Pris for behandling af brystopererede kvinder
Fysioterapeut Kirsten Tørsleff modtog lørdag Zontas pris for sit enestående arbejde med at udvikle behandlingen af kvinder med senfølger efter operation eller strålebehandling for brystkræft.
Landsformand Lise-Lotte Rosenkilde (tv) overrakte sammen med Karen-Marie Hougaard fra projektudvalget Zontas Pris til fysioterapeut Kirsten Tørsleff
Fysioterapeut Kirsten Tørsleff modtog lørdag d. 25. september Zontas pris på på 40.000 kr. og et halssmykke. Kirsten Tørsleff fik prisen for sit mangeårige arbejde med at udvikle en behandling, der kan hjælpe de mange kvinder, der får senfølger efter behandling for brystkræft.
Kirsten Tørsleff har publiceret resultaterne af sin forskning i det videnskabelige tidsskrift "Breast" og er stadig i gang med at forske i området, blev det fremhævet i forbindelse med overrækkelsen af prisen.
Zontas 75 års jubilæum
Landsformand for Zonta Lise-Lotte Rosenkilde overrakte prisen til Kirsten Tørsleff i forbindelse med Zontas 75 års jubilæum. Zonta har som mål at udvikle kvinders status i Danmark og i hele verden. Organisationen har 31.000 medlemmer.
Zonta
Redigeret af :
Vibeke Pilmark,
28.09.2010
Til top