Fysio

 

Forældre og terapeuter vurderer børn forskelligt

27.06.2008, af Vibeke Pilmarl


 
0

Forældre og terapeuter vurderer børns funktionsevne forskelligt, når de anvender PEDI. Det er konklusio-nen i den artikel, der løb med andenpladsen i De Studerendes Pris 2008. Artiklen er skrevet af Marie Wedel Hansen, Britt Laursen og Graziella Zangger, tre nyuddannede fysioterapeuter fra CVU Øresund.

Marie Wedel Hansen, Britt Laursen og Graziella Zanggers artikel ”Inter-respondent reliabilitet af Pediatric Evaluation of Disability Inventory” kom med kåringen af vinderne af De Studerendes Pris 2008 i dag officielt ind på andenpladsen i den årligt tilbagevendende priskonkurrence.

 

Artiklen er skrevet på baggrund af et fælles bachelorprojekt, hvori de tre, der dimmiterede fra Fysioterapeutuddannelsen i København i vinters, sammenligner mødres og terapeuters vurdering af børn med funktionsevnenedsættelser ved brug af måleredskabet PEDI (Pediatric Evaluation of Disability Inventory). Deres konklusion er, at der er signifikant forskel på de to gruppers vurderinger.

 

Selv om der ikke er overensstemmelse mellem terapeuters og forældres vurdering af børns funktionsevne, er PEDI dog efter forfatternes mening stadig et aktiv, når der skal samarbejdes: Terapeuterne kan ikke bruge forældrenes besvarelse i forlængelse af deres egen, men den kan indgå i de videre aftaler, når der for eksempel skal sættes mål for behandlingen.

  

Forskellige udgangspunkter  

Forældre baserer ofte deres vurdering af børnenes funktionsevne ud fra deres forventninger om, hvad et barn normalt kan præstere, siger de tre fysioterapeuter i et interview til Fysioterapeuten. Terapeuterne derimod har måske andre børn med funktionsevnenedsættelser at sammenligne med.

 

De ydre rammer har stor betydning for, hvor selvhjulpne børn er. I PEDI vurderes børnene i forbindelse med hverdagsaktiviteter. Hvis forældrenes bil for eksempel ikke tager højde for barnets handicap, kan det være svært for barnet selv at komme ind og ud af bilen. Det kan derimod være lettere for barnet at komme ind og ud af specialinstitutionens bil, der er indrettet specielt til børnene, fortæller Marie Wedel Hansen, Britt Laursen og Graziella Zangger.

 

Man kan både læse finaleartiklen fra De Studerendes Pris, det bagvedliggende bachelorprojekt og interviewet fra Fysioterapeuten ved hjælp af linkene i boksen ovenfor til højre.

 

 

Faktaboks:

De Studerendes Pris gik i 2008 til en artikel om vigtigheden af forebyg-gende træning inden for håndbold. De tre forfatte-re er ligesom Marie Wedel Hansen, Britt Laursen og Graziella Zangger dimmi-tender fra Fysioterapeut-uddannelsen i København. Prisen blev uddelt ved dimissionsfesten d. 27. juni 2008.

Artikel: "Inter-respondent reliabilitet af Pediatric Evaluation of Disability Inventory"Artikel: Vinderen af De Studerendes Pris 2008Afhandling: Bagvedlig-gende bachelorprojektInterview: Forfatterne i Fysioterapeuten nr. 12Nyhed: Højt niveau for artiklerne til Studerendes Pris 2008Måleredskaber.dk: Læs mere om PEDI


Redigeret af : Fysio.dk, 02.07.2009

Til top
0

Kommentarer på artiklen

Kommentar

Felter markeret med * skal udfyldes

       
Send din kommentar

 

 

 

Title

Få nyheder fra fysio.dk på e-mail hver uge

Afmeld Tilmeld