Hortons hovedpine giver ulidelige smerter
Mennesker med Hortons hovedpine har ulidelige smerter og mange af dem går alt for længe uden at få stillet den rette diagnose. Hortonforeningen har udarbejdet informationsmateriale. Find videoer, pjece mm. på hjemmesiden.
1 ud af 1000 mennesker lider af Hortons hovedpine. Hovedpinen, der også kaldes klyngehovedpine, kommer ofte anfaldsvis og varer fra 30 minutter til tre timer.
Hortons sygdom giver de stærkeste smerter et menneske kan opleve. Smerterne beskrives som at "få stukket en kniv i øjet". Smerterne er halvsidige i og omkring det ene øje og følges ofte af tilstopning af næsen. Desuden bliver øjet rødt og løber i vand.
Selv om sygdommen er let at diagnosticere går mange patienter ifølge Hortonforeningen i lang tid uden at få den rigtige diagnose.
Sygdommen kan ikke helbredes, men lindres med medicin og forskellige tiltag i forbindelse med et anfald.
Hortonforeningen
Læs mere om Hortons hovedpine og om kampagnen på foreningens hjemmeside.
Hortonsforeningen
Informationskampagne
Hortonforeningen sætter med en Informationskampagne, der afvikles i efteråret, fokus på sygdommen. Med en tv-dokumentar, videoklip og pjece giver foreningen oplysninger om, hvordan hovedpinen udvikler sig, og hvordan den kan behandles.
Fire forskellige videopklip bringer interview med professor Rigmor Højland Jensen fra Dansk Hovedpinecenter, der fortæller om sygdommen og hvordan den viser sig. Man følger desuden fire patienter, der fortæller om deres anfald og hvilke konsekvenser sygdommen har for deres liv og livskvalitet. Se video'er nedenfor.
Download pjeceLæs mere om Hortons Hovedpine
Fire videoklip om Hortons hovedpine
I første videoklip fortæller professor Rigmor H. Jensen om symptomerne.
De typiske tegn for Hortons sygdom beskrives i næste videoklip.
En patient beskriver selve anfaldet:
Hvordan påvirker Hortons hovedpine den ramtes hverdag?
Redigeret af :
Christoffer Grann,
25.11.2011
Til top