Fysio

 

Nyt selskab har fokus på samarbejde og læring

09.03.2010, af faglig redaktør Vibeke Pilmark


 
0

Dansk Selskab for Interprofessionel Læring og Samarbejde i Sundhedsvæsenet har stiftende generalforsamling d. 22. marts 2010.

I efteråret 2009 blev der taget initiativ til at stifte Dansk Selskab for Interprofessionel Læring og Samarbejde i Sundhedsvæsenet. Selskabet skal udvikle, samle og synliggøre erfaringer med interprofessionel praksis i sundhedssektoren – både på uddannelsessteder og i det sundhedsfaglige arbejde i den primære, sekundære og tertiære sektor.

Målet er at fremme en sammenhængende og inddragende praksis mellem sundhedsvæsenets brugere, de forskellige professioner og sektorer samt styrke gensidig faglig anerkendelse og respekt blandt ligeværdige samarbejdspartnere.

Flere fysioterapeuter er med
Fysioterapeut, ph.d.-studerende Jeanette Præstegaard og ledende fysioterapeut Lotte Stächer Christensen er med til at planlægge den stiftende generalforsamling, der afholdes d. 22. marts kl. 15-17 på Rigshospitalet i København.

Generalforsamlingen starter med en række oplæg og mødet slutter med den formelle stiftende generalforsamling.

 

Redigeret af : Vibeke Pilmark, 09.03.2010

Til top
0

Kommentarer på artiklen

Kommentar

Felter markeret med * skal udfyldes

       
Send din kommentar

 

 

 

Title

Få nyheder fra fysio.dk på e-mail hver uge

Afmeld Tilmeld