Bente på 32 år har Ehlers Danlors syndrom og har været sygemeldt det sidste halve år på grund af smerter og gener fra især anklerne. Igennem de sidste tre år har Bente fået vederlagsfri behandling på en klinik.
Hun bliver indstillet til en artrodeseoperation af venstre ankelled. Selve operationen går planmæssigt, men efterfølgende opstår der infektion i såret. I den uge Bente er indlagt efter operationen, er der meget fokus på at behandle infektionen, og Bente er sengeliggende det meste af tiden. Der har dog været en fysioterapeut, som har instrueret Bente i bevægeøvelser og restriktioner.
På dagen inden udskrivelse får Bente udarbejdet en specialiseret ambulant genoptræningsplan. Bente begynder sit genoptræningsforløb en uge efter udskrivelse fra sygehuset. Hun genoptræner to gange om ugen i fire uger. Hver gang Bente skal til genoptræning på sygehuset, bruger hun en hel dag på grund af transporten frem og tilbage. Hendes arbejdsgiver har spurgt, om hun ikke kunne træne på klinikken lige ved siden af, for så kunne hun så småt begynde på job igen og genetablere kontakten til kollegerne.
Fysioterapeuten Svend på sygehuset virker dygtig, og han fortæller, at han er specialist på området. Han for-tæller også, at fysioterapien samarbejder med forskningsmiljøet på sygehuset, og Svend har trænet mange med samme diagnose. Svend henviser ofte til faglige artikler, men Bente føler sig ikke inddraget i processen. Svend skriver i journalen hver gang, og Bente bliver testet et par gange. I forbindelse med genoptræningen på sygehuset har hun snakket med en bandagist angående fodtøj.
Bente keder sig ved træningen, lokalerne er slidte og triste, og hun synes, at hele stemningen gør hende mere syg. Efter fire uger er genoptræningsforløbet slut, og Bente får træningsøvelser med hjem samt besked på at kontakte sin læge, hvis der bliver gener fra anklen.
Redigeret af : Ann Sofie Orth, 17.09.2010
Til top