Undersøgelse om træning til mennesker i botilbud

19.02.2010, af Faglig politisk konsulent Casper Mortensen


 
1

Får mennesker, der bor i botilbud pga. en betydelig nedsat funktionsevne, den træning de har behov for og krav på?

rehab-main

Dette spørgsmål forsøges besvaret i en undersøgelse som Danske Handicaporganisationer har igangsat.

 Selvom der har været megen fokus på den kommunale genoptræningsindsats og den såkaldte vederlagsfri fysioterapi gennem de seneste par år findes der kun meget lidt viden om den fysiske træning for de borgere, der bor i botilbud pga. en funktionsnedsættelse. Flere anekdotiske eksempler tyder samtidig på, at de eksisterende tilbud om træning ikke altid lever op til borgernes behov for træning – og at der er betydeligt rum for forbedring. Derfor har Danske Handicaporganisationer taget initiativ til at lave en spørgeskemaundersøgelse af den fysiske træning for borgere der bor i botilbud pga et handicap – en undersøgelse som Danske Fysioterapeuter støtter.
 
Spørgeskemaet forventes at være klar til udsendelse til botilbudene i brevformat i slutningen af februar og de første resultater vil være klar inden sommer.
 
Danske Fysioterapeuter følger undersøgelsen.

Redigeret af : Casper Mortensen, 19.02.2010

Til top
1

Kommentarer på artiklen

19.02.2010 Morten Topholm Jeg har lige en uddybende kommentar til problemstillingen om vedligeholdende fysisk træning af beboere/borgere på boinstitutioner. Er der tale om en betydelig nedsat funktionsevne, er der ofte tale om en af sygesikringen anerkendt diagnose, som berettiger til Vederlagsfri fysioterapi. Pr. definition er en boinstitution borgerens eget hjem, og denne er i så fald berettiget til at modtage vederlagsfri fysioterapi, enten på klinik/i kommune, eller såfremt funktionsproblemet er af en sådan karakter at borgeren ikke kan komme derhen ret til vedligeholdende træning/behandling i eget hjem. Jeg synes det er vigtigt at boinstitutionerne informeres om. Oftest har de små bo-institutioner opslag til deltidsfysioterapeut stillinger, som grundet i det begrænsede timetal hyppigt skifter arbejdskraft, og dermed kontinuitet i træningen/behandlingen.
Fejlagtigt tror mange handicappede, pårørende og boinstitutioner, at borgeren/beboeren ikke er berettiget til vederlagsfri fysioterapi hvis der kunne være et tilbud om træning/behandling på boinstitutionen, men dette kræver både at der er et tilbud (hvilket der ofte ikke er, da der i perioder ikke er ansat fysioterapeuter til træningen/behandlingen), og at dette tilbud er sufficient til beboerens behov. Jeg finder det vigtigt at man sørger for at informere om disse eksisterende tilbud, ihvertfald som minimun indtil boinstitutionerne selv kan tilbyde sufficente trænings-/behandlingstilbud til beboerne.

Udover dette synes jeg at det er en utrolig relevant og interessant undersøgelse, som kan give os svar på om de tilbud der gives idag til beboerne på boinstitutioner er sufficiente.

Med venlig hilsen
Morten Topholm

Kommentar

Felter markeret med * skal udfyldes

       
Send din kommentar

Relevante emneord

 

Debattér på MitFysio

Deltag i den faglige debat på MitFysio: