Fysio

 

Ph.d.-stipendiat søges

09.09.2010, af faglig redaktør Vibeke Pilmark


 
0

Hvordan har patienter med slidgigt i
hoften det efter at have fået en kunstig hofte? Århus Universitet har opslået et ph.d.-stipendiat, hvor den studerende skal afdække forhold, der har betydning for optimal rehabilitering af patienter med ny hofte.

Stok_main

Afdelingen for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering på Århus Universitet søger en person med en kandidat- eller mastergrad, som ønsker at fortsætte i et ph.d. forløb, der blandt andet skal afdække forhold der har betydning for funktionsevne og livskvalitet hos patienter, der har fået en ny hofte.

Der foreligger projektbeskrivelse omfattende tre delstudier. Der er 3 måneders løn til rådighed til at ph.d. stipendiaten kan få protokollen færdiggjort til indskrivning på ph.d. studiet, opstart på litteraturstudier og ansøgning om forskningsmidler.

Projektet er udarbejdet i et samarbejde mellem følgende institutioner: Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen, Århus Sygehus; Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering, Center for Folkesundhed, RM og Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet; Ortopædisk Genoptrænings Center, Århus Kommune og Lundbeckfondcenteret for fast-track hofte- og knækirurgi, Aarhus Universitetshospital.

Kort beskrivelse af studiet
Indsættelse af ny hofteprotese tilbydes som sidste udvej til patienter, hvor slidgigt i hoften er invaliderede pga. smerter og tab af funktionsevne. Ofte medfører operationen forbedring af funktionsevne og smerteniveau. En betydelig andel af patienterne opnår dog ikke væsentlige forbedringer i smertelindring og selvvurderet funktionsevne.

Der er sparsom viden om, hvordan nedsat funktionsevne, livskvalitet forud for operationen og forventninger til operationen påvirker resultatet af operationen. Ligeledes er der manglende viden om, hvordan patienterne har det i årene efter operationen med hensyn til smerter, funktionsevne, livskvalitet samt deltagelse i samfundet.

Formålet med ph.d. studiet er således at beskrive, identificere og analysere forhold, som har betydning for ændring af symptombelastning, funktionsevne og helbredsrelateret livskvalitet hos patienter med hofteartrose, der får en hofteprotese, samt at undersøge forhold der har betydning for optimal rehabilitering af patienterne.

Studiet er et forløbsstudie, hvor der inkluderes patienter, som skal have en kunstig hofte på sygehusene i Region Midt. Ved hjælp af spørgeskema bliver patienterne fulgt inden operationen samt 3, 6 og 12 måneder efter operationen. Skemaerne belyser forhold af betydning for funktionsevne, aktivitetsniveau og livskvalitet. Herudover suppleres med oplysninger fra relevante databaser.

Vejledere
Hovedvejleder er forskningsleder, socialoverlæge, ph.d. Claus Vinther Nielsen og medvejleder er forskningsfysioterapeut, cand.scient.san, ph.d. Mette Krintel Petersen.

 

Ansøgning

Ansøgning til forskningsleder Claus Vinther Nielsen, MarselisborgCenteret, Bygning 1B, 8000 Århus C.  E-mail;  tlf. 2223 9488.

Redigeret af : Vibeke Pilmark, 09.09.2010

Til top
0

Kommentarer på artiklen

Kommentar

Felter markeret med * skal udfyldes

       
Send din kommentar

Relevante emneord

 

 

 

Title

Få nyheder fra fysio.dk på e-mail hver uge

Afmeld Tilmeld