Kort version af klinisk retningslinje til patienter med KOL
Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) er den hyppigste indlæggelsesårsag på de medicinske afdelinger i Danmark i dag og estimeres som den tredjehyppigste dødsårsag i 2020. Op til 400.000 mennesker i Danmark har KOL, og heraf har ca 50.000 svær KOL.

Symptomerne viser sig som hoste, opspyt og gradvis tiltagende åndenød. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, kompliceres tabet af lungefunktionen med et tab af muskelmasse, vægttab og en tiltagende social isolation med de følelsesmæssige konsekvenser, dette indebærer.

Fysioterapeuter behandler KOL-patienter i alle faser af sygdommen. I den akutte fase  er der brug for lungefysioterapi, instruktion og fysisk træning. Senere, i den subakutte og stabile fase, vil fysioterapeuten skulle lede og supervisere den fysiske træning og bidrage i den tværfaglige KOL-rehabilitering med patientundervisning og psykosocial støtte.

Formål
Formålet med retningslinjen er på det bedst mulige evidensbaserede grundlag at videregive anbefalinger for henvisning og behandling til fysioterapeuter i Danmark, som er involveret i behandling af KOL-patienter. Dette gælder både i primær og sekundær sektor.

Patienter
Retningslinjen giver anbefalinger om behandling af KOL-patienter, hvis dagligdag er påvirket af dyspnø, sekretproblemer og/eller et nedsat fysisk aktivitetsniveau. Patienterne kan have alle grader af KOL.

Metode
Retningslinjen er udarbejdet på baggrund af en hollandsk retningslinje fra 2003 og en dansk retningslinje fra 2002, samt videnskabelig litteratur fra perioden 2000-2006. Herudover er klinisk erfaring i arbejdsgruppen og i supplerende aktuel litteratur taget i betragtning. Arbejdsgruppens endelige anbefalinger er udtrykt med niveauerne A-D. Retningslinjens del 1: ”Praktiske anbefalinger” og del 2: ”Metode” foreligger i en revideret version (version 2) fra januar 2009.

Resultat
Retningslinjen giver anbefalinger på henvisning til fysioterapi og behandling af dyspnø, sekretproblemer, nedsat fysisk aktivitet samt fysisk træning, patientundervisning og psykosocial støtte i forbindelse med KOL-rehabilitering. Der er tilstrækkelig videnskabelig evidens for at kunne anbefale Pursed Lip Breathing (PLB), abdominal respiration, inspiratorisk muskeltræning (IMT) og fysisk træning til patienter med KOL og dyspnø samt generel træning, udholdenheds-og styrketræning til patienter med moderat og svær KOL. Til behandling af sekretproblemer er det vigtigt at instruere patienterne i støde-og hosteteknikker og at opfordre patienter, der har svært ved at ekspektorere til fysisk aktivitet.

Konklusion
Denne retningslinjes anbefalinger underbygger tidligere anbefalinger om fysisk træning og rehabiliteringsprogrammer til patienter med KOL. Dette bør derfor så vidt muligt tilbydes patienter med moderat og svær KOL. Patienter med mild KOL skal opfordres til fysisk aktivitet. Det har ikke været muligt at finde evidens for mange af de fysioterapeutiske behandlingsteknikker til behandling af sekretproblemer bortset fra instruktion i stød og host. Anbefalinger om f.eks PEP og CPAP har derfor overvejende baggrund i klinisk erfaring og ekspertudtalelser.

Revision
På baggrund af kommentarer som EKF har modtaget og forholdt sig til (se links i boksen ovenfor til højre) er del 1: ”Praktiske anbefalinger” og del 2: ”Metode” blevet revideret i januar 2009 og foreligger derfor som ”Praktiske anbefalinger, version 2” og ”Metode, version 2”.