Fysioterapeut på børnehjem i Sri Lanka

10.11.2011, af Marie Storm Strandholdt og Anja Nydam Hestholm

Så begynder tiden at nærme sig til, at vi tager til Sri Lanka i 9 ugers praktik på børnehjemmet Lotus Hill, home for disabled children. Det er lidt surrealistisk at tænke på, at vi om mindre end 1 måned vil være i gang med vores modul 12 praktik. Så langt væk hjemmefra, i nye omgivelser og i et land med en helt anden kultur og indstilling til fysioterapi.

Handicappede er besat af djævelen!
Vi skal arbejde på et børnehjem for fysisk og psykisk handicappede drenge i alderen 5-17 år. Drengene har ingen deciderede diagnoser, men sygdomsbillederne tyder på ADHD, autisme, Downs syndrom, cerebral parese, epilepsi, sanseintegrationsproblemer og psykiske traumer efter misbrug, vold og mishandling.

På Sri Lanka anser man handicappede for at være onde, dumme og besatte af djævle. Mange bliver ”gemt væk” for omverdenen og bliver både mentalt og fysisk mishandlet. De mest handicappede overlever ikke længe på Sri Lanka, og børn med mildere former for handicaps, har meget dårlige vilkår for at blive forstået, passet og behandlet respektfuldt.

Lotus Hill er en del af en større organisation, der via private (primært finske) donationer støtter forskellige projekter på Sri Lanka. Der bor 12-14 drenge på børnehjemmet, der bliver undervist og passet af 7 srilankanere.

Kontakten
Kontakten til Lotus Hill kom i stand i februar 2011, da Maries forældre var på ferie på Sri Lanka. Marie havde spurgt dem inden de rejste, om de ikke ville prøve at finde et sted, hvor hun evt. kunne komme ned som frivillig, når vi bliver færdiguddannede sommeren 2012. Maries forældre besøgte Lotus Hill, blev vist rundt og snakkede med den finske fysioterapeut, Antti Arffman, der på daværende tidspunkt var der som frivillig. De fik hans mail og mange inspirerende ord med på vejen.

Efter at have skrevet frem og tilbage nogle gange, begyndte Marie og Antti at planlægge, at hun kunne komme derned i praktik på modul 12. Yderligere skriverier, nogle praktiske foranstaltninger og omlægninger af planer senere, blev det vedtaget at Antti ville komme til Lotus Hill i perioden for modul 12, og være vejleder.

Marie ville gerne have én at kunne dele denne oplevelse med og én at kunne sparre med undervejs, hvilket Anja hurtigt var parat til.

Arbejdsopgaver
Udover at træne med drengene – gruppeterapi, massage/afslapning og individuel træning – skal vi også undervise seks lokale munke 6 timer om dagen fra mandag-fredag. De skal lære, hvordan man kommunikerer med handicappede, enkle terapiteknikker og princippet ’learning by playing’.

Via dette projekt med at undervise de lokale, er det meningen at Sri Lanka efterhånden selv skal kunne varetage behandlingen af fysisk og psykisk handicappede børn, samt at fremme deres forståelse for, hvad et handicappet barn er, så børnene ikke bliver behandlet som dæmonbesatte personer.

Planlægning
Der har været rigtig meget, der skulle planlægges. Da vi skal i praktik uden for Europa, har vi skulle ordne al kontakt til praktikstedet selv. Derudover har der været en del korrespondance igennem os, mellem Antti og vores vejleder på skolen, før stedet kunne blive godkendt. Vi har selv skulle finde et sted at bo på Sri Lanka i weekenderne (vi kan bo på Lotus Hill i hverdagene), og vi har skullet finde ud af hvilke utallige vaccinationer, vi behøver, have købt de billigste flybilletter (og have koordineret rejsetider med Maries juleferie i Danmark, Anjas juleferie på Malaysia og Maries families besøg på Sri Lanka i slutningen af praktikperioden!).

Der er også blevet sendt mange ansøgninger om legatstøtte og om donationer af relevant fysioterapeutisk udstyr. Indtil videre har vi fået et tilskud fra Lions klub Kerteminde til at købe en ABC Movement-undersøgelseskuffert for, som vi kan videregive til dem, der overtager efter os. Derudover har vi modtaget donationer fra Lions klub Odense og Lions klub Assens til køb af Lego, en faldskærm og en tunnel. Alt dette glæder vi os utroligt meget til at overbringe børnehjemmet.

Vi skal selv betale alle udgifter, så hver gang vi har fået penge i hånden eller ind på kontoen det sidste halve år, er de blevet sat over på Sri Lanka-opsparingen. Vi har fået mange afslag på legatstøtte, men krydser fingre for at få positiv respons fra de sidste, vi mangler at få svar fra.

Hvis ikke vi får nogen økonomisk støtte, er det et offer, vi med glæde giver. Vi er sikre på at det bliver en helt fantastisk og uforglemmelig oplevelse, og en mulighed, det ikke er sikkert, vi får igen.