Fysio

 

Her forsker fysioterapeuter

02.07.2010, af kommunikationsmedarbejder Mette Winsløw


 
0

Fra SMI i Aalborg over Rygcentret i Ringe til Parker Instituttet i København. Fag og Forsknings nye oversigt over forskningsmiljøer viser, hvor danske fysioterapeuter forsker

Forskningsmiljoer_kort_med_lup_Main

For ti år siden kunne antallet af forskende fysioterapeuter i Danmark tælles på en enkelt hånd eller to. I dag er det tal mangedoblet, og der sidder fysioterapeuter og forsker på universiteter og sygehuse i hele landet - og flere steder i udlandet.

Den udvikling har Danske Fysioterapeuter helt bogstaveligt forsøgt at kortlægge ved at tegne et (lettere udvidet) danmarkskort, hvor foreløbig ni forskningsmiljøer med fysioterapeuter tilknyttet er sat ind og beskrevet.

Se Fag og Forsknings oversigt over, hvor fysioterapeuter forsker

Hvem er med?

De ni forskningsmiljøer tæller blandt andre Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet, der har en selvstændig enhed til forskning i muskuloskeletal funktion og fysioterapi, og Institut for Idrætsmedicin i København, hvor fire fysioterapeuter pt. forsker - to som seniorforskere og to som ph.d.-studerende.

Nyhed: Antallet af fysioterapeuter med en ph.d. eksploderer

Også det medicinske fakultet ved Lunds Universitet er taget med, selvom det er lidt uden for landets grænser, fordi foreløbig seks danske fysioterapeuter har taget en forskeruddannelse derfra.

Har vi glemt nogen?

Fag og Forskning udvider meget gerne oversigten med andre steder, der har eller har haft flere fysioterapeuter tilknyttet som forskere på ph.d.-niveau, og hvor forskningen kan relateres til det fysioterapeutiske genstandsfelt i bred forstand. 

Hvis du kender sådan et sted, så skriv til faglig redaktør Vibeke Pilmark

 

Redigeret af : Mette Winsløw, 02.07.2010

Til top
0

Kommentarer på artiklen

Kommentar

Felter markeret med * skal udfyldes

       
Send din kommentar