Rygbehandling virker ofte ikke

20.10.2011, af Faglig politisk konsulent Casper Mortensen

Der er publiceret et nyt Cochranereview om manipulation og mobilisering af ryggen ved kroniske rygsmerter. Det er på baggrund af dette, at Tom Bendixen udtaler sig i B.T. (læs artikel).

Intet nyt under solen
Som i et tidligere review påvises effekten af manipulation og mobilisering at være beskeden og i almindelighed ikke bedre end ved træning og andre anvendte behandlinger.

Det første Cochranereview om manipulation og mobilisering af ryggen ved akut og kronisk rygsmerte blev publiceret i 2004. Dette blev opdateret i 2008 og nu blevet opdateret endnu engang dog med et fokus udelukkende på kroniske rygsmerter.

Fysioterapeut og formand for fagforum for muskuloskeletal fysioterapi Martin Josefsen gennemgik og perspektiverede tilbage i 2004 det første review for Danske Fysioterapeuter. Her understreger han, at der er behov for at se på subgruppering af patienter med lænderygbesvær for at identificere, hvilke patienter der vil have gavn af en given behandling.

Desuden skriver Martin Josefsen: ”Overordnet bør dette give anledning til at manipulation ikke betragtes som eneste ”treatment of choice” til LBP generelt, men i stedet som en del af den øvrige behandlingsvifte. Manipulationsbehandling bør anvendes eksplicit til den enkelte patient ud fra den kliniske undersøgelse og den kliniske ræsonnering”.  

Læs Martin Josefsens gennemgang fra 2004

Der er ikke kommet ny viden
Fysioterapeuter anvender ligesom kiropraktorerne manipulation og mobilisering i deres behandlinger af rygpatienter. Giver de nye forskningsresultater anledning til ændring af praksis i den fysioterapeutiske behandling? Umiddelbart ser det nye Cochrane-review ud til at følge anbefalinger fra tidligere review fra 2004 og burde således være kendt og implementeret hos fysioterapeuter og kiropraktorer.

Det er formand for Institut for mekanisk diagnostik og terapi Eva Hauge enig i og tilføjer: ”Vi skal blive endnu bedre til at finde de subgrupper, som har behov for en aktiv behandling, og de som har behov for et kort supplement i form af manuel behandling”.

Og hun fortsætter: ”Patienters problemer er som udgangspunkt individuelle, og der er især mange forskellige faktorer at tage højde for, når vi ser en patient med kroniske rygsmerter, men målet må altid være sammen med patienten at stimulere til den bedst mulige ”selv håndtering” af problemet – her kan vi blive endnu bedre til at forske også kvalitativt i egenomsorg og empowerment”.

Læs Cochranereview her