddanne professionerne ud af praksis har vi til gode at få at se. Men det er et relevant spørgsmål at stille, ligeså vel som relevansen i at ønske sig flere fysioterapeuter med forskningskompetence med henblik på at styrke dette felt, og dermed udvide professionens arbejdsfelt, hvilket kan give god mening. Af samme grund udtalte jeg mig ikke definitivt om det, men spurgte – og ja, jeg gjorde det drilsk – til en mekanisme, en tendens der kan spores.
Grundlæggende set glæder jeg mig over, at kandidatuddannelsen markerer en stærk vilje til bedre efter- og videreuddannelse for fysioterapeuter; og endda en formaliseret sådan, hvilket jo ikke kendetegner markedet for fysioterapeuters efter- og videreuddannelse i det omfang man kunne ønske sig det.
Så alt i alt: Jeg helt enig i Johnny Kuhrs afsluttende betragtninger.
28.10.2011
Martin Josefsen
Kære Anders og co,
Hermed en lille kommentar primært vedr de "to spor" i faget for fremtiden, som Anders nævner. Jeg er enig med Anders i, at to spor er afgørende for faget fysioterapi's fremtid
- forskning
- specialisering indenfor specialerne
Særligt vedr sidstnævnte har jeg masser af inputs. Jeg vil i meget korte træk her angive hovedpunkter, som også rammer en af ingredienserne i Anders' forslag med inspiration fra lægerne.
Ja, der skal en solid anerkendt uddannelse til indenfor specialerne. Ikke kurser i forskellige koncepter, men en sammentømret uddannelse. Master, kandidat eller som det foregår nogle steder, bl.a. i Danmark, som en klinisk uddannelse, der er akkrediteret internationalt.
Dertil, som lægerne gør opkoblet på de lægefaglige specialer, masser af supervision m.m.
Uden specialisering og tydeliggørelse af vore specialer kan vi ikke sætte solidt aftryk på vores væsentligste kompetence- og virkefelter.
Desuden vil jeg referere til mine 2 seneste formandsberetninger fra 2010 og 2009, der begge omhandler specialisering i muskuloskeletal fysioterapi (de første sider i begge beretninger). Hvis man er interesseret i et indblik i, hvordan specialisering p.t. foregår indenfor de felter, nationalt og internationalt.
http://www.muskuloskeletal.dk/Fag--Forskning/Organisatoriske-beretninger/
(Årsberetning 2010 og Årsberetning 2009).
Vi er meget godt med i muskuloskeletal fysioterapi. Men vi har ikke nogen stærk og rodfæstet tradition indenfor alle specialerne i fysioterapi.
Vi vil gerne kigge på placering af selve speciale-uddannelsen i universitetsregi e.l., men har ikke fundet et sted med de rette ressourcer, villigheder, muligheder og indblik i specialet. Lige nu er vi internationalt koblet op på en international akkreditering, som er væsentligt - www.ifompt.com (subgruppe under WCPT).
En kommende aftager af vores uddannelse skal også forholde sig til de internationale standarder og underviser kompetencer, der skal være koblet på, inkl. de mange ressourcer til klinisk undervisning - ved siden af det teoretisk / akademiske.
For det er netop kendetegnende for specialisten: Et højt klinisk kompetenceniveau indenfor specialet, baseret på evidensbaseret viden, klinisk ræsonnering og klinisk ekspertise.
Derfor går de to spor (forskning + specialisering) hånd i hånd for fremtidens fysioterapi, og indenfor netop det speciale jeg repræsenterer, er der stærke traditioner for at dyrke disse to spor.
- forskningsuvikling: mængden af forskere der forsker i faget.
- specialeudvikling: mængden af specialister, der varetager specialet i praksis.
Kandidatuddannelsen er et godt træk i retning af at skabe flere forskere, der typisk foregår efterfølgende i PhD forløb.
Der er endnu ikke nogen universitetsbaseret specialistuddannelse i fysioterapi.
Bedste hilsner,
Martin Josefsen
Danske Fysioterapeuters Fagforum for Muskuloskeletal Fysioterapi, formand
IFOMPT-udvalget DFFMF, medlem (www.ifompt.com/)
Fagligt Udvalg, medlem
28.10.2011
henning langberg
Fysioterapi skal på sigt ind på universiteterne for at opnå den indsigt og placering i sundhedsvæsenet, som er grundlaget for fremtidens fysioterapi.
Jo før jo bedre. Det hersker der ikke tvivl om i min optik. Jeg vil gerne argumentere hvorfor:
At tro at en akademisering af fysioterapien vil give dårligere fysioterapeuter er helt forfejlet.
Da smedene kom på universitet for at blive til tandlæger blev faget fundet på et højere niveau af kundskaber, men det gjorde jo ikke tandudtrækningen dårligere. Jeg er i hvert fald glad for, at min tandlæge er uddannet på et højt akademisk niveau, og det gør ikke ham til en dårligere håndværker.
Jeg vil gerne slå på tromme for at fysioterapi i fremtiden (5-10 år fra nu) studeres på universiteterne, og at de færdige fysioterapeuter ikke skal en kringlet vej gennem uddannelsessystemet for at kunne kalde sig kandidater og akademikere.
Vi skal kunne tale med læger og andre akademikere i øjenhøjde. Så snart at uddannelsen ikke er formaliseret på universitetet, men foregår på master niveau eller tilsvarende så vil vi konstant skulle retfærdiggøre at vi er på samme niveau som akademikerne. Derfor skal fremtiden fysioterapeuter uddannes på universiteterne.
For at sikre den håndværksmæssige del af faget er det fint at arbejde på en turnus ordning a’la lægernes, men at mene at 5 års studier skulle give mindre viden og færre færdigheder end 3.5 års uddannelse forekommer mig absurd.
Kun via universitetsuddannelse sikrer vi, at fundamentet for fysioterapi bliver evidensbaseret og fysioterapeuter bliver rustet til fremtidens krav i sundhedssystemet.
28.10.2011
Nicolas Kjerulf
@ Stefan Hermann:
"mange talentfulde udøvere at professioner forlader faget til fordel for en akademiseringsvej, (...) der uddanner professionelle og måske en række af de bedste væk fra kerneydelsen."
1) hvor mange snakker vi om, som tager akademiseringsvejen?
2) hvor er dokumentationen for, at de forlader praksis?
3) Definer' "kerneydelse", og forklar venligst hvordan en stigende akademisering af faget truer kerneydelsen.
28.10.2011
Bente Andersen
Kære alle.
Jeg sidder i udvalget i Danske Fysioterapeuter, der hjælper med at beskrive en ny vej for Specialisterne i Fysioterapi, - og her er det ganske rigtigt formaliseret uddannelse vi arbejder på i alle specialier - og vi skal "gå hånd i hånd" med det formaliserede system, så vi kan bliver internationalt anerkendte. Hertil kommer, at vi har et projekt med Danske Fysioterapeuter om dannelsen af Dansk Selskab for Fysioterapi og Faglige Selskaber. Hvor der er vilje og mod, er der en vej. Så kom ikke her og sig, at danske fysioterapeuter forlader fagligheden! Det GØR vi ikke, og vores efter- og videreuddannelsen ligger på niveau med internationale krav. Senest er Fagforum for Idrætsfysioterapis uddannelse blevet anerkendt af The International Federations of Sports Physical Therapists.
I de lande, vi sammenligner os med internationalt, har ingen universitetsuddannelse i grunduddannelsen til bachelor i fysioterapi været en hindring for, at de fleste bliver i "håndværket" og efter- og videreuddanner sig. Man er der, fordi man vil være en GOD FYSIOTERAPEUT. Det hjælper forskningen i fysioterapi os til at blive ved med at udvikle! Så hurrah for Kandidatuddannelsen ved SDU.
28.10.2011
Mette Aadahl
Ordet ’akademisering’ har en negativ klang af store hoveder begravet i støvede bøger bag tunge døre. Som fysioterapeuter ønsker vi ikke at forskanse os fra virkeligheden eller at fjerne os fra ’kernen’ i vores fag. Vi ønsker os ikke ’akademisering’ for akademiseringens skyld, eller blot for at kunne kalde os ’akademikere’. Tværtimod er der helt enkelt tale om, at vi har brug for viden og kunnen til at udforske og udvikle vores fag og levere den bedst mulige ’vare’. Det forventes og efterspørges med rette af patienter og samfund, og vi kan kun honorere dette krav gennem mere forskningsbaseret uddannelse. Derfor har vi søgt hen hvor den forskningsbaserede uddannelse findes ………..og hvor er det en fest, at vi blev lukket ind!
28.10.2011
Jens oLesen
Stort tillykke med kandidatuddannelsen på SDU i fysioterapi, som er et vigtigt skridt på vejen til, at få bachelorgrunduddannelsen ind på universiteterne. Er helt enig med Henning Langberg her. Det kan kun gå for langsomt.
Når vi får alle fysioteraepeuter uddannet på universitetet skal fokus stadig være på at forbedre praksis med et bedre akademisk overblik. På linje med læger og psykologer.
Alligevel er mange fysioterapeuter - undertegnede inklusive - bekymret for, at vi bliver et skabsmedicinsk fag. Vi skal vedblive at være et kropsfag - der er vi netop unikke. På universiteterne i fremtiden når fysioterapeuterne skal uddannes tror jeg faktisk, at de nye fysser får større og bedre teoretisk perspektiv at forstå praksis på.
Er selv klinisk underviser i praksis samt censor på bachelor og oplever, at nuværende grunduddannelse glorificerer teoretisk viden alt for meget. Her tror jeg faktisk en universitær funderet grunduddannelse vil komme både mere ned på jorden end idag og samtidig få reel større akademisk flyvehøjde.
Eneste bekymring er at halvdelen af vores fag; kommunikationen og relationen som aktivt helbredende værktøj vises vintervejen, hvis ikke nogen kæmper kampen for at disse kerneværdier i fysioterapi også får akademisk; læs humanistisk fylde.
God weekend
30.10.2011
Lars Bo Berg
Slap dog af.....et eller andet sted har han jo ret.
Hvis man efter endt grunduddannelse+kandidatuddannelse regner med at man skal ud i alm. praksis og lave revolutioner får man en BRAT opvågning.
Fysioterapi er et håndværk,et praktisk problem løsningsfag, noget som alt for mange desværre efterhånden har glemt under tyngden af diverse "akademiseringshatte".
Jeg er på den anden side meget taknemmelig for at der er nogen der GIDER promovere vores fag akademisk...men det er bare ikke det der er den primære "vare" patienten forventer ved kontakten med en fysioterapeut.
Som Jens Olesen nævner ovenfor kan jeg også være bekymret for at nogen af de primære kerneværdier går tabt ved glorifisering af teori på bekostning af praksis.
31.10.2011
Bjørn Gliese Madsen
@ Lars Bo Berg:
@ Lars Bo Berg: For mig virker det til at du har en fejlagtig og fordomsfuld opfattelse af motivet bag at søge ind på kanidatuddannelsen. Jeg er nuuddannet fysioterapeut fra i sommers, og min praktiske erfaring rækkere ikke længere end to sommervikariater. Jeg netop blevet optaget på kandidatuddannelse på SDU, og kan derfor kun tale på egne veje. Når det er sagt, så tror jeg nu ikke der er nogen af os på uddannelse, der om to år kommer stormende for ud for at revolutionere fysioterapien fra dag til anden, og der er ingen af os der fornægter at fysioterapi er et håndværk.
Personligt er min motivation for at studere kandidaten, at vores håndværk er så vigtig, at det ville være en skam ikke at forsøge at løfte det op på et højere niveau. Jeg mener at cand. Scient’erne kan blive det vigtige bindeled mellem håndværk og videnskab som er essentielt hvis vi ønsker at udvikle fysioterapien i Danmark.
”Jeg er på den anden side meget taknemmelig for at der er nogen der GIDER promovere vores fag akademisk...men det er bare ikke det der er den primære "vare" patienten forventer ved kontakten med en fysioterapeut”
Her må du lige sige til hvis jeg har misforstået dig - Men jeg syntes det er sørgeligt at havde den antagelse at vi [bare] skal promoveres akademisk, og det er godt af der er nogen der gider. Det her projekt med kandidatuddannelsen handler ikke om at promovere faget for at opnå anerkendelse af mænd med ”… store hoveder begravet i støvede bøger…..”(tyv stjålet fra Mette). Det handlere derimod om at vores fag og håndværk rent faktisk kan får noget ud af akademiseringen. Det handler ikke om at der er nogen der GIDER, men derimod om at der er nogen der SKAL, hvis vi som faggruppe skal kunne levere den bedst mulige håndværk til patienten.
Dette vil aldrig lykkes hvis vi indbyrdes stiller spørgsmål ved motivationen bag kandidat uddannelsen.
- Husk vi er alle på det samme hold
31.10.2011
Bjørn Gliese Madsen
Jeg undskylder lige for teksten, den er skrevet på min mobilen og fyldt med stave- og tastefejl.
31.10.2011
Lina Holm Ingelsrud
Jeg kan kun sige mig uenig i rektorens udtalelse og er glad for at se at jeg ikke er alene om det. Jeg er ligesom Bjørn, en af dem der har (som rektoren udtrykker) forladt faget til fordel for akademiseringsvejen –eller vent lige lidt – forladt faget har jeg da bestemt ikke!
Jeg har kun været uddannet i snart fire år, men har nået at afprøve nogle forskellige arbejdsområder, både i det offentlige og i det private. Fælles for de forskellige jobs har været at der har været fokus på, og megen tale om evidensbasering. Hvorfor gør vi det vi gør? Er der overhovedet belæg for at gøre lige præcis det? Jeg har ikke altid været lige sikker på graden af evidens i mine valg af arbejdsmetoder, det bliver jeg kun bekræftet i nu, hvor vi dykker ned i netop det. Nej, vi kommer ikke udenom at læse i bøger og artikler for at forstå hvorfor den ene metode viser sig at være bedre til et formål end en anden. Og ja, vi er nødt til at uddanne os til at kunde lave det udviklingsarbejde der skal til, for at holde faget på et så højt evidensbaseret niveau som muligt – det er der ingen andre faggrupper der gør for os.
Jeg stemmer for at forlænge uddannelsen til en femårig, universitets uddannelse, med mulighed for specialisering inden for alle fraktioner af faget. Hvorfor det skal gå på kompromis med den håndværksmæssige del af faget, kan jeg ikke se.
Min plan er at blive i faget, når jeg er færdig med kandidatuddannelsen. Det nytter ikke at tro, at vi kan læne os tilbage og ”gøre som vi plejer”. I vores sundhedsvæsen er vi nødt til at bevise værdien af faget, og vi er nødt til at give patienten det bedst mulige behandlingsalternativ. Så jeg er enig med Bjørn, det handler om at vi SKAL uddanne os!
-En glad studerende ved Kandidatuddannelsen i Fysioterapi
01.11.2011
Anders Møller
@ Lars Bo Berg
" Fysioterapi er et håndværk,et praktisk problem løsningsfag, noget som alt for mange desværre efterhånden har glemt under tyngden af diverse "akademiseringshatte". "
Hvad er et problemløsningsfag? hvad er ikke et problemløsningsfag? Tror du læger og psykologers evne til at løse problemer er gjort ringere af den længere studietid og specialisering?
Jeg tror ikke man skal være så bange for akademiseringen, tvært imod er det måske lige netop elementet der giver klinikeren det overblik og overskud der skal til for at håndtere den del af fysioterapien som Jens Olesen nævner, kommunikation og relationsdelen.
"men det er bare ikke det der er den primære "vare" patienten forventer ved kontakten med en fysioterapeut"
patienter/læger/politikere og alle andre interessenter forventer kvalitet. Sværere er det vist ikke. Jeg er ikke i tvivl om hvor den kvalitet skal komme fra.. Uddannelse-forskning-specialisering. VIDEN!
01.11.2011
Jens Olesen
Hej Stefan - måske skal du ikke omskoles alligevel;-)
Master uddannelser bør og skal dog - ligesom fysioterepeutuddannelsen - i fremtiden heller ikke høre hjemme på professionshøjskolerne.
Argumenterne herfor er de samme som, hvorfor fysioterapeut uddannelsen heller ikke hører hjemme her. Nemlig manglende videnskabelighed og ikke mindst aktivt forskning blandt hovedparten af de ansatte undervisere.
Den akademiske flyvehøjde er ganske enkelt ikke, slet ikke, på højde med universtiternes. Derfor hører masteruddannelser også hjemme der.
03.11.2011
Michael Esbensen
Fint med lidt rygsvømning fra hr. Stefan Herman. Uagtet rygsvømningen og den delvise "beklagelse", er jeg stadig særdeles forundret over, at en rektor på en af landets fysioterapeutskoler kan komme med den slags retorik. Men jeg har hørt (læst) hvad du i anden omgang prøver at formidle. Og respekt for det. Jeg forstår bare ikke tilkendegivelsen i dit svar, som efter min umiddelbare vurdering, udtrykker en relativ stor distance til oprettelsen af kandidatuddannelsen. Det forundrer mig virkelig. Netop fordi du er rektor på en fysioterapeutskole. Du burde klappe i dine hænder, og ikke modarbejde et så positivt, fremadrettet konstruktivt tiltag for fysioterapifaget. Det burde være gjort for mange år siden. Rektorerne for landets fysioterapeutskoler burde samlet synge i "glædeskor" over denne positive udvikling. Jeg har meget svært ved at se det "truende" eller ”bekymrende” for vores fag pga. mere og bedre uddannelse, opgradering og opklassificering af fysioterapifaget. Er det da ikke det, man gerne vil have – også blandt rektorerne. Ellers bliver jeg da godt nok forvirret . Hvordan kan man være ”negativ” og skeptisk over for sådanne tiltag. Jeg håber så sandelig ikke, at Stefan Hermans distance til og bekymring for kandidatuddannelsen er et udtryk for en generel holdning blandt rektorerne og ledelserne på landets fysioterapeutskoler. Vi mangler nogle udmeldinger fra dem i denne debat! Man skal jo også tænke på, at nogle af dem, der om et par år er færdige med kandidaten, måske vil komme til at undervise på landets fysioterapeutskoler. Så skulle der jo gerne være opbakning fra rektorerne!
Til Lars Bo Berg: Jeg forstår dig ikke... Jeg anser også fysioterapi som BL.A. et håndværk. TEORI OG PRAKSIS HÆNGER DA SAMMEN. Større teoretisk viden giver da i min terminologi bedre grundlag for klinisk praksis. Man bliver da så sandelig ikke en dårligere praktikker og klinikker af at få mere uddannelse og indsigt i vores fag, og især da set i relation til den udvikling, som dette kan og forhåbentligt vil medføre på sigt. Bl.a. føre til, at få mere evidensbaseret behandling implementeret i praksis, så vi ikke bare ukritisk og bevidstløs står og ”masserer damelår” fra 8-16 hver dag (ellers ikke et eneste ondt ord om dameben fra mig i øvrigt ). Et højere uddannelsesniveau er jo – set fra mit udgangspunkt – til gavn for både vores patienter, samarbejdspartnere (læger m.v.), kollegaer og sundhedsvæsenet i øvrigt. Jeg har svært ved at forstå, at ”de bekymrede” er så bange for denne udvikling.
Jeg selv er en ”ung mand” i 40’erne, der til daglig arbejder på klinik, der er startet på kandidatuddannelsen i fysioterapi. Som min medstuderende Bjørn Gliese Madsen skriver i tidligere indlæg, vil jeg så absolut heller ikke tillægges Lars Bo Bergs forunderlige motiver for at have søgt ind på uddannelsen. Jeg regner da absolut ikke med, at jeg blot skal ”promovere vores fag akademisk”, når jeg er færdig som cand.scient. Jeg satser på, at bruge min nyerhvervede viden og erfaring konstruktivt og progressivt i sammenhæng med min tidligere erhvervede viden på grundskole og diverse videreuddannelser, sammen med mine kollegaer på klinikken og samarbejdspartnere i øvrigt. Mine kollegaer har taget vældig godt imod mit initiativ uden ”sure miner”, skepsis eller ”jantelovsoptræden”.
I forhold til den såkaldte akademiske promovering af faget: hvad så, hvis kandidatuddannelsen skulle have den, efter min mening, positive bieffekt, at vi som fag vil opnå større faglig respekt og anerkendelse. Er der noget ”farligt” i det?
Jeg er fuldstændig enig i Henning Langbergs betragtninger. Lad os på sigt få hele uddannelsen ind på universitetet, og en gang for alle få den gjort 5-årig – for alles skyld og til alles gavn (især patienterne).
I øvrigt dejligt med de positive tilkendegivelser fra fysser, der ikke er bange for at mere og bedre videreuddannelse på et højt niveau skulle ødelægge eller forringe vores fag … en i øvrigt løjerlig og underlig tankegang, synes jeg …
De bedste hilsner – og ønsker om go’ e ben…
Michael Esbensen, fysioterapeut, stud.scient.fys.
Alleens Fysioterapi & Sportsklinik
Linde Alle 23
5230 Odense M
04.11.2011
Lars Bo Berg
Hvis vi spoler tiden tilbage og ser da faget blev "professions bachalor".
Har dette givet bedre fysioterapeuter..???
Efter min mening IKKE..
05.11.2011
Jens olesen
Næsten enig. Efter den nye bekendtgørelse ovenikøbet en mindre bred klinisk praktik efter min mening.
Dog er bachelorerne blevet bedre teoretikere - men alligevel ikke så gode at universiteterne opfatter dem teoretisk på linje med sine egne bachelorer. Det er jeg enig i.
Jens Olesen
Klinisk underviser og bachelor censor
05.11.2011
Jens olesen
Næsten enig. Efter den nye bekendtgørelse ovenikøbet en mindre bred klinisk praktik efter min mening.
Dog er bachelorerne blevet bedre teoretikere - men alligevel ikke så gode at universiteterne opfatter dem teoretisk på linje med sine egne bachelorer. Det er jeg enig i.
Jens Olesen
Klinisk underviser og bachelor censor
06.11.2011
Hans Lund
Som studieleder for kandidatuddannelsen i fysioterapi er jeg nok noget biased i min tilgang til denne relevante og interessante debat, men der er nogle pointer jeg tror det er vigtigt at slå fast:
Kandidatuddannelsen i fysioterapi er etableret for at sikre en god (bedre) kvalitet i den fysioterapeutiske praksis. Forudsætningen for en god praksis er ganske enkelt to ting:
A) At man ved hvilke undersøgelses-, behandlings- og evalueringsmetoder der virker i praksis
B) At man kan rent faktisk KAN (sådan helt konkret) de undersøgelses-, behandlings- og evalueringsmetoder der virker
Det er vigtigt at begge dele opfyldes, for hvad hjælper det at alle er dygtige til at bruge X eller Y når der nu ikke er nogen evidens for at det gør nogen forskel. Eller hvad hjælper det at der er stærk evidens for at Z er den bedste behandling, men ingen kan selve den konkrete udførelse af Z.
Henning Langbergs glimrende eksempel understreger netop denne pointe: der SKAL være en kombination mellem viden og færdighed!
Akademisering betyder kort sagt: at viden og færdigheder går hånd i hånd og sikrer at vore patienter får den bedste fysioterapi der kan gives. Derfor er der behov for en yderligere akademisering, for pkt A er vi endnu ikke så gode til.
At blive god til A betyder IKKE at man dermed bliver dårlig til B – tværtimod vil vor reelle fysioterapeutiske praksis forbedres hvis de kombineres.
de bedste hilsner
Hans Lund
studieleder for kandidatuddannelsen i fysioterapi
Syddansk Universitet
26.11.2011
Morten Høgh
Kan ikke lade være med at blande mig. Jeg er helt på linje med jer, der støtter at vores uddannelse skal ind på universitet fra dag 1.
Mit bidrag er derfor at vende diskussionen lidt om, og spørge hvad "anti-akademikerne" er bange for? Der er jo stadig folk, der vil gå ud med en BA - men deres fundament for at udvikle sig i takt med samfundet (ledt an af forskning og evidensbasering) vil være styrket. Og de af vores nye kolleger, der kommer ud med en kandidatgrad vil være klar til at møde NUTIDENS krav.
Der vil stadig være behov for massører og træningspersonale (og de vil efter alt at dømme kunne få en rimelig uddannelse på Metropol). Og jeg mener, at det er diskriminerende at ignorere dette behov på baggrund af en tendens blandt fysioterapeuter til at synes, at dette arbejde er uværdigt. Men jeg er glade for, at vi stiller højere krav til os selv - det er jo en naturlig udvikling.
Så hvis ikke fremtidens "fysser" skal vælge en anden universitetsuddannelse - f.eks. Kiropraktik eller medicin - så skal vi sikre os, at vi ikke mister viljen til at fylde relevant og nødvendig viden i vores gode navn. Samtidig skal vi blive bedre til at erkende de rent manuelt fag - f.eks. Massage/træningsassistent - og måske tilbyde dem en uddannelse, som kan passe ind på PBa-niveau. For håndværkere vil der altid være behov for.
27.04.2012
Anders Møller
Kan ikke lade være med at tage denne gamle debat op nu da en respekteret person i det idrætsmedicinske miljø helt berettiget tager vores videnskabelighed eller mangel på samme op til diskussion.
http://www.kropblog.dk/?p=927