Nye grupper i MitFysio
01.12.2009, af
Faglig redaktør Vibeke Pilmark
Kom ind på MitFysio, hvis du har erfaring med behandling af patienter med hjernerystelse eller bruger ultralydskanning. To nye grupper lægger op til videndeling.
Fysioterapeut Niels Honoré har oprettet en åben gruppe på MitFysio. Gruppen "Ultralydskanning" henvender sig til fysioterapeuter, som er i gang med eller har færdiggjort en formel efteruddannelse i ultralydsskanning.
I denne gruppe ligger bla. undervisnings materialer, caseskabelon samt slides. I gruppen vil der også være mulighed for at dele billeder, stille spørgsmål samt diskutere om ultralydsskanning.
Start den faglige debat på MitFysio
I MitFysio under gruppen Danske Fysioterapeuter ligger det nye debatforum.
MitFysio
Gruppen Ultralydskanning
Niels Honoré underviser på Danske Fysioterapeuters og Dansk Ultralyddiagnostisk Selskabs kursus i muskuloskeletal ultralydskanning. Han ide med at oprette en grupper er, at fysioterapeuter på denne måde får en mulighed for at udveksle erfaringer med skanninger i fysioterapi. Dette kan være med til at udvikle denne nye teknologi i faget.
Niels Honoré har publiceret en præsentation af skanning og biofeedback i gruppens bibliotek. I et blogindlæg opfordres gruppen til at foreslå ideer til artikler i Fysioterapeuten med fokus på ultralydskanning.
Gruppen PostCommotioSyndrom
En af de andre åbne grupper på MitFysio er oprettet af fysioterapeut Henriette Henriksen, der arbejder på Center for Hjerneskade i København. Hun ser en del patienter med PostCommotioSyndrom og det er hendes indtryk, at tilgangen til denne gruppe patienter er meget forskellig.
Hun opfordrer fysioterapeuter til at udveksle erfaring omkring testning, behandling og træning af denne gruppe patienter. I fællesskab kunne man blandt andet finde frem til, hvad der virker og hvorfor.
Center for Hjerneskade er ved at planlægge et projekt om behandlingstilbud til denne gruppe, og Henriette Henriksen håber på denne måde at komme i kontakt med så mange terapeuter som muligt, der har erfaring med patientgruppen.
Redigeret af :
Christoffer Grann,
07.12.2009
Til top