- I min optik kan du være en super-kompetent fysioterapeut, og du kan være virkelig godt rustet til alle mulige afkroge af faget, uanset, hvordan din fysiske fremtoning er. Din evne til at ræsonnere klinisk og til at bruge dine hænder hænger ikke sammen med dit BMI. At være overvægtig gør dig ikke fagligt svagere i forhold til kolleger, der er åleslanke eller supersporty.
- Jeg tror faktisk, at man vil kunne opnå bedre resultater med patienterne, hvis man ser „normal” ud, fordi det giver bedre mulighed
for at kunne spejle sig i og identificere sig med os.
- Det er klart, at der kan være situationer, hvor overvægt kan være et minus rent fagligt, og hvor det har betydning for resultatet af din fysioterapeutiske behandling/undervisning. Jeg synes f.eks. ikke, at en overvægtig fysioterapeut skal stille sig op og undervise et slankehold. Det er bare vigtigt at holde sig for øje i disse motionsfokuserede tider, at det at være fysioterapeut også handler om så mange andre emner end fysisk aktivitet.
- Langt er de fleste fysioterapeuter er drevet af ønsket om at ville hjælpe andre mennesker på den bedst mulige måde. Der er ikke en færdig løsning på dette, og slet ikke en „generel løsning” som du kan give alle patienter. På samme måde som folk uden for fysioterapeutfaget er vidt forskellige – og på samme måde, som vores patienter ikke er ens, er fysser også forskellige. Og bare fordi der måske sidder 20 kg for meget på kroppen, og man ikke passer ind i et BMI-skema, sidder der jo ikke nødvendigvis 2000 hjerneceller for lidt, vel?
- En af dine opgaver som sundhedsekspert er at hjælpe andre, blandt andet ved at lære dem at forholde sig til deres problemstillinger – hvad enten vi taler overvægt, tobaksrygning eller et for stort alkoholforbrug. Du skal som fagperson prøve at guide dine klienter videre og ind på det rette spor, og jeg ville synes det var svært –og demotiverende - hvis jeg stod og skulle opmuntre folk til for eksempel at være mere fysisk aktive, hvis jeg selv lignede én, der overhovedet ikke dyrkede motion.
Hvis du vil tages seriøst af dine klienter, synes jeg, at du som praktiserende fysioterapeut bør være „det gode eksempel”. Dermed ikke sagt, at det skal gå over i den modsatte grøft og blive for meget og nærmest ortoretisk (sundhedssygeligt, red.). Jeg synes selvfølgelig
ikke, at det gør noget, man har lidt på sidebenene, men jeg synes heller ikke, det er i orden, hvis man er decideret overvægtig med et BMI på over de anbefalede 25.
Som udgangspunkt virker det efter min mening dobbeltmoralsk, at du som fysioterapeut har til opgave at lære andre om sundhed og ikke selv ligner én, der tror på vigtigheden af dit budskab. Jeg ville personligt have svært ved at tage imod råd fra professionelle inden for sundhedsvæsnet, hvis de ikke udstrålede troværdighed. For mig er det totalt utroværdigt at blive belært omkring sundhed af et menneske, der tydeligvis ikke går op i sin egen sundhed.
20.02.2012
Ina Ægidius
Men hvis man selv er fed eller har en anden "fejl", så kan man jo langt bedre sætte sig ind i patientens situation. Fri mig for fejlfri fysser!
20.02.2012
Jens Olesen
En fys må være pæn - eller grim,
Fed eller tynd,¨
Ryger eller det der er værre
Ung eller gammel
Troende eller ateist
Hold nu op med det pjat.
20.02.2012
Jeyaseelan Mariampillai
Der er ikke noget galt i at man er overvægtig, men giver da ret i at det er nok lidt sværre at overbevise en PT/klient/beboer at tabe sig.
Men på den anden side kan fyssen havde en bedre empatisk evne, grundet at han/ hun har bedre med at sætte sig ind i rollen om hvor svært det egentligt kan være at tabe sig.
20.02.2012
Tore Asbjerg
En del af det at være en god fysioterapeut er at kunne bruge sig selv i behandlingen, så man ikke fremstår som et "overmenneske". Alle mennesker har noget de er mindre gode til, og kan du sætte dig ind i patientens situation, og godt ved, at der er noget, der kan være svært at ændre på, kan du også bedre give råd og vejledning til, at denne person kommer i gang med en evt. livsstilændring eller hvad det er denne er ude i. Om fysioterapeuten er tyk eller tynd er i den henseende ikke så vigtigt.
"Fysioterapi handler om at identificere og optimere livskvalitet og bevægelsespotentiale indenfor områderne sundhedsfremme, forebyggelse, behandling/intervention, habilitering og rehabilitering. Dette omfatter fysisk, psykisk, emotionel, og social velbefindende" http://www.klinuvfys.dk/Fagligt/Nyheder/Hvad-er-fysioterapi/
Som dette citat siger, så handler fysioterapi om at kunne ræsonnere sig den rigtige behandling/rådgivning, hvilket intet har noget at gøre med om man er tyk eller tynd. Hellere tyk og aktiv, end tynd og inaktiv. Og livskvalitet er jo netop også en meget individuel størrelse, og man kan sagtens være god til at bevæge sig, selv om man er tyk.
21.02.2012
Thomas Andersen
Hvis fedme skulle være argument for at terapeuter bliver mere menneskelig eller mere empatiske, så skulle det da være et krav fra uddannelsens side, at alle ansøgere skal have en diagnose ud fra hvilken de kan specialisere sig. Den holder vist ikke helt!
21.02.2012
Jens Olesen
Fysioterapi må som fag ikke udvikle sig til et fundamentalistisk sundhedspoliti.
Og vi har ikke noget som helst særligt ansvar for at advokere for den ene eller anden slags sundhed. Hvis patienten åbent og helhjertet aktivt efterspørger vejledning skal vi selvfølgelig træde til. Alt andet er et potentielt overgreb af et selvbestaltet sundhedspoliti - som definerer sundhed på som det passer dem - og ikke som det passer patienterne. Og dermed går et politiske og ikke et fagligt ærinde.
Læs evt. bogen Corpus delecti - og få syn for sagen i en scince fiction verden 50 år fra nu. Spændende perspektiver og fandme uhyggelig.
22.02.2012
Maria Schultz Jacobsen
Jeg synes, det er en underlig diskussion! Og jeg forstår slet ikke argumenterne fra hende, der siger "nej" til hvorvidt fysioterapeuter må være overvægtige. Hvorfor skal vi være så ens og perfekte allesammen? Hvis en overvægtig fysioterapeut underviser på et slankehold, har hun efter min mening, en fordel. Hun undgår, som den tynde (perfekte)? fysioterapeut at tage afstand fra holdet ved at være "det uopnåelige eksempel". Hun bliver ligesom dem og kan snakke med om de udfordringer der er ved et vægttab. Det tror jeg netop hjælper på motivationen og troværdigheden. Jeg ser ikke fysioterapeuten som en autoritet, hvis funktion er at stille et godt eksempel ved selv at være perfekt. Nej, en god fysioterapeut er menneskelig og taler til sine patienter/klienter i øjenhøjde udfra den faglige viden og de menneskelige kompetencer han/hun besidder. Og så må vi altså heller ikke glemme, at sundhed er meget andet end BMI...!
22.02.2012
Simon Tasmussen
Nu er der jo ingen regler eller love om hvordan en fys skal se ud.
En overvægtig fys kan være en ligeså god fys som en undervægt, både i teori og praksis.
Men så er der jo rollemodellen... Man kan sige meget og være for frihed, lighed mm.
Men man ikke udelukke at vi kun er mennesker og det gælder også vores pt.
Derfor kan det tænkes at de dømmer en fys der er overvægtig.
Nu er vi jo ikke direkte vægtkonsulenter for så tror jeg det kunne have være et større problem, men det kunne være en mulighed.
Personligt synes jeg jo selv at man godt må være trænet som fys.
Men det er jo min mening da er præget af at jeg selv træner meget og at de fleste fys / fys stud jeg kender også gør det.
Om man kan sætte sig bedre ind i pts problem synes jeg måske er et svagt argument;)
Træner man selv hårdt ved man hvad det kræver, hvordan DOMS føles og hvor nemt det er at finde undskyldninger, hertil også overkomme disse problemer;)
Just my five cents.
22.02.2012
Simon Tasmussen
Nu er der jo ingen regler eller love om hvordan en fys skal se ud.
En overvægtig fys kan være en ligeså god fys som en undervægt, både i teori og praksis.
Men så er der jo rollemodellen... Man kan sige meget og være for frihed, lighed mm.
Men man ikke udelukke at vi kun er mennesker og det gælder også vores pt.
Derfor kan det tænkes at de dømmer en fys der er overvægtig.
Nu er vi jo ikke direkte vægtkonsulenter for så tror jeg det kunne have være et større problem, men det kunne være en mulighed.
Personligt synes jeg jo selv at man godt må være trænet som fys.
Men det er jo min mening da er præget af at jeg selv træner meget og at de fleste fys / fys stud jeg kender også gør det.
Om man kan sætte sig bedre ind i pts problem synes jeg måske er et svagt argument;)
Træner man selv hårdt ved man hvad det kræver, hvordan DOMS føles og hvor nemt det er at finde undskyldninger, hertil også overkomme disse problemer;)
Just my five cents.
22.02.2012
Jens Olesen
To - synes jeg selv tankevækkende - citater ifm denne tråds diskussion.
"Hvor dejlig er ikke den dag,
hvor vi holder op med,
at stræbe efter at være unge,
eller slanke......" William James
"Anoreksi og bulimi kan kun overleve
i kulturer, hvor idealet er en tynd krop.
Hvor kropsform og kropsstørrelse er mål på succes.
Eller i kulturer der fremmer selvkontrol og individualisme".
Alice Morgan
22.02.2012
Holger Bøgvad Rud
Må en fysioterapaut være overvægtig?
Det kommer da ikke mig ved!
Jeg har endnu ikke oplevet at de masserer med deres fedt.
I må meget undskylde mig, men hvis vi skaber et samfund hvor vi alle skal dømme hinanden gøren og laden, ville vi få et samfund der ikke ville holde ud at være i og vi ville ikke have noget privat liv.
Vi kan jo sidestille det i omvendt rækkefølge om en fysioterapaut bør dyrke ekstrem sport da det jo også belaster kroppen.
Hvad folk gør, med dem selv i deres liv, må være deres egen sag, men det klæder os bestemt ikke at dømme andre.
Jeg ville hellere masseres af en tyk person med menneskelig lune end jeg skal masseres af en der er dømmende, selvfed og arrogant person.
Ha en smuk dag <3
22.02.2012
Mette Nørregaard-Laursen
Efter mit vidende har forskning vist, at det er sundere, at være lidt overvægtigt og i god form, end at være tynd og i dårlig form. Jeg kender en del både kolleger, venner og patienter, som måske ikke lige holder sig under et BMI på 25, men som er i rigtig god form og okser derudaf. Derudover skal vi huske, at BMI udelukkende er et forhold mellem højde og vægt - det siger derfor intet om, hvordan din vægt er fordelt mellem eksempelvis knogler, muskler og fedt. Det nytter selvfølgelig ikke, at vi som fysioterapeuter er et enormt dårligt eksempel for vores patienter, men jeg mener, at vi i stedet for at se på størrelse, hellere skal se på terapeutens indstilling, udstråling, evne til at motivere og ikke mindst faglighed, så betyder det måske ikke så meget, om man er tyk eller tynd. Drop den løftede pegefinger, og lad os tænke mere fys-fagligt! Måske er det netop en overvægtig, der skal træne et slankehold, og måske er det netop en knæopereret fysioterapeut med ekstensionsdefekt, der skal træne knæopererede!?!...
22.02.2012
Troels
Denne diskussion er det samme som en religions diskussion.
Jeg er selvstændig fys og har egen klinik. Min overbevisning er at vi som mennesker alle søger at opnå nogle idealer, og det er en sund ting.
Hvis jeg skulle tabe mig ville jeg have større tiltro til det menneske som jeg gerne vil ligne Ift. At tage imod råd fra en som er værre tilredt end mig selv.
Hvis jeg skal ansætte en ny medarbejder og jeg har 2 lige kvalificerede, så vil jeg vælge dem jeg syntes ser sundest ud. Da medarbejderne i klinikken spejler det billede som klinikken har udadtil.
Og efter som det er mig som vælger bliver det efter mine idealer.
Jeg ville også se med undren hvis jeg fik lavet løbe test af en mand i kørestol. Han kan være danmarks bedste, men der er noget ved billedet som udstråler noget anderledes.
Misforstå ikke det i denne tekst som ikke skal misforstås og lad os holde os til emnet.
Dejligt med gode diskussioner.
God dig.
22.02.2012
Jens Olesen
Men........Troels, som du formulerer dig bygger du så ikke netop din egen opfattelse af kørestolsfyssen på TRO (og er altså selv måske lidt religiøs eller fordomsfuld) og ikke på faglige FAKTA. Kørestolsfyssens gøren og laden samt faglige evner. Det svarer jo ihvertfald symbolsk til, at sige, at man kun ved hvordan man behandler brækkede ben, hvis ens ben selv har været brækket.
Dine idealer og mine er netop vores egne forforståelser og fordomme på godt og ondt - og dem bærer vi alle mere eller mindre med ind i vores fag. Hvis faget engang skal blive videnskabeligt handler det om, at vi minimerer så meget som muligt, hvor mange af disse forforståelser og fordomme vi tager med på arbejde.
Hele problemet ligger i at sundhed er et utroligt bredt - og særdeles dårligt videnskabeligt defineret begreb. Det betyder at vi alle samme kan fortolke det som det nu engang passer os.
22.02.2012
Emma
Jeg er enig i at man som fys. er en slags "sundhedsekspert",og at man sender nogle singaler til patienten. Det gør dig ikke til en dårligere fys. hvis man er tyk,men jeg synes det bliver lidt som at have en læge der ryger. Det er lidt selvmodsigende og man tager måske terapeuten eller lægen mindre alvorligt..
22.02.2012
Troels
_Jens: Jeg er enig med dig, men har det også som _Emma skriver med at der er nogle normer i landet som i alle stræber efter.
Jeg mener bestemt ikke at man ikke kan behandle det som ikke selv har fejlet. men der er meget double moral i alle sundhedsfaglige fag.
f.eks. en pædagog/dagplejemor som ryger, hvem syntes ikke at det er forkert. (udover rygerne)
- overvægtige vægtkonsulenter
- konfliktsky ledere
- en konkurs begæret, investerings rådgiver
og vi kunne blive ved.
Jeg ved at dette ikke har noget med deres faglige kompetencer at gøre. Men signal værdien har meget at gøre med de valg vi træffer i hverdagen.
Jeg har selv fravalgt en dagplejemor som jeg ved ryger, jeg ønsker selv at udsætte mit barn for de "skadelige" ting som det skal have.
så for at samle op. vi mennesker kigger ikke altid på de faglige kompetencer men på de ting som vi kan identificere os med, eller på de normer som vi har sat op for hvordan en Fys. f.eks skal se ud.
Vh. Troels
22.02.2012
Holger Bøgvad Rud
Jeg kan da godt se jeg bør vælge med omhu hvem der skal være min fysioterapaut. Undskyld udtrykket, men nogen af jer er da helt væk. At sammen ligne en der passer end barn som er ryger og derved kan skade ens barn med en der vejer lidt for meget og som mig bekendt ikke skader andre med sin overvægt er da helt ude i hampen... måske har nogen blandt jer røget det, siden der kommer så blank hjernede kommentare. Vil i ikke ha kunder eller hvad siden i reklamere sådan for hvor fordømmende og nedladende i kan lyde over for mennesker.
22.02.2012
Holger Bøgvad Rud
Jeg kan da godt se jeg bør vælge med omhu hvem der skal være min fysioterapaut. Undskyld udtrykket, men nogen af jer er da helt væk. At sammen ligne en der passer end barn som er ryger og derved kan skade ens barn med en der vejer lidt for meget og som mig bekendt ikke skader andre med sin overvægt er da helt ude i hampen... måske har nogen blandt jer røget det, siden der kommer så blank hjernede kommentare. Vil i ikke ha kunder eller hvad siden i reklamere sådan for hvor fordømmende og nedladende i kan lyde over for mennesker.
22.02.2012
Morten Graversen
Jeg vil gerne rose for dejlig underholdning i denne debat.
For mig, er det ikke så svært. Livet handler om valg. Til-valg og fra-valg. Og til hvert valg følger en konsekvens. Har man valgt at være fed, følger der nogle konsekvenser med det og har man valgt at være tynd eller normalvægtig følger der nogle konsekvenser med det. Længere er den ikke.
Konsekvenserne kan have negativ karakter eller positiv karakter.
Lad fysserne selv vælge hvilken konsekvens de vil have.
22.02.2012
Jens Olesen
Tæmningen af kroppen.
Sociologen Norbert Elias taler i - Uber der Prozes der Zivilisation - om, hvordan tæmningen af kroppen og affekterne til noget som tåler dagens lys, hvor mennesket og kroppen tæmmes og trænes til, at blive et slags husdyr gennem udvikliing af (sygelig) selvkontrol.
(Og derfor mangel på reel kropskontakt, kreativitet, improvisation og sansning - man er måske mere forelsket i et perfekt kropsbillede end i sig selv og hele tiden i gang med at tæmme/træne kroppen endnu og har ikke tid til sanselighed; sex, kærlighed, mad, glæde, ukontrolleret kreativitet - altså fænomenologiens levende kro og legende kropp og ikke den ydre tæmmede, kontrollerede og angste krop)
Noget af det som fysioterapeut og professor Gunn Engelsrud ville kalde kroppens kundskab.
Ovenstående tæmning og kampforhold til kroppen,kan medvirke, ifølge Engelsrud, til selv samme krops sammenbrud mere overordnet, og hun mener at her er meget helsepersonale, også fysioterapeuter, i farezonen. (Danske Fysioterapeuter nr. 8, 1998.) Men endnu værre er det hvis sådanne fysioterapeuter overfører et negativt kropsbillede og kropsopfattelse til deres patienter. Kroppen er dig - kæmper du med kroppen kæmper du med dig selv!
Undertegnede stiller derfor med Gunn Engelsrud og det meste af den store videnskabelige fænomenologiske tradition i hånden spørgsmålet:
Er fysioterapeuter på den tæmmede og kontrollerede krops side eller på den levende krops side?
Jeg opfordrer Danske Fysioterapeuter til at genoptrykke Gunn Engelsruds artikel fra 1998 og jeg opfordrer fysioterapeuter til,at katalysere kreative levende kroppe hos patienterne og knap så mange tæmmede og designede kropslige husdyr.
22.02.2012
Jens Olesen
Tæmningen af kroppen.
Sociologen Norbert Elias taler i - Uber der Prozes der Zivilisation - om, hvordan tæmningen af kroppen og affekterne til noget som tåler dagens lys, hvor mennesket og kroppen tæmmes og trænes til, at blive et slags husdyr gennem udvikliing af (sygelig) selvkontrol.
(Og derfor mangel på reel kropskontakt, kreativitet, improvisation og sansning - man er måske mere forelsket i et perfekt kropsbillede end i sig selv og hele tiden i gang med at tæmme/træne kroppen endnu og har ikke tid til sanselighed; sex, kærlighed, mad, glæde, ukontrolleret kreativitet - altså fænomenologiens levende kro og legende kropp og ikke den ydre tæmmede, kontrollerede og angste krop)
Noget af det som fysioterapeut og professor Gunn Engelsrud ville kalde kroppens kundskab.
Ovenstående tæmning og kampforhold til kroppen,kan medvirke, ifølge Engelsrud, til selv samme krops sammenbrud mere overordnet, og hun mener at her er meget helsepersonale, også fysioterapeuter, i farezonen. (Danske Fysioterapeuter nr. 8, 1998.) Men endnu værre er det hvis sådanne fysioterapeuter overfører et negativt kropsbillede og kropsopfattelse til deres patienter. Kroppen er dig - kæmper du med kroppen kæmper du med dig selv!
Undertegnede stiller derfor med Gunn Engelsrud og det meste af den store videnskabelige fænomenologiske tradition i hånden spørgsmålet:
Er fysioterapeuter på den tæmmede og kontrollerede krops side eller på den levende krops side?
Jeg opfordrer Danske Fysioterapeuter til at genoptrykke Gunn Engelsruds artikel fra 1998 og jeg opfordrer fysioterapeuter til,at katalysere kreative levende kroppe hos patienterne og knap så mange tæmmede og designede kropslige husdyr.
22.02.2012
Troels
_morten g. Det er lige præcis det som skal være konklusionen på dette.
Og til holger. Dette handler om fysioterapeuter og det signal vi sender til resten af verdenen og ikke noget om patienterne.
Vores valg om hvordan i fremstår har konsekvenser, som de pædagoger som ryger, det giver også konsekvenser.
Jeg er enig i at kompetance kommer før udsende. Men hvis jeg skal vælge imellem 2 med samme kompetancer, så vælger jeg det som ser rigtigst ud.
23.02.2012
Gustav Schäfer
Jeg er en nordmann der er nylig ferdig på fysioterapeut utdannelsen i Danmark, og jeg kan med sikkerhet fortelle at overvektige fysioterapeuter er noe jeg har sett i samtlige moduler og i samtlige praktikker. Hvis man er overvektig kun på grunn av en inaktiv livsstil mener jeg at det er helt absurd å være overvektig når man er fysioterapeut, da et av vårt avgjørende verktøy for å sundhetsfremme og sunhetsforebygge er fysisk aktivitet. Selfølgelig finnes det andre årsaker til fedme, men er man innenfor dem er man måske heller ikke egnet for arbeidslivet. Det er klart at man kan være dyktig selv om man er overvektig, men i et yrke der man opplever så mye pasient kontakt skal også hele "pakken" se bra ut. Man skal være et forbilde og gå frem som et godt eksempel, derfor vil det være dobbel moral å være overvektig som fysioterapeut.
23.02.2012
jens olesen
Motionsafhængighed & spiseforstyrrelser.
Når nok motion aldrig er nok, er der måske tale om en
af vor tids nye afhængighedslidelser. Motionsafhængighed
er et nyt subkulturelt syndrom, der er kendetegnet ved overdreven
og tvangspræget fysisk træning med negative fysiske,
psykiske og sociale konsekvenser. Symptomerne kan
være fysisk nedslidning som følge af overtræning, abstinenser,
tiltagende træningsmængder og nedprioritering af familie,
venner og job (Hausenblas & Downs 2002; Lichtenstein
2004).
Motionsafhængighed er ikke en etableret diagnose, men
der er en række ligheder med andre kendte afhængighedslidelser.
Derfor er fænomenet studeret internationalt, og det
er flere gange påvist, at for megen træning kan reducere
livsudfoldelsen og gøre mere skade end gavn. Hovedparten
af studierne omhandler motionsafhængighed i relation til
spiseforstyrrelser, idet fysisk aktivitet kan være en måde at
opnå vægttab og reducere fedtprocenten.
En grundlæggende problemstilling er, om motionsafhængighed
altid er et symptom på en spiseforstyrrelse, eller om
det kan optræde som primær forstyrrelse. Kan de to lidelser
i nogle tilfælde skilles ad? I den internationale litteratur
er dette spørgsmål diskuteret heftigt de sidste 25 år, hvilket
vi vil gennemgå i den artikel.
Kilde: Psykolog Nyt, nr 10, 2010.
23.02.2012
Helena Havbyn
På intro turen på fysstudiet for snart 8 år siden, sang vi en sang om "fede lår".. underforstået at fede lår var noget at det værste der kunne ske for en. Samtidig så jeg flere voksne piger der havde tyndere arme og ben end mine børn derhjemme. Aldrig i mit liv har jeg set større koncentration af piger med spiseforstyrrelser, som på fys studiet. Nogle af pigerne var meget tættere på døden, end jeg er med mine fede lår.
Jeg oplevede det, som grundholdning på studiet at tyndt er godt og fedt er skidt. Personligt var jeg stærk nok til at være ligeglad, men det var ikke altid nemt. Derfor mener jeg at dette spørgsmål, nu stillet af vores faglige forening, er meget betænkeligt. Det klæder fysio.dk dårligt, at lade sundhed alene være et spørgsmål om vægt.
25.02.2012
Josef M Andersen
Er det virkelig en diskussion som er værd at tage op???
Mystisk synes jeg. Naturligvis må en Fys se ud som de gøre. Vi er ikke gud, eller skal leje fotomodel for at overlev som fys.
Spild ikke jeres tid, læs heller noget spændende fagligt, spild ikke tiden på plat som den diskussion er. Husk, vi mobilisere ikke med maven og skal heller ikke rådgive om hvad vi selv gør. Hygge
Josef
25.02.2012
Jens Olesen
Det er noget pjat - du har ret Josef.
Men debatten har fået mig, som klinisk underviser til, at få øjnene op for en ny - potentiel stigende tendens i vores fag, og uddannelse af fysioterapeuter.
Nemlig om fysioterapeut studerende - og nye fysioterapeuter er bærere af et kamp - tæmningsforhold til egen krop istedet for at se kroppen som en kærlig ven og rejsefælle, som man skal følges med hele livet. Og ligesom andre venner og kærester have en åben kreativ sanselig og udviklende samt tilgivende tilgang til.
Hvis - nogle, måske flere end før? - fysioterapeuter "overfører" og planter en kamp tæmningsadfærd til kroppen hos patienterne har vi et problem.
Det kunne være interessant, om nogle forskede heri - eller lavede bachelor herom.
Er der forskel på nyuddannede - midaldrende og os gamle fysioterapeuters kropsbillede og forståelse af sundhed, træning og motion. Der findes masser af test som kunne inddrages eksempelvis Body image distortion, Body Awareness Test med mere.
Så debatten har faktisk gjort mig bekymret - eller sagt på en anden måde, tror jeg at alle studerende burde have - og ville have gavn af - et psykiatrisk praktik ophold.
god weekend - cykelturen i skoven med vennerne venter!
26.02.2012
Jacob Becker
Er det ikke en naturlig udvikling af vores kropsfiksering på efterhånden alle områder? Men når alt kommer til alt, så vælger man sin behandler udfra et ønske om en kompetent behandling... Gør man ikke?