Træn patientkommunikationen med hjælp fra en skuespiller
01.06.2010, af
webkonsulent Christoffer Grann
I et nyt kommunikationslaboratorium på University College Nordjylland kan de studerende øve sig på at kommunikere med patienter. Det foregår med hjælp fra professionelle skuespillere, og øvelserne bliver optaget på video og gennemgået efterfølgende.
Det kan godt være, det ikke lige bliver ham her, der skal hjælpe de studerende med at blive bedre til at kommunikere med patienter på det nye videnscenter på University College Nordjylland.
Den del af Professionshøjskolen University College Nordjylland, der uddanner sygeplejersker, fysioterapeuter og jordemødre, har fået sit eget videnscenter for kommunikation og læring. Og det har oprettet noget helt nyt herhjemme: Et laboratorium, hvor studerende og ansatte i sundhedssektoren kan øve sig i at kommunikere. Det skriver Midt-Vest Avis den 19. maj.
Hjælp fra en skuespiller
I kommunikationslaboratoriet kan kursisterne genopleve konkrete situationer, hvor de synes, noget gik galt. Ud fra kursistens instruktioner lever en professionel skuespiller sig ind i rollen som patient.
Situationen gennemspilles, optages på video, analyseres og gennemspilles måske igen. Undervejs får kursisten feedback fra både underviseren, skuespilleren og de andre kursister.
Engelsk koncept
Hele træningskonceptet er baseret på en engelsk model udviklet af Jonathan Silverman, der leder et videnscenter på universitetet i Cambridge. Hans forskning viser, at modellen virker, og den anvendes da også flittigt på det engelske universitetets lægestudie.
Aase Marie Ottesen, der er leder af Videnscenter for Kommunikation og Læring i sundhedssektoren, har besøgt det engelske universitets videnscenter er imponeret:
- De har så mange skuespillere tilknyttet, at det er helt utroligt. Situationerne bliver meget autentiske på grund af skuespillernes evner til at spille patienter på den rigtige måde, fortæller hun.
Nyt i Danmark
Herhjemme arbejder man til gengæld meget lidt med kommunikation i sundhedsvæsnet, viser en rundspørge foretaget af University College Nordjylland på diverse danske uddannelsesinstitutioner. Praktiserende lægers brug af videooptagelser er det nærmeste man herhjemme kommer det nye, nordjyske kommunikationslaboratorium, fortæller Aase Marie Ottesen.
- Men vores laboratorium adskiller sig ved at have konkrete, evidensbaserede manualer, meget brugervenligt udstyr og professionelle skuespillere, pointerer hun.
Et hold med 16 bostøttemedarbejdere fra Aalborg Kommune har netop som de første gennemført et træningsforløb i det nye kommunikationslaboratorium. Og de første studerende er også allerede i gang.
Videnscenter for kommunikation og læring
Redigeret af :
Christoffer Grann,
01.06.2010
Til top
17.07.2010
a
Hvis elev ej har empati i sin grundpersonlighed så kan en skuespiller ej gøre til eller fra, uddanne bare skuespiller i steden for vis det skal være så trendy og underholdende at studerer. Måske skal i også indøve anamnese som manuscript, hvad ved i om syge mennesker skal i inden uddannelse samle poæng for at komme ind hvor i arbejde forskellige humanitære steder, jeres praktik kan måske også forkortes ved i har skuespiller til at spille rollen som syg således udnyttes i heller ej uden løn under praktik. Det er ej kontakten forhåbelig problemet ligger til patient, det er ej det der afgøre om træningssceanensen er forfremmende og motiverende. Det er ej et kærligheds forhold i skal indlede til patient, og det virker virkelig uproffessionel at i har brug for at øve sammen med skuespiller for at føle jer sikkre på at i har patientkontakt