Fysio

 

Gå en tur og bliv sund


 

Gå en tur og bliv sund

3. juni 2005

At cykle til arbejde eller gå en tur har stor sundhedsmæssig værdi. Professor Bente Klarlund præsenterede nye data, der underbygger tesen – hellere tyk og i god form end tynd og utrænet

Af faglig redaktør Vibeke Pilmark

Professor Bente Klarlund en af forfatterne til Håndbog for fysisk aktivitet præsenterede på den nordiske forskningskongres en opdatering af sine data vedrørende fysisk aktivitets betydning for sundhed.

De nye data understøtter budskabet om at fysisk aktivitet har stor betydning for sundhed. Selv moderat aktivitet har betydning, men der skal mere til end bare at gå hen til bilen, sagde Bente Klarlund. Med længere gåture og cykling til at fra arbejde kan man reducere risikoen for at pådrage sig livsstilssygdomme.

En god fitness er ifølge Bente Klarlund vigtigere end en lav BMI og det er vigtigt at fortælle patienterne, at de ikke motionerer for at tabe sig, men for at holde sig sunde.

I flere tilfælde virker motion bedre end den bedste medicin. ”Hvis vi med en pille kunne reducere dødelighed i samme grad, som motionen kan, ville jeg som læge være ilde stedt – hvis jeg ikke ordinerede denne pille”, sagde Bente Klarlund.

Anbefaling: 10 x 2 x 12

Bente Klarlund anbefaler moderat motion i form af øvelser i sengen, i fitnesscenter eller hjemme. Dosis og træningsmængde skal være på 10X2X12. Det betyder, at patienterne skal udføre ti øvelser to gange om dagen 12 gange.

”Men hvordan motiverer man patienterne til at motionere – for det er kedeligt at gå i fitnesscenter?”, spurgte en af deltagerne på konferencen.

Bente Klarlund synes fysioterapeuter skal informere patienterne om de sundhedsmæssige gevinster, der vil være ved at træne. ”I skal også bruge test. Gerne teste konditionen en gang om måneden, lade patienterne få målt blodtryk og kolesteroltal”, sagde Bente Klarlund.

Hun opfordrede terapeuter til at undersøge, hvordan man bedst motiverer til øget fysisk aktivitet og udarbejde forskellige modeller for, hvordan man får aktiveret befolkningen.

Skriv kommentar til nyhed Gå en tur og bliv sund



Redigeret af : Fysio.dk, 26.06.2009

Til top
0

Kommentarer til artiklen

Kommentar

Felter markeret med * skal udfyldes

       
Send din kommentar

Title

Få nyheder fra fysio.dk på e-mail hver uge

Afmeld Tilmeld