Som noget nyt har Fagfestivalen 2012 symposier på programmet. En række eksperter inden for specifikke områder af fysioterapi er blevet inviteret til at sammensætte et hold af oplægsholdere, der kan belyse og nuancere udredning og behandling inden for et fastlagt område.

Tags: Børn Genoptræning

Vil du være med i et nedværk for fysioterapeuter, der behandler funktionelle lidelser?

Ind og ud af sygehuse, nyttesløse behandlinger hos fysioterapeuter, læger og psykologer er oplevelser, mange patienter med funktionelle lidelser kan nikke genkendende til.

Disse patienter har ofte atypiske bevægelsesforstyrrelser, som hverken læger eller fysioterapeuter kan finde en forklaring på. Men hvilke behandlingsmuligheder er der og har fysioterapeuter en rolle at spille i udredning og behandling af denne patientgruppe?

Fysioterapeuter behandler bevægelsesforstyrrelser
På Rigshospitalet findes der et fysioterapeutisk tilbud til denne patientgruppe, mens der ikke er tilknyttet fysioterapeuter i Forskningsklinikken for funktionelle lidelser på Aarhus Universitetshospital. Fysioterapeuterne på Neuromedicinsk afdeling på  Rigshospitalet har i det seneste nummer af "Fysioterapeuten" beskrevet deres behandlingstilbud til patienter med funktionelle lidelser. 

Ved at acceptere patientens symtomer og tage udgangspunkt i den konkrete diagnose, kan fysioterapeuterne hjælpe patienterne. De bruger redskaber fra neurologisk fysioterapi, når de skal få patienterne til at genlære et naturligt bevægelsesmønster.

Funktionelle lidelser behandles og udredes flere steder i landet. Neuromedicinsk afdeling på Rigshospitalet modtager patienter til udredning og second opinion. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser på Aarhus Universitetshospital, behandler også denne patientgruppe og forsker i behandling og udredning.

Netværk og fagforum
Fysioterapeuterne på Rigshospitalet har oplevet, at fysioterapi og især bassintræning er en effektiv metode. De står dog med det problem, at der ikke altid er et behandlingstilbud til patienterne efter udskrivelsen.

De efterlyser desuden erfaring fra andre, der har behandlet patientgruppen. Måske var det noget for et Fagforum at have fokus på denne gruppe?

Har du erfaringer med behandling eller har du mødt patienter med funktionelle lidelser i din praksis, har du mulighed for at dele din viden med andre i kommentarfeltet nedenfor.

Der er måske ikke brug for så mange varme hænder i fremtiden, som man måske går og tror. Det var et af de overraskende bud på fremtidens borger, som ingeniør Anne Thomas kom med i sit oplæg på konferencen ”Profession og teknologi”.

Konferencen, der er arrangeret af professionshøjskolerne, viste, at der er gang i mange projekter inden for velfærdsteknologien og at professionshøjskolerne er aktive på denne front.

Anne Thomas illustrerede i sit oplæg at det digitale liv leves i centrum. Det vil sige at det enkelte menneske vil have opfyldt sin specifikke behov på det tidspunkt og i det omfang, der passer dem.

Netbank er et godt eksempel på dette. Her kan man komme i banken, når det passer. Det har betydet, at den gennemsnitlige bankkunde er på netbank to gange om ugen.

”Så mange gange ville man nok ikke gå hen og stille sig i køen i banken”, sagde Anne Thomas.

Den varme hånd
Fremtidens teknologistærke søger ekspertviden. I USA har man på et sygehus en lægerobot, der kan gå stuegang. I stedet for at nøjes med den læge, der har vagt, og måske ikke kender patienten, kan man med robotten via webcam foretage en videostuegang med den behandlende læge, der sidder hjemme hos sig selv. Fordelen for patienten er kontinuitet og en mulighed for at tage tråden op med lægen fra sidste konsultation.

De teknologisvage vil stadig have brug for at have den personlige relation – mens den teknologistærke i højere grad med de digitale medier kan få den ekspertviden, de efterstræber.

”Vi må derfor vænne os til, at ikke alle har brug for den varme hånd”, sagde Anne Thomas.

Den virtuelle træning
Distancetræning, den virtuelle fysioterapeut og telerehabilitering bygger på, at det i fremtiden vil være muligt at lade noget af genoptræningen køre pr. distance. Fordelen er, at patienterne ikke behøver at transportere sig til træning. Rådgivning og konsultationer kan afholdes med patienten hjemmefra og i højere grad været styret af patientens behov. Mulighederne er mange.

Professionshøjskolerne og de studerende er i fuld gang med at afprøve mulighederne. Det vil der komme helt nye fysioterapeuter ud af. For videokonsultationer og træning på distance kræver en ny type kommunikation med patienterne – og det vil der i fremtiden være brug for at lære.

Læs mere om konferencen

Den amerikanske fysioterapeut Tom Spring håber, at fysioterapeuter får en central rolle i rehabiliteringen af patienter med svær overvægt.

I USA har sundhedssektoren mange års erfaring med behandling af ekstremt overvægtige patienter. Disse patienter har været et sjældne i Danmark, men gruppen af patienter, der vejer mere end 150 kg er også i hastig vækst i Danmark.

Fysioterapeuter behandler mange af de muskuloskeletale lidelser, der kan følge med ekstrem overvægt i form af led- og kredsløbslidelser. Desuden er der fysioterapeuter, der bidrager med at forebygge livsstilsrelaterede sygdomme, som følger med overvægt.

Træning er central
I USA har man i flere stater specielle rehabiliteringstilbud til mennesker, der er ekstremt overvægtige. I disse tilbud indgår kost, motion og psykolog-samtaler. Ofte indgår det tværfaglige personale i en screening af patienterne for at finde ud af, om de kan klare en eventuel operation.

Den amerikanske fysioterapeut Tom Spring er leder af et rehabiliteringstilbud til overvægtige i Michigan, USA. Her tilbydes patienterne hjælp til at få en mere selvhjulpen hverdag ved at forbedre den fysiske fitness, tilpasse kosten og rådgive om hjælpemidler.

"For mig er træning og fysisk aktivitet af denne gruppe af patienter central. Ikke at det alene kan give vægttab - for det kan det slet ikke, men fordi det kan give patienterne et helt andet overskud. Vi tilbyder træning to gange om ugen med udgangspunkt i de ønsker patienten har", fortalte Tom Spring i en pause på Bariatri-kongressen BRC 2011.

"Træningen er central i rehabiliteringstilbuddet. For vi ser patienterne to gange om ugen og har her mulighed for at komme tæt på den hverdag og de bekymringer, der er, når man er så overvægtig som mange af vores patienter er. Vores patienter ser kun diætist, sygeplejersker og læger i kort tid, vi har dem to gange to timer om ugen. Det giver os en enestående mulighed for at påvirke patienterne i en positiv retning", sagde Tom Spring i en pause under kongressen.

Specielle forhold gør sig gældende
For at træne ekstremt overvægtige, er det ifølge Tom Springs nødvendigt at vide, hvilke specielle psykologiske, fysiologiske og fysiske forhold, der gør sig gældende.

 Man skal desuden have et godt overblik over motivationsfaktorer, patientens interesser, og hvordan man kan få patienten til at fortsætte træningen efter at have sluttet rehabiliteringsforløbet.

Tom Spring gav i forbindelse med en workshop på kongressen et eksempel på et træningsforløb, der var gået helt galt for en kvinde i 30'erne med en BMI på 74. Første træningstime var så hård for hende, at hun endte med at brække sig og efterfølgende gav hun helt op. Træningsintensitet og -mængde skal nøje afpasses, var Tom Springs budskab.

Ved fysioterapeuter nok?
Selv om træningslæren vil være de fleste fysioterapeuter bekendt, er det ikke sikkert alle kender til de specielle fysiologiske vilkår, der gælder for træning af mennesker med ekstrem overvægt. Viden om træning, hjælpemidler, kost mm. er specialviden, når det gælder patienter med svær overvægt.

Er der mon fysioterapeuter, der arbejder inden for feltet, der havde lyst til at give deres erfaringer videre? Og er der for eksempel behov for at etablere nogle tilbud, der netop passer til denne gruppe patienter?

To amerikanske forskere har i en caserapport publiceret i Physical Therapy beskrevet resultaterne af et gangtræningsforløb. En ung mand på 24 år med en femuramputation, gennemførte et tre ugers gangtræningsforløb på gangbånd. Hans gang blev optaget 3-dimensionelt af otte kameraer og projiceret på en skærm foran patienten.

Skærmen viste ud over hans gang også et virtuelt landskab, hvor træningen foregik. I dette tilfælde gik patienten på en skovsti. Patienten fik feedback mens han gik dels fra markører på skærmen dels fra fysioterapeuten, der korrigerede hans gang ved at skabe opmærksomhed på forskellige dele af gangcyklus. Fysioterapeuten, der var placeret bag patienten, kunne på sin egen computerskærm aflæse, hvordan patientens gang afveg fra det normale.

Undersøgelsen viste, at patienten i begyndelsen havde en afvigende gang med manglende styring over hoften og overdrevne medbevægelser i trunkus. Efter træningen var patientens bevægemønster forbedret radikalt og energiforbruget under gangen var faldet.

Darter BJ, Wilken JM. Gait Training With Virtual Reality-Based Real-Time Feedback: Improving Gait Performance Following Transfemoral Amputation. Phys Ther. 2011;91:1358-1394. 

Fagre nye verden eller blålys?
Det varer nok nogle år, før det virtuelle miljø, der er beskrevet i artiklen i Physical Therapy, og som kan ses på foto ovenfor, bliver almindelig i Danmark. Flere danske forskere benytter sig allerede nu af ganglaboratorier med 3D-videooptagelser, gangbånd og gangrobotter til at analysere og forbedre gangen hos patienter, men er det realistisk, at fysioterapeuter i klinikken bruger denne teknologi? 

Motek Medikal har arbejdet videre med den meget avancerede teknologi og kan allerede i dag præsentere udstyr, der hurtigt og let kan anvendes i klinisk praksis. Udstyret kræver ikke megen plads, og det tager kun 30 minutter at påføre patienten elektroder og gennemføre en ganganalyse i 2-D. 

Investering i denne type af udstyr skal kunne svare sig øknomisk og øge kvaliteten af den fysioterapi, der gives. Men indtil nu er der desværre ikke mange studier, der har kunnet vise, at det er tilfældet.

To eksempler
Det ene af de to videoeksemplerne nedenfor viser et meget avanceret teknologi fra Motek Medikal og det andet et mere klinisk relevant set up.

 Avanceret set-up

 Klinisk set-up

Tags: Genoptræning Teknologi