Legater kan være en mulighed for at spæde lidt til den trængte SU-økonomi, men det kræver en indsats.
Der findes ikke mange legater, der primært har fysioterapeutstuderende som målgruppe, men med lidt kreativ tænkning kan man sagtens søge andre slags.
Udvalget af legater er lidt af en jungle, men der findes efterhånden en række søgemaskiner på Internettet, man med fordel kan bruge. Desuden er der forskellige legatbøger, der findes på alle biblioteker.
Bøger
"Kraks Fonde og Legater"
"Vejviser til Legater og Fonde": Per Billesø og Berit Jylling
Begge findes også som CD-Rom.
Internettet
På nettet findes flere gode sites, hvor du kan søge legater.
- Legatnet
Danmarks officielle legatsøgningssystem. Her kan du søge på legatnavn, ansøgningsfrist, formål og uddannelsesretning. Systemet er gratis at bruge.
- Studerende Online
Her kan du søge på uddannelsesretning, formål og ansøgningsfrist. Her skal du skal være oprettet som bruger først.
Legatregistret
Du kan også betale dig fra det besværlige arbejde. Mod betaling tilbyder Legatregistret at udarbejde en personlig legatliste med de legater, der passer til dit formål. De tilbyder også hjælp til at skrive ansøgninger.
Gå til Legatregistret
Obs! Som regel har man bedst chance for at få tildelt et legat, hvis pengene skal bruges til noget specifikt, så som studier i udlandet, et projekt, et kursus, hjælpemidler til uddannelsen eller lignende.
Men der er dog også nogle legater, som tildeles til "værdigt trængende" eller som generel økonomisk støtte. Hvad det dækker over kan være meget forskelligt, men nogle gange kan man være heldig at blive tilgodeset, hvis der ikke er så mange ansøgere med den rette profil.
Redigeret af : Henriette Klenz, 04.12.2009
Til top