Fysioterapeuters tillidsvalgte har gennemslagskraft, men er det nok?
13.01.2012, af
organisationskonsulent Karen Fischer-Nielsen
Tillidsfolkene i FTF’s forbund synes, det er for svært at få indflydelse på de overordnede og strategiske områder på arbejdspladserne. Heldigvis ser det ud til at lykkes bedre for fysioterapeuterne end for andre faggrupper. Det viser en FTF-undersøgelse, der har målt temperaturen på medarbejderindflydelsen i SU/MED-systemet.
322 fysioterapeuter har deltaget i den hidtil største undersøgelse af det danske samarbejdssystem. 60 % var tillidsrepræsentanter eller suppleanter og 40% var arbejdsmiljørepræsentanter.
Resultatet af undersøgelsen viser, at det generelt er svært for de ansatte at få indflydelse især på de overordnede og strategiske områder som normeringer, budget og lønvilkår. Heldigvis ser det ud til, at fysioterapeuterne lykkes med at påvirke beslutningerne i højere grad end for de undersøgte faggrupper generelt.
I hvilken grad har du inden for de seneste tre år kunnet påvirke følgende?
|
|
slet ikke - samlet resultat
|
slet ikke - fysioterapeuter
|
I nogen eller højere grad - samlet
|
I nogen eller højere grad - fysioterapeuter
|
|
Lønvilkår
|
41%
|
23%
|
30%
|
40%
|
|
Normeringer
|
54%
|
43%
|
13%
|
18%
|
|
Budget
|
47%
|
39%
|
18%
|
20%
|
|
Strategi
|
27%
|
18%
|
37%
|
50%
|
Resultaterne viser også, at fysioterapeuterne oplever, at de har lidt bedre vilkår end repræsentanterne generelt, får mere anerkendelse for deres hverv af ledelsen, og at de har større gennemslagskraft i SU/MED-systemet. Desuden peger resultatet på, at medarbejderrepræsentanterne i nogle tilfælde har svært ved at samarbejde om en strategi, og at en del ønsker flere opgaver løst gennem forbundene. Her adskiller fysioterapeuterne sig ved at svare, at de i højere grad ønsker opgaverne løst på arbejdspladsen, og at de oplever godt samarbejde med de andre repræsentanter på arbejdspladsen.
Hvordan er dit samarbejde med repræsentanter fra andre organisationer?
|
|
Ret godt eller meget godt - fysioterapeuter
|
Ret godt eller meget godt - samlet resultat
|
Ved ikke eller Ikke relevant - samlet
|
|
Andre FTF organisationer
|
60%
|
42%
|
|
|
Andre LO organisationer
|
36%
|
28%
|
40%
|
|
Andre AC organisationer
|
22%
|
19%
|
51%
|
En tid med store forandringer
Forandringer har i høj grad præget de undersøgte arbejdspladser de seneste tre år. Det gælder sammenlægninger, omlægning af arbejdsgange og nye opgaver uden tilførsel af ressourcer. Her viser undersøgelsen, at fysioterapeuterne er lidt hårdere ramt end gennemsnittet, og hvis man ser de seneste TR-undersøgelser, så kan det skyldes, at eftervirkningerne af kommunalreformen stadig kan mærkes på de fysioterapeutiske arbejdspladser. Til gengæld har fysioterapeuter i mindre omfang oplevet budgetreduktioner og afskedigelser.
De tillidsvalgte skal klædes endnu bedre på
Andre undersøgelser, bl.a. Danske Fysioterapeuters arbejdsmiljøundersøgelse viser, at belastningen for de ansatte mindskes, og en organisationsændring forankres bedre, hvis de ansatte har haft indflydelse på processen. Derfor er der al mulig grund til at drøfte, hvordan medarbejderne får endnu mere indflydelse. Hvis der skal mere indflydelse til, så kræver det at ledelsen giver plads og at medarbejderrepræsentanterne føler sig klædt på til at benytte sig af pladsen. Strategisk tænkning og budgetforståelse vil være elementer, der skal tænkes ind i forbundenes uddannelsesplaner.
Fyraftensmøder
FTF afholder fem regionale fyraftensmøder, hvor alle repræsentanter kan komme og høre om og drøfte resultatet af rapporten:
9. februar: Sjælland
28. februar: Nordjylland
1. marts: Midtjylland
11. april: Hovedstaden
25. april: Syddanmark
Møderne afholdes kl. 16.30 - 19.00. Du kan se nærmere information om de enkelte møder på FTF's hjemmeside under Regioner, når der er fastlagt mødested.
Danske Fysioterapeuter håber, at rigtig mange fysioterapeuter vil møde op og deltage i debatten.
Ftf.dk/regioner
Fakta om undersøgelsen
Undersøgelsen blev foretaget blandt 8562 medarbejderrepræsentanter. Den er gennemført af Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet (CARMA) for FTF.
322 fysioterapeuter deltog. herunder 58% TR, 30,4% AMiR og 2,2% suppleanter for TR. Det var en lidt større andel AMiR end for undersøgelsen generelt og fysioterapeuterne var lidt yngre, kom fra lidt mindre arbejdspladser og havde lidt mindre anciennitet i hvervet.
Redigeret af :
Anne Larsen,
13.01.2012
Til top