Baggrund
Prævalensen af type 2-diabetes har været stigende i Danmark gennem en årrække, og i dag betegnes lidelsen som en decideret folkesygdom. Forekomsten er dog påfaldende stor blandt indvandrere fra tredjeverdenslande, herunder særligt kvindelige førstegenerationsindvandrere. ”Den Motiverende Samtale” sigter som en del af en diabetesbehandling på at anspore patienten til at foretage livsstilsændringer i retning af et fysisk mere aktivt liv med sundere kostvaner.

Metoden er dokumenteret som relativt succesfuld i anvendelsen på danske patienter, men der findes ingen undersøgelser, der understøtter dette i forhold til indvandrere fra andre lande.

Formål
At undersøge om Den Motiverende Samtale har samme effekt på en gruppe diabetes 2-patienter med tyrkisk baggrund, som på en gruppe med dansk oprindelse.

Metode og Materiale
Projektet er et kvalitativt studie baseret på en række semi-strukturerede enkeltinterviews af seks kvindelige diabetespatienter med tyrkisk baggrund. Derudover indgår et fokusgruppeinterview med fem patienter af dansk oprindelse med samme diagnose. Alle informanterne har gennemført behandling på en diabetesskole. Analysen af materialet er foretaget ud fra Kirsti Malteruds ”systematiske tekstkondensering”.

Resultater
Mens samtaler med personalet på diabetesskolerne afstedkommer positive livsstilsændringer hos størstedelen af de danske informanter, opstår der pga. kulturelle forhindringer ikke fuld compliance hos kvinderne med tyrkisk baggrund. De har en begyndende forståelse for kostomlægningens betydning, men en ringe indsigt i motionens betydninger og effekter.

Konklusion
Den Motiverende Samtale har ikke haft samme effekt på de to grupper. Metoden har overordnet ”virket” på danskerne, mens den kun har haft en delvis effekt på patienterne med tyrkisk baggrund. Sidstnævnte har brug for ekstra råd og vejledning for at kunne implementere de anbefalede livsstilsændringer i deres dagligdag. For at kunne tilbyde dette må sundhedspersonalet have en forståelse for og viden om patienternes kulturelle baggrund. For begge grupper gælder, at der mangler konkrete tilbud om motion med professionel vejledning.

Perspektivering
DMS bør fortsat anvendes til kvinder med tyrkisk baggrund, men med visse kulturelle tilpasninger. Derudover er der behov for at oprette konkrete motionstilbud til såvel danske som tyrkiske patienter. Fysioterapeuter skal aktivt deltage i udviklingen, oprettelsen og implementeringen af disse motionstilbud.

Nøgleord
Fysioterapi, diabetes 2, ”Den Motiverende Samtale”, kvalitativ metode, tyrkiske indvandrerkvinder.