Ph.d.-forsvar om gangtræning med robot ved apopleksi
13.08.2010, af
Vibeke Pilmark og Mette Winsløw
Fysioterapeut John Brincks forsvarer fredag den 20. august 2010 sit ph.d.-projekt om gangtræning efter apopleksi på Hammel Neurocenter. Alle interesserede er velkomne
Fysioterapeut John Brincks har i sit ph.d.-projekt ved Aarhus Universitet undersøgt effekten af gangtræning i vægtbærende robot efter en apopleksi. Foto: www.hocoma.com
John Brincks ph.d.-forsvar
Fredag den 20. august 2010 kl. 14
Hammel Neurocenter (Multisalen)
Voldbyvej 15
8450 Hammel
Til daglig underviser fysioterapeut John Brincks på fysioterapeutuddannelsen i Århus, men derudover har han igennem længere tid arbejdet på et ph.d.-projekt, der undersøger effekten af gangtræning i robot og fysioterapi i forhold til muskelstyrke i underkroppen hos patienter, der har haft et slagtilfælde.
Projektet er nu afsluttet og skal næste fredag, d. 20. august 2010, forsvares på Hammel Neurocenter. Arrangementet starter kl. 14, er åbent for alle og forventes at vare et par timer.
Om projektet
John Brincks evaluerer i sit ph.d.-projekt effekten af en række interventioner i relation til langsom gang hos patienter i den subakutte fase efter stroke, heriblandt robotassisteret gang i form af Lokomat. Derudover undersøger han bl.a. sammenhængen mellem muskelstyrke og ganghastighed ved at måle effekten af øget ganghastighed.
Resultaterne af John Brincks’ undersøgelser kan læses i hans afhandling, der – med undtagelse af fire artikler, der er indsendt til peer-review hos en række anerkendte forskningstidsskrifter – vil blive publiceret på fysio.dk under hans profil på Fag og Forsknings ph.d.-liste efter forsvaret d. 20. august 2010.
Se John Brincks profil på Fag og Forsknings ph.d.-liste
Bedømmelsesudvalg
Udvalget, der har bedømt John Brincks’ ph.d.-projekt og skal agere opponenter til forsvaret næste fredag, består af tre internationale kapaciteter, der formentlig er kendt af de fleste, der arbejder med genoptræning af patienter, der har haft en apopleksi:
Redigeret af :
Mette Winsløw,
13.08.2010
Til top