Børnehjem – nu med fast dagsskema

20.12.2011, af Marie Storm Strandholdt og Anja Nydam Hestholm

Til venstre er det Anja med hendes to patienter, til højre Marie med den ene af hendes patienter (Maries anden patient var desværre nået at tage på ferie før billedet blev taget) og vores vejleder, Antti, forrest med hans ene patient.

Læs første rejsebrev fra Anja og Marie

Så er de første 5 uger af vores praktik på Lotus Hill gået. Vi er ved at komme ind i en rytme og har nu et fast dagsskema.

Har indført dagsskema
Der bor p.t. 14 drenge på Lotus Hill, så der er helt fyldt op. Drengene er på meget forskellige niveauer, både mentalt og fysisk. Vi har fået indført et dagsskema, som skal være med til at give struktur og overskuelighed.

Drengene står op kl. 6, hvor de får vasket sig og ordnet deres rum. Kl. 7-7.15 beder de til Buddha. Derefter står den på morgenmad indtil kl. 8. Vi tillader os at sove indtil kl. 7 hvor vi står op og spiser havregrød på vores værelse. Kl. 8 mødes vi alle sammen i multifunktionsrummet til morgengymnastik. Drengene er helt vilde med morgengymnastikken, og de fleste deltager i højt humør. Morgengymnastikken varer ca. 45 min. hvor de får pulsen op, laver nogle koordinationsbevægelser, finmotoriske bevægelser, danser nogle srilankanske danse og til sidst slapper af i 5 min.

Derefter er de klar til den første skoletime. Vi har fået indført, at drengene bliver delt op i 3 grupper. Gruppe A er de dygtigste drenge rent fagligt. De kan alfabetet, tallene, kan skrive og regne lidt og også snakke lidt engelsk. Gruppe B er midtergruppen, der skal lære alfabetet og tallene – disse drenge har mulighed for at avancere til gruppe A.

Gruppe C er de drenge, der har mentale handicaps. Få af dem har et sprog, de har svært ved at kommunikere, de har følelsesmæssige problemer, og de ved generelt ikke, hvordan man interagerer med andre eller hvordan man leger. Denne gruppe tager vi os af den første time. Vi går en tur med dem på ca. en halv time, hvilket de elsker. Derefter prøver vi at lære dem at lege, f.eks. i sandkasse, med bolde eller på gynger.

Sinhalaundervisning, her er det Anja med A-B Klassen, hvor hun underviser i tal, både på engelsk og på Sinhala.

Kl. 9.45 er der ½ times frikvarter, derefter der er en ½ times frugt/æg/brødpause. Tidligere fik drengene te 3 gange om dagen, men en af disse tepauser har vi ændret til frugt/æg/brødpause. Efter pausen har vi sinhalaundervisning. Her lærer vi sammen med gruppe A og B de singalesiske + de engelske tal fra 1-12 og nogle engelske og singalesiske ord. Dette gør vi for at vokaltræne med drengene, da nogen af dem har talebesvær, men også for at få alle til at sige noget og lære dem, at det er okay at lave fejl, og for at få flere til at stå frem og tro på sig selv. Samtidig hjælper det os til bedre at kunne kommunikere med drengene, og det giver os en sjov halv time sammen.

Efter sinhalaundervisningen beder de til Buddha. Middagsmad får de fra 12-13. Vi spiser selv efter at drengene har spist. Maden står på ris og karry 3 gange om dagen, både morgen, middag og aften. Så i vores weekender skal vi have ’western food’, og helst med kød, da de stort set aldrig har råd til kød på Lotus Hill.

Fra 13-14 har de ’play and learn’, hvor de leger samtidig med at de forhåbentlig lærer lidt. Kl. 14-15 er det udendørs leg, samt Lotus Hill-arbejde, hvor dem, der kan, hjælper til med at feje, hente brænde og gøre rent. Så er der tepause. Indtil aftensmaden kl. 18 står det på enten leg eller løb, bad og tv-kiggeri. Kl. 19.30 ligger alle drengene i deres senge.

Vores patienter
Vi har fået to drenge hver, som vi skal træne med. Alle går i gruppe B. Marie skal træne med S. Han er en lidt stor og klodset dreng, der er lidt langsom til at opfatte hvad der sker omkring ham. Han har lavt koncentrationsniveau, men er ellers en rigtig glad og smilende dreng. Maries anden patient er D. Han er en genert og indadvendt dreng, der har kommunikationsproblemer, nedsat arousal og som generelt er svær at få til at gøre noget. Han har hypermobile fingre, som han hele tiden gemmer væk.

Anjas ene dreng er U, som er en charmerende dreng, der har potentiale til at blive rigtig dygtig både fagligt og fysisk. Han har balanceproblemer, nedsat arousal og ved generelt ikke, hvordan man leger. Men han er en lærenem og kvik dreng, så han skal nok nå at gøre store fremskridt. Anjas anden patient er L. Han har epilepsi og er meget tynd og muskelsvag. Han har behov for styrketræning, så han kan blive stærkere, og derved får han forhåbentlig også mere appetit.

Vi træner med drengene individuelt to gange om ugen i 30-45 min. og dokumenterer hver session i ICF. De første to uger brugte vi på at lære drengene at kende og på at skrive ICF på dem alle 14. Vi har fået indført ICF’en som en journal på drengene, da der ikke tidligere var nogen journaler på dem. Det er godt nok en revideret udgave af ICF’en, så den passer til Lotus Hill, men vi har taget udgangspunkt i den originale ICF.

Praktisk træning! Her er det Marie med en af drengene, i gang med at slibe væggene, för malingen kan påbegyndes.

Juleferie!
Om nogle få dage tager alle drengene på juleferie, ligesom os. Vi ser begge frem til at komme lidt væk fra Lotus Hill, da det er meget intenst når man er her. Vi møder hver mandag kl. 12 og får fri fredag kl. 12. Arbejdsdagene går fra 8-18 og man kan konstant høre drengene, så det er først kl. 20 at man har lidt fred. En time senere lægger vi os også til at sove, da det virkelig er udmattende at være på en hel dag, og den kulturelle og sproglige barriere, gør at man konstant skal tænke sig om. Samtidig gør varmen også en mere døsig, selvom vi er ved at vænne os til den.

Inden vi tager på juleferie skal vi have planlagt et træningsprogram til morgengymnastikken. Derudover har vi to opgaver, vi skal skrive til vores skole, hvor den ene helst skal være færdig inden jul. Den sidste weekend inden juleferien besøgte vi et dansk par, der bor her i Sri Lanka halvdelen af året. De besøgte os på Lotus Hill efter at have læst vores første artikel her på fysio.dk, og var så venlige at invitere os hjem til dem at bo en weekend. Det var 2½ dag i paradis. Ren afslapning, luksus og hygge. Lige hvad vi trængte til for at kunne komme igennem den sidste uge inden ferien!

Man lever med at ting ikke virker
De første to uger af vores praktik gik med at få struktur på stedet og få planlagt vores forløb. I Sri Lanka kan planerne hurtigt blive ændret. De har heller ikke den samme opfattelse af hvad tid og aftaler er, som vi skandinaver. Så det har taget noget tid at finde ud af, at en aftale kl. 10 sagtens først kan være kl. 10.30 for en srilankaner.

Det er et halvt år siden vores vejleder Antti sidst var hernede. Så da vi kom, var der nogle ting der skulle ordnes. F.eks. er der ingen af toiletterne, der har virket de sidste 4-5 mdr. Der er vinduer og låse, der er gået i stykker, ventilatorer og lamper virker ikke, og i konferencerummet regner det ned. Det er egentlig meningen, at personalet bare skal sige til, så vil de få økonomisk støtte fra organisationen til at fikse materielle ting. Som srilankaner lever man bare med, at der er ting der er gået i stykker og ikke virker. De har svært ved at forholde sig til, at hvis de beder om det, får de penge til at fikse skaderne. Som tidligere nævnt er de heller ikke så nøjeregnende med aftaler, så det var først i den fjerde uge, at de materielle skader begyndte at blive ordnet.

Aftalen med de seks lokale munke vi skulle undervise, er gået i vasken. Det bliver ikke til noget i denne omgang pga. administrative problemer. Samtidig er den srilankanske mentalitet også, at man kommer med mange forslag og ideer, men når det kommer til stykket, går det ofte galt.

Srilankanere har en anden indstilling til det administrative, men de er et dejligt smilende og imødekommende folkefærd. Vi er blevet taget utrolig godt imod af personalet her på Lotus Hill, og lokalbefolkningen hilser altid på os når vi går tur. Flere gange om ugen kommer der ’alms’ – lokale, der kommer med mad til børnen, som en gestus til Buddha. Disse folk er også altid venlige, og accepterer fuldt ud at der er ’hvide’ folk der arbejder her. Drengene har lige fra starten været åbne, og glade for at være sammen med os. Det var lykken at blive modtaget af 14 drenge den første dag, der ville hilse og snakke med os.

Læs første rejsebrev fra Anja og Marie

Til venstre er det Anja med hendes to patienter, til højre Marie med den ene af hendes patienter (Maries anden patient var desværre nået at tage på ferie før billedet blev taget) og vores vejleder, Antti, forrest med hans ene patient.