Professor forelæser om nakkesmerter
12.12.2011, af
faglig redaktør Vibeke Pilmark
Professor i fysioterapi på Syddansk Universitet, Karen Søgaard, forsker i skulder- og nakkesmerter. På DR’s hjemmeside fortæller hun, hvordan man kan forebygge og behandle nakkesmerter med biofeedback og styrketræning
1,5 mio. danskere lider af skulder-nakkesmerter. Dobbelt så mange kvinder som mænd lider af sygdommen - uden at forskerne helt ved, hvorfor. Smerterne er svære at forebygge og behandle og fører ofte til sygefravær.
Det fortæller professor i fysioterapi Karen Søgaard i en forelæsning, der kan ses på DR'shjemmeside. Hun har i en årrække forsket i, hvordan man kan behandle og forebygge skulder-nakkesmerter.
I ”Danskernes akademi” fortæller Karen Søgaard om forebyggelse af nakkesmerter. Hun kommer blandt andet ind på biofeedback og styrketræning, som metoder til at behandle og forebygge smerterne.
Hør Karen Søgaards forelæsning
Karen Søgaards forelæsning varer 15 minutter og kan høres på DR's hjemmeside.
Forelæsning om nakkesmerter
Risikofaktorer
"Den største risikofaktor for at udvikle nakke-skuldersmerter er, at man har haft problemet før. Det viser, at vi ikke er gode til at behandle", fortæller Karen Søgaard. Hun har i sin forskning på Syddansk Universitet især undersøgt m. trapezius og serratus ant. rolle i udviklingen af skulder-nakkesmerter.
I sin forelæsning kommer hun ind på, den balance, der skal være, mellem de forskellige dele af muskulaturen.
Behandling
”Ny forskning har vist, at intensiv styrketræning kan bruges til at behandle og forebygge. En time om ugen i ti uger har vist sig at have effekt”, siger Karen Søgaard.
Hun viser tre øvelser, der kan anbefales til patienter med skulder-nakke-problemer. Forskerne på Syddansk Universitet har benyttet biofeedback, som en måde at lære patienterne at aktivere den stabiliserende del af skulder-nakke-muskulaturen på. Denne type af træning mener Karen Søgaard kunne være en god metode til at behandle eventuelle dysfunktioner på.
Foredragene i "Danskernes akademi" er holdt på et niveau, så også ikke-fagpersoner kan følge med.
Redigeret af :
Anne Larsen,
09.01.2012
Til top
09.01.2012
josef andersen
Den link virker ikke.
09.01.2012
Anne Larsen, Danske Fysioterapeuter
Hej Josef
Klippet findes, så vidt jeg kan se, ikke længere i DR NU - men det er til gengæld her: http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Sundhed_Sygdom/Forebyggelse_af_nakkesmerter.htm. Jeg har også rettet linket i boksen ovenfor.
Venlig hilsen
Anne Larsen