Se liste over alle godkendte specialister
Baggrund for specialet
De muskuloskeletale dysfunktioner rammer en stor del af befolkningen og er årsag til smerter og funktionstab i kortere eller længere perioder, sygefravær og i værste fald invaliditet. Specialets formål er at optimere forebyggelse og behandling af lidelser i bevægeapparatet. Indsatsen sker ud fra specifikke kliniske tests og behandlingsmetoder på baggrund af en løbende klinisk ræsonnering.
Kerneområdet for specialisten i muskuloskeletal fysioterapi er kroppens biomekaniske forhold, hvilket vil sige led-, knogle-, sene-, muskel-, nervesystems- og bindevævs indbyrdes funktioner. Behandling inden for specialistområdet sker målrettet og tilpasset patientens funktionsproblemer, levevilkår og ressourcer.
Formålet med en specialistkompetence i muskuloskeletal fysioterapi er,
at specialisten på ekspertniveau anvender og videreudvikler de erhvervede kundskaber og kompetencer, herunder:
- udvikler og målretter den fysioterapeutiske indsats
- synliggør de mange forskellige og varierede aspekter af kundskaber, udviklingsarbejder og dokumentation i forbindelse med forebyggelse og behandling af funktionsforstyrrelser i det muskuloskeletale område
- fremmer opnåelsen af yderligere faglige kvalifikationer indenfor specialet hos kolleger og samarbejdspartnere
- fremmer et læringsmiljø indenfor området, så der bliver basis for undervisning, supervision, kvalitetssikring og - udvikling samt forskning
- initierer og forestår forskning i fysioterapi inden for specialet
- formidler viden og erfaring med fysioterapi inden for specialet lokalt, nationalt og internationalt
Målgruppe
Indsatsområdet for specialisten vil være rettet mod patienter/klienter i alle aldersgrupper med funktionsforstyrrelser i bevægeapparatet som følge af over- eller underbelastning samt traumer. Der kan forekomme situationer, hvor personer har habiliteringsbehov for optimering af deres fysiske ressourcer. Indsatsområdet kan desuden være personer i særlig risiko for at udvikle funktionsforstyrrelser. De fysioterapeutiske sundhedsydelser gavner således også den samfundsmæssige økonomi.
Specialistens særlige arbejdsfelt
Inden for muskuloskeletal fysioterapi findes en række subspecialer, som retter sig specifikt mod idrætsudøvere, patienter med funktionsforstyrrelser/smerte fra rygsøjlen eller ekstremiteterne, samt patienter med gynækologiske, obstetriske og bækkenrelaterede funktionsforstyrrelser/smerter.
Samarbejdspartnere inden for og uden for sundhedsvæsenet
Specialister i muskuloskeletal fysioterapi initiere og indgår i tværfagligt samarbejde med relevante faggrupper i primær- og sekundærsektoren. Specialisten kan desuden have samarbejdspartnere fx i folkeskoler, kommuner, amter, virksomheder, idrætsklubber og patientorganisationer. Samarbejdsparterne kan være personer inden for forskellige sektorer fx social-, kultur- miljø- og undervisningssektoren.
Samarbejdspartnere er også jurister og sagsbehandlere i instanser, der vurderer tab af - og erstatning for nedsat arbejdsevne ved erhvervede lidelser i det muskuloskeletale system.
Kompetenceprofil
Kundskab bruges her som samlende begreb for forskellige vidensniveauer og omhandler både viden og kunnen - teoretisk viden og praktisk handling. Den videnskabelige viden, den tekniske knowhow eller håndværkskunnen samt den praktiske klogskab eller dømmekraft er en del af denne kundskab. Kundskab rummer både såvel den eksplicitte som den tavse viden, den begrebsmæssige og den kropslige viden.
Specialistens erhvervede kundskaber
Specialistens faglige kompetence er kroppens biomekaniske forhold: led, knogler, sener, muskler, nervesystem, og bindevævs funktioner og deres indbyrdes påvirkninger.
Specialisten kan sikre en optimal behandling og rehabilitering i forhold til patientens fysiske aktivitets niveau og funktioner i forhold til patientens daglige virke, jævnfør International Classification of Function (ICF).
Specialistens viden er funderet dels i klinisk erfaring, dels i videnskabeligt begrundede teorier i forhold til risikofaktorer for muskuloskeletale dysfunktioner, forebyggelse, habilitering, undersøgelse, behandling og rehabilitering.
Specialisten kan identificere komplekse og komplicerede dysfunktioner i bevægeapparatet og kan behandle disse udfra et velargumenteret løsningsforslag på baggrund af klinisk ræsonnering. Den kliniske ræsonnering er den teoribaserede metodiske tilgang til diagnosticering samt kvalitetssikring, idet der i metoden er integreret evaluering af den diagnostiske proces og af behandlingsresultatet.
Specialisten kan ved sin faglige og pædagogiske kompetence inddrage patienten i at udvikle dennes handlekompetence i forhold til et rehabiliteringsforløb.
Specialisten kan med sin biomekaniske og træningsfysiologiske omfattende viden optimere habiliteringsforløb hos klienter, der via erhverv eller sportsudøvelse har særlige behov for store fysiske ressourcer.
Specialisten skal kunne sikre og forbedre aktiviteter, målsætning og prioritering i forbindelse med behandling og forebyggelse af funktionsforstyrrelser i det muskuloskeletale system.
Specialisten skal inden for de nedenstående områder have en omfattende viden om de eksisterende teorier og de evt. relaterede metoder og dokumentation af disse.
- Patologi, traumatologi og skadesmekanismer i forhold til det muskuloskeletale system
- Neuroanatomi og neurodynamiske forhold
- Smertefysiologi og smertemekanismer
- Epidemiologi i relation til det muskuloskeletale system
- Funktionel anatomi
- Kinesiologi
- Biomekanik
- Kontraindikationer
- Træningsfysiologi
- Specifikke undersøgelses- / behandlingsmetoders teoretiske og kliniske baggrund samt evidens herfor.
- Billeddiagnostik
- Lægemidler med effekt på strukturer i det muskuloskeletale system
- Psykosociale faktorer
- Klassifikationssystemer (ICF)
- Pædagogik, kommunikation og læring
- Forskningsmetodik og teori
- Organisatorisk indsigt og forståelse
- Etik
- Analysere, klassificere og behandle komplicerede muskuloskeletale problemer. Ligeledes skal specialisten kunne analysere for specifikke optræningsbehov i forhold til genoptræning, sundhedsfremme, forebyggelse eller optimering af de fysiske ressourcer hos fx. idrætsudøvere
- Anvende klinisk ræsonnering og derigennem opstille hypoteser for mulige diagnoser og differentialdiagnoser i forbindelse med muskuloskeletale dysfunktioner, afprøve hypoteser samt opstille indikation og mål for behandling og rehabiliteringsforløb
- I samarbejde med patienten kunne opbygge et behandlings- og/eller rehabiliteringsforløb, der tager udgangspunkt i patientens ressourcer og kontekst. Gøre patienten handlekompetent og eventuelt informere, vejlede og undervise patientens/klientens pårørende, samarbejdspartnere og andre ressourcepersoner om patientens færdighedsniveau og muligheder
- Analysere patienters specifikke bevægelsesforudsætninger, bevægelsesevner samt bevægelsesadfærd, udvælge og udføre relevante provokations- / aflastningstests, manuelle tests samt behandlingsteknikker, udføre biomekaniske belastningsanalyser og beregninger, give kvalificeret ergonomisk rådgivning
- Udrede kontraindikationer og differentialdiagnoser og være ansvarlig for viderehenvisning af patienten, når dette skønnes nødvendigt
- Optimere behandlings/rehabiliterings forløbet ud fra de givne omstændigheder og på alle niveauer i forhold til ICF
- Anvende klinisk ræsonnering til kondensering af viden og som redskab til klinisk kompetenceudvikling
- Agere ansvarligt i forhold til tværfaglige prioriteringer, koordinering og samarbejde
- Kvalitetssikre og -udvikle behandling, forebyggelse, habilitering og rehabilitering af dysfunktioner i det muskuloskeletale system
- Evaluere og revidere kliniske procedurer
- Reflektere over og revidere egen praksis og egne holdninger
- Initiere og gennemføre forskning i relation til specialet
- Identificere indsatsområder når det gælder forebyggelse eller sundhedsfremme af muskuloskeletale dysfunktioner
- Medvirke til igangsættelse og gennemførelse af projekter i relation til sundhedsfremme og forebyggelse af muskuloskeletale dysfunktioner i forskellige settings og målgrupper
Specialisten skal have supplerende viden om andre relevante fagområder og tværfaglige indsatsområder
Muskuloskeletale dysfunktioner forårsages af mange faktorer. Det kan være af en direkte skade (over/underbelastning eller akutte traumer), men kan også opstå som følge af en lang række sygdomme, hvorfor specialisten må have supplerende kendskab til reumatologi, neurologi, ortopæd- og neurokirurgi, gynækologi, obstetrik, onkologi, diabetes og ernæring.
De reumatologiske og de ortopædkirurgiske lidelser er væsentlige, men også sygdomme som svær overvægt, diabetes og cancer giver følgesymptomer i bevægeapparatet. Psykosociale faktorer kan være årsag til muskuloskeletale dysfunktioner, forstærke symptomer og nedsætte patientens ressourcer. Specialisten skal derfor have supplerende viden om psykologi og sociologi med relevans for specialet, samt om den sociale lovgivning.
For at kunne diagnosticere symptomer i relation til muskuloskeletale dysfunktioner anvendes ofte parakliniske undersøgelser, hvorfor kendskab til disse er nødvendig.
Udarbejdet for Specialistrådet af:
Per Kjær, PhD, MT-gruppen
Birgith Andersen, faggruppen for idrætsfysioterapi
Lene Skytte Nielsen, faggruppen MDT
Ulla Due, faggruppen for gyn/obs,
Inger Birthe Bjørnlund, Fysioterapilærer. MPH. CVU Øresund
Ad hoc arbejdet anerkendt 2003
tilrettet 2006/bs
Redigeret af : Henriette Klenz, 13.08.2010
Til top