Skal en fysioterapeut have årets rehabiliteringspris?
16.06.2010, af
faglig redaktør Vibeke Pilmark
Helsefonden og Rehabiliteringsforum Danmark udddeler i november årets rehabiliteringspris på 10.000 kr. Alle kan indstille kandidater til prisen.
I forbindelse med den europæiske rehabiliteringskonference i København d. 9.-10. november i år uddeles Den Danske Rehabiliteringspris på 10.000 kr.
Prisen gives til en person, gruppe eller en offentlig og privat organisation eller institution, der gør en bemærkelsesværdig indsats inden for rehabiliteringsområdet. Det kan for eksempel være i form af en konkret rehabiliteringspraksis, en forbedret organisering af rehabiliteringen eller i form af forskning, evaluering eller kvalitetsudvikling.
Det er et krav, at prisvinderen har forholdt sig til Hvidbogens definition af rehabilitering og at indsatsen eller fokusområdet indeholder et centralkt borgersperspektiv.
Alle kan indstille kandidater
Det er Helsefonden, der i samarbejde med Rehabiliteringsforum Danmark uddeler prisen. Alle kan indstille kandidater til prisen ved at indsende en motiveret indstilling til Sygekassernes Helsefond senest onsdag d. 15. september 2010.
Bedømmelseskomiteen er: Jørgen Pontoppidan og Hanne Jervild begge fra Sygekassernes Helsefond, Freddy Nielsen og Gunner Gamborg fra Rehabiliteringsforum Danmark.
Læs mere om prisen og kravene til indstillingen
Redigeret af :
Vibeke Pilmark,
17.06.2010
Til top