Fysio

Diplom i ledelse

 

Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen startede i efteråret 2009 et samarbejde med COK, Center for Offentlig Kompetence og DFH, Danmarks Forvaltningshøjskole, omkring uddannelsen Diplom i ledelse, hvor faget "Det personlige lederskab" blev udbudt.

pege_main_jpg

Det har været en stor succes, hvor 18 ergo- og fysioterapeutledere har uddannet sig, delt viden og masser af praktisk erfaring omkring ledelse og deres daglige lederrolle.

Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen udbyder i efteråret 2010 respektive starten af 2011 to af de obligatoriske moduler i Diplom i Ledelse, så du som leder kan få et rigtig godt afsæt til efterfølgende at tage den samlede Diplom i Ledelse. Uddannelsen er meritgivende til de uddannelsesinstitutioner, som udbyder Diplom i Ledelse.

Uddannelsen er skræddersyet til fysioterapeuter og ergoterapeuter, således at forstå, at undervisningen vil tage udgangspunkt i "det virkelige liv" i en offentlig sundhedsorganisation.

Målgruppen
Målgruppen er fysioterapeuter og ergoterapeuter med ledelsesansvar eller som aspirerer til dette samt privatpraktiserende.

Det personlige lederskab 1:
- Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)
På modulet får du indsigt i og refleksioner over egen kommunikativ praksis.

Udbytte
Gennem undervisningen og ikke mindst dit eget og gruppens arbejde med teorier, øvelser mm
vil du i løbet af modulet få:

  • viden og redskaber, der gør samtaler effektfulde
  • stort fokus på hvad (krops-)sprog kan gøre
  • viden om strategisk kommunikation og beslutninger
  • viden om forskellige konkret former for kommunikation
  • træning i hvordan jeg kommunikerer
  • refleksioner til at vælge kommunikationsformer der virker
  • indsigt i og refleksioner på egen kommunikativ praksis
  • et godt ledernetværk hvor man kan inspirere hinanden


Indhold
Modulet er bygget op om 4 hele enkeltdages undervisning/træning. Afslutningsvis en vejledningsdag forud for eksamen.

Det personlige lederskab 2:
- Professionelt lederskab (5 ECTS point)
Personligt lederskab gør hele forskellen. Så enkelt kan det siges. Forskellen på succes eller fiasko som leder er det, du gør i dit praktiske lederskab, med det du ved. For lederskab handler i højere grad end nogensinde om at være rollemodel - om at kunne vise vejen gennem eget eksempel. Det kræver overensstemmelse mellem tanke, ord, handling og den enkelte leders indre kerne af talenter, værdier og visioner.

Udbytte
Gennem undervisningen og ikke mindst dit eget og gruppens arbejde med teorier, øvelser m.m. vil du i løbet af modulet;

  • arbejde og træne dit lederskab i betydningen at kende, vælge, anvende og udvikle professionelle ledelseskompetencer i relation til dine egne ledelsesmæssige udfordringer
  • tilegne dig kompetencer og viden til at træffe beslutninger og handle i forhold til en mangfoldighed af ledelsespositioner og en stadigt stigende organisatorisk kompleksitet
  • få forståelse for hvordan forskellige ledelsesteoretiske tilgange har betydning for hvordan forskellige forståelser af det professionelle lederskab iagttages og skabes i den helhed, som lederen er en del af 


Indhold

Modulet er bygget op om 4 hele enkeltdages undervisning/træning. Afslutningsvis en vejledningsdag forud for eksamen.

I modulet vil vi arbejde med tre hovedtemaer:
1. Det personlige Lederskab som fortælling og fortolkning, og herunder
2. Roller, positioner og relationer, og herunder
3. Ledelsesrummet

Det forudsætter at Det personlige lederskab 1 er gennemført.

Undervisning
Begge moduler afvikles i Odense som følger:

Det personlige lederskab 1:
Undervisning: 16. september, 23. september, 29. september, 7. oktober 2010
(Hertil kommer studie-/vejledningsdage)
Opgaveaflevering: 8. oktober 2010
Eksamen: 12. og 13. oktober 2010

Det personlige lederskab 2:
Undervisning: 13. januar, 20. januar, 27. januar, 3. februar 2011
(Hertil kommer studie-/vejledningsdage)
Opgaveaflevering: 4. februar 2011
Eksamen: 9. og 10. februar 2011

Pris
pr. valgmodul man deltager 4.600 kr.

SVU Statens Voksenuddannelsesstøtte
Det vil være muligt at søge om SVU.

Tilmelding
Tilmelding sker via COK s hjemmeside www.cok.dk og følgende link kan benyttes 

Tilmeld dig her

Sidste frist for tilmelding er den 16. august 2010.

Oplysninger
Kontakt regionschef Poul Erik Hansen på tlf. 23 37 31 82 eller peh@remove-this.cok.dk
eller koordinator Joan Larsen på tlf. 63 75 62 13 eller jla@remove-this.cok.dk 

Læs mere på VIDAR´s hjemmeside


 

Redigeret af : Mona Bang Madsen, 17.05.2011

Til top

Kontakt

Relevante emneord

 

 

 

Title

Få nyheder fra fysio.dk på e-mail hver uge

Afmeld Tilmeld