Fysio

 

Københavnerkvinder vandt De Studerendes Pris 2010

11.06.2010, af kommunikationsmedarbejder Mette Winsløw


 
0

De to bedste artikler i årets De Studerendes Pris er skrevet af kvindelige dimittender fra Professionshøjskolen Metropol i hovedstaden.

Vindere_studpris2010_main Vinderne af De Studerendes Pris 2010: Tanja Lærke Jensen, Tine C. Viskær og Maria H. Petersen


Selvom de to bedste artikler fra årets De Studerendes Pris handler om nogle forskellige ting, har de alligevel en del tilfælles: De er begge skrevet af kvindelige tremandsgrupper bestående af tidligere studerende fra fysioterapeutuddannelsen i København.

Vinderartikel om træning, der forebygger korsbåndsskader


Trioen, der har vundet De Studerendes Pris 2010, består af Tanja Lærke Jensen, Tine Cederkvist Viskær og Maria Højland Petersen, der tog afgang fra Professionshøjskolen Metropol i januar måned. De har vundet med en artikel skrevet over deres fælles bachelorprojekt, hvori de tester effekten af 8 forskellige styrke- og funktionsøvelser på 16 kvindelige topidrætsfolk.

Formålet er at identificere den eller de øvelser, der bedst aktiverer m. semitendinosus og m. biceps femoris og dermed medvirker til at forebygge de forhadte korsbåndsskader, som særligt mange kvindelige elitesportsudøvere pådrager sig.

Artikel om sammenhængen mellem motorik og kondition


Den artikel, der kom tættest på at vinde prisen, men ikke gjorde det, er lavet som en del af Copenhagen School Child Intervention Study – et større forskningsprojekt , der undersøger effekten af ekstra idrætstimer i indskolingen. Som deres bidrag til projektet undersøgte Malene Nybo Andersen, Louise Thalund Boll og Kamilla Rahbeks i 2008 sammenhængen mellem motorik og kondition hos mere end 700 folkeskolebørn.

I januar 2009 blev de færdiguddannede som fysioterapeuter med en bacheloropgave, der beskrev arbejdet, og den har de nu skrevet en artikel over.

 

 

Redigeret af : Mette Winsløw, 11.06.2010

Til top
0

Kommentarer på artiklen

Kommentar

Felter markeret med * skal udfyldes

       
Send din kommentar

 

 

 

Title

Få nyheder fra fysio.dk på e-mail hver uge

Afmeld Tilmeld