I kampagnepakken ligger et forslag til, hvordan den lokale debat kan foregå. Se også videoen fra Træningscentret Espens Vænge i Taastrup.
Fysioterapeuterne på træningscentret Espens Vænge i Taastrup har holdt personalemøde om kvalitet i træning. Fysioterapeut Charlotte Østermark fortæller:
”Jeg var mødeleder og startede med at lade alle give deres opfattelse af, hvad kvalitet i træning er. Vi talte om de cases, vi havde læst, og der kom en livlig debat om det. Vi fik snakket om en masse gode ting.”
Charlotte Østermark synes, at kvalitetskortene med kernebegreber som f.eks. økonomi og kliniske retningslinjer gav god debat: ”På den måde har vi jo ikke talt om det før, det blev mere konkret”. Hun er sikker på, at fysioterapeuterne på Espens Vænge fremover vil tale mere om kvalitet i træningen i hverdagen.
Se en video fra mødet:
Hvad gør man
Brug kampagnepakken som udgangspunkt for debatten. I Danske Fysioterapeuter forestiller vi os, at I kan tage emnet om kvalitet i træningen op på arbejdspladsen i forbindelse med et personale- eller afdelingsmøde – af ca. 1 times varighed.
Sådan kan debatten foregå:
1. Udpeg en mødeleder
Mødelederen sørger for at debatten kører, og at alle får lov til at deltage.
2. Kortene på bordet
Læg kvalitetskortene på bordet, så alle kan se dem. Kortene bruges som inspiration til at få sat debatten i gang.
3. Stil spørgsmål
Mødelederen stiller spørgsmålet ”Hvad er kvalitet i træningen”?
4. Alle byder ind
Alle omkring bordet kan byde ind med deres bud på kvalitet i træningen og få sat det til diskussion.
5. Optag mobil-video
Optag buddet/buddene på kvalitet i træningen på en mobiltelefon.
6. Send ind
Buddet/buddene på kvalitet i træningen sendes til Danske Fysioterapeuter via en mms eller en mail fra en mobiltelefon, uploades fra en computer eller skrives som en mail.
Se hvordan du sender os din video
Redigeret af : Christoffer Grann, 09.09.2010
Til top