Fysio

 

Ny artikel om udvikling af testbatteri

15.12.2009, af faglig redaktør Vibeke Pilmark


 
0

I en ny artikel publiceret i online tidsskriftet Forskning i Fysioterapi beskrives udviklingen af et testbatteri til voksne kørestolsbrugere.

kørestol_main Det kan være fysisk hårdt at køre i kørestol. Det er derfor vigtigt, der udvikles redskaber til at vurdere de fysiske forudsætninger hos kørestolsbrugere.
Der findes i dag adskillige redskaber til at måle fysisk formåen. Det gælder for eksempel konditionstest, muskeltest og bevægelighedstest.

Når det drejer sig om test af fysisk formåen blandt kørestolsbrugere, findes der en række relevante test, der måler komplekse aktiviteter, men hvis man skal finde frem til, om en person har den fornødne styrke, kondition og bevægelighed til selv at betjene en manuel kørestol, mangler der ifølge fysioterapeuterne Sigrid R. Thorlaksen og Christina Bonnevie en brugbar test.

Testbatteri
I forbindelse med et bachelorprojekt har Sigrid R. Thorlaksen og Christina Bonnevie udviklet et testbatteri, der inkluderer styrke, bevægelighed, balance og aerob kapacitet.

De enkelte dele af testbatteriet kaldet "Fysisk test for kørestolsbrugere" (FTK) er udvalgt på baggrund af en litteraturgennemgang og derefter korrigeret af fysioterapeuter, der i deres arbejde beskæftiger sig med kørestolsbrugere.

Perspektiver
I en artikel publiceret i forskningstidsskriftet understreger forfatterne, at selvom testbatteriet er fundet relevant, kræver det en videreudvikling og en afprøvning i praksis. Download artikel om testbatteri til kørestolsbrugere 

Læs bachelorprojekt, der er udgangspunktet for artiklen om udvikling af testbatteri til voksne kørestilsbrugere.

Bachelorprojekt 

Redigeret af : Vibeke Pilmark, 15.12.2009

Til top
0

Kommentarer på artiklen

Kommentar

Felter markeret med * skal udfyldes

       
Send din kommentar