Administration af specialistordningen og Specialistrådets kompetence.
Specialistordningens organisering
Specialistordningen ledes af et Specialistråd der er rådgivende for Danske Fysioterapeuters Hovedbestyrelse. Formand for Specialistrådet er medlem af Hovedbestyrelsen. Ad hoc grupper til udarbejdelse og varetagelse af kompetencebeskrivelser på specialistområderne tilknyttes Specialistrådet. Specialistrådet er repræsenteret på Danske Fysioterapeuters møder med fagfora, faggrupper og fraktioner.
Specialistrådets sammensætning
Specialistrådet udpeges af Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse. Rådet har i alt 6 medlemmer bestående af ressource-personer i forhold til specialisering, med kompetence indenfor forskning og faglig udvikling, ledelse, videreuddannelse. Rådets medlemmer sidder i 4 år. Genudpegning kan finde sted en gang. Specialistrådet sammentræder to gange årligt.
Specialistrådets kompetence
Rådet træffer sine afgørelser ved simpelt flertal. Specialistrådet fastsætter selv en forretningsorden. Specialistrådet vurderer og godkender ansøgninger samt orienterer Danske Fysioterapeuters Hovedbestyrelse om resultatet.
Specialistrådets kommissorium
Lægge rammer for udvikling og udformning af en specialistordning
-
fastsætte og beskrive specialistområder for fysioterapeuter i Danmark. Disse fastsættes med udgangspunkt i specialistområder, påpeget af HB i juni 1998
-
igangsætte udarbejdelse af krav til specifik teoretisk og klinisk kompetence på specia-listområder. Disse udarbejdes i samarbejde med ad hoc arbejdsgrupper
- give forslag til sammensætning af uddannelsesforløb
· udforme en overgangsordning.
Bedømme ansøgninger til Danske Fysioterapeuter om godkendelse til specialistkompetence.
Samarbejde med ad hoc grupper, sammensat af faggrupper tilknyttet de givne specialer samt af res-sourcepersoner fra efter- og videreuddannelsesinstitutioner. Ad hoc grupperne vil være hovedaktører i udarbejdelsen og beskrivelsen af specialistområderne.
Ad hoc gruppers sammensætning
Grupperne sammensættes af repræsentanter fra fagfora og faggrupper og uddannelsesinstitutioner. Grupperne består af ca. 4 personer.
Ad hoc gruppers kompetence
Ad hoc arbejdsgrupper er tilknyttet Specialistrådet. Ad hoc grupperne tilknyttes udarbejdelsen og beskrivelsen af kompetencen på de enkelte områder.
Sekretariatsfunktion
Danske Fysioterapeuters sekretariat varetager:
-
Modtagelse af ansøgninger, og andre henvendelser vedr. godkendelse som specialist
-
Videresendelse til Specialistråd, 2 gange årligt
-
Sekretærfunktion for Specialistrådets møder og orientering til Hovedbestyrelsen vedr. godkendelser
-
Samarbejde med ad hoc grupperne
-
Afsende godkendelser til godkendte medlemmer
-
Vedligeholdelse af godkendelseslister
-
Offentliggørelse af specialistgodkendelser
-
Vejledning af ansøgere
Redigeret af : Henriette Klenz, 03.09.2010
Til top