Kompetenceudvikling på arbejdspladsen
Kompetenceudvikling på arbejdspladsen
18. maj 2006
Fysioterapeuter fra tre sygehuse i Københavns Amt har været på kursus sammen. Målet var at blive i stand til at evidensbasere praksis. I en artikel beskrives kompetenceudviklingsarbejdet, og hvad projektet har betydet for samarbejdet mellem de enkelte fysioterapiafsnit.
Af Faglig redaktør
Vibeke Pilmark
Fysioterapiafsnittene på de tre amtssygehuse i Glostrup, Herlev og Gentofte har gennemført et fælles kompetenceudviklingsarbejde. Sammen med Dansk Selskab for Forskning i Fysioterapi har repræsentanter fra de tre sygehus tilrettelagt et kursusforløb på tre moduler. Hvorefter der var aftalt et implementeringsforløb.
Fremover er planen, at der hvert år skal køre to forløb forår og efterår. Tidsforbruget er beregnet til cirka syv arbejdsdage pr. medarbejder.
For at sikre at den viden, der er opnået, bliver vedligeholdt, tilrettelægger udviklingsfysioterapeuter for de tre sygehuse Journal Club en gang om måneden.
Læs mere
På Danske Fysioterapeuters hjemmeside om kompetenceudvikling er der publiceret en artikel, der beskriver kompetenceudviklingsforløbet. Artiklen er skrevet af fysioterapeuterne Jette Christensen, Christina Andersen, Lisbeth Ulnits og Vibeke Pires.
Artiklen "Evidensbaseret praksis i fysioterapi" kan læses i sin helhed som pdf-fil eller du kan vælge en skærmversion, hvor der kan klikkes rundt mellem de forskellige afsnit.
På samme hjemmeside kan du finde andre gode ideer til kompetenceudvikling. Se f.eks. under menupunkterne: begreber, kom i gang og værktøjer.
Under menupunktet cases kan du finde eksempler på, hvordan man grebet kompetenceudvikling an forskellige steder. Har I på jeres arbejdsplads gode ideer, historier, beskrivelser af forløb, modeller eller skemaer mm. er I mere end velkomne til at indsende dem til publicering på hjemmesiden.
Læs artiklen "Evidensbaseret praksis i fysioterapi"Indsend ideer til kompetencehjemmeside
Redigeret af :
Fysio.dk,
02.07.2009
Til top