Gener styrer træningseffekten


 
0

En international forskergruppe med dansk deltagelse har fundet, at gener bestemmer i hvor høj grad konditionstræning øger iltoptagelsen.

Gener_main

Flere forskere fra blandt andet USA har i de seneste 15 år haft fokus på genernes betydning for den enkeltes trænérbarhed. Den amerikanske forsker Claude Bouchard fremlagde i forbindelse med den nordiske foskningskongres for fysioterapi i efteråret 2010 sine træningsstudier, der påviste, at der er stor forskel på, hvordan træning kan påvirke iltoptagelsen hos forskellige mennesker.

Ved at gennemføre blandt andet tvillingestudier og studier, hvor hele familier var inkluderede, fandt han frem til, at menneskets arvemasse har betydning for trænérbarheden.

Nye studier
Claude Bouchards forskning er nu blevet underbygget af endnu et større studie med forskere fra Danmark, Sverige, England, Holland, Canada og USA. Også dette studie viser, at ikke alle mennesker forbedrer iltoptagelsen gennem træning. 

“Vi kan nu tage en biologisk prøve fra en person og sige om personen forventes at forbedre sin iltoptagelse gennem træning eller ikke. Med denne opdagelse kan læger skræddersy træningsprogrammer til at reducere risikoen for hjerte-kar sygdomme og sukkersyge. Hvis en patient ikke har gavn af et fysisk træningsprogram kan lægen anbefale andre typer af træning eller behandling”, siger James Timmons, ph.d., fra Center for Sund Aldring på Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Store multicenterstudier
Store grupper mennesker fra USA og Europa indgår i det materiale, som det internationale forskerhold har analyseret. Således indgår to europæiske studier og et stort studie fra USA med 473 inkluderede.

Deltagerne har gennemført et intensivt træningsprogram. En ud af fem deltager fik mindre end fem procents forøgelse af iltoptagelsen. Med muskelbiopsier kunne forskerne identificere 30 gener, der kunne forudsige forøgelse af iltoptagelsen. I analysen af blodprøver, fandt forskerne 11 gener, der havde betydning for træningseffekten.

 Forskergruppen bag multicenterundersøgelsen


 

Redigeret af : Vibeke Pilmark, 05.02.2010

Til top
0

Kommentarer på artiklen

Kommentar

Felter markeret med * skal udfyldes

       
Send din kommentar

Relevante emneord

 

Debattér på MitFysio

Deltag i den faglige debat på MitFysio: