Ny vidensportal samler bachelorprojekter
09.02.2012, af
af faglig redaktør Vibeke Pilmark
Professionshøjskolerne publicerer fremover bachelorprojekter, afgangsprojekter og diplomprojekter i en fælles portal. Her er der fri adgang for alle. Portalen samler alle forsknings- og udviklingsaktiviteter fra professionshøjskolerne.
Siden 2002 har fysio.dk publiceret de studerendes bachelorprojekter - enten som abstract eller i fuld tekst. I 2011 begyndte de første fysioterapeutuddannelser at samle de studerendes opgaver i en fælles portal under UC Viden. Fra 2012 vil samtlige fysioterapeutuddannelser publicere abstract fra bachelorprojekterne på portalen. Man overvejer på nuværende tidspunkt om hele bachelorprojektet skal gøres tilgængeligt.
På fysio.dk vil man fremover kunne finde et link til studenterprojekterne i UC Viden, men man kan fortsat finde projekter fra 2002-2011 på fysio.dk.
UC Viden er professionshøjskolernes vidensportal og man kan således finde opgaver ikke kun fra fysioterapeutuddannelserne, men fra samtlige uddannelser på professionshøjskolerne. Man kan således både se bachelorprojekter, diplom- og afgangsprojekter.
Professionshøjskolernes portal
Alle kan frit søge informationer, afhandlinger, artikler og studerendes opgaver i professionshøjskolernes portal. Fremover vil bachelorprojekter blive publiceret her og ikke på fysio.dk
Studenterprojekterne Vidensportal
Samlet viden om forskning og udvikling
UC Viden er en ny portal for forsknings- og udviklingsaktiviteter i professionshøjskolesektoren. Her kan man søge publikationer, forsknings- og udviklingsprojekter, konferencer, foredrag, undervisning og konsulentydelser.
Det er også muligt at finde artikler i fuld tekst. Både artikler og de studerendes opgaver er frit tilgængelige.
Redigeret af :
Vibeke Pilmark,
09.02.2012
Til top