Fysioterapeutisk intervention til kronisk syg - tre fortolkningskontekster af fokusgruppeinterview med mennesker med multipel sklerose
Baggrund:
Et mål er, at den fysioterapeutstuderende selvstændigt kan skabe et møde med patienten, der bygger på dialog. Et forhold vi oplever, har større betydning end den opmærksomhed den tillægges i klinisk praksis under uddannelse, og undersøgelse peger på, at relationen mellem patient og fysioterapeut er en af de faktorer, der betyder noget for om den terapeutiske indsats bliver udbytterig.
Formål:
At få forståelse og dybere indsigt i fysioterapeutens betydning i fysioterapeutisk intervention til kronisk syg.
Materiale og metode:
Projektet tager udgangspunkt i et kvalitativt fokusgruppeinterview af ni mennesker med multipel sklerose og deres liv som kronisk syg. Inspireret af Gadamer udgør vores forståelseshorisont et aktiv og danner grundlag for vores fortolkninger. Projektet er empiristyret, og der er foretaget tre analyser inspireret af Kvales tre tolkningsniveauer; deltagernes selvforståelse, common sense forståelse og en teoretisk forståelse. Teorirammen analyseres frem gennem common sense analysen. Den teoretiske baggrund er Wackerhausens kommunikationsteori.
Resultater:
I vores generede viden lader der til at forekomme en mangelfuld sproglig kommunikation i den fysioterapeutiske intervention grundet manglende interpersonel forståelse. Mennesker med multipel sklerose oplever, at fysioterapeuter kan bidrage til læreprocessen af at leve med sygdommen.
Konklusion:
Det er centralt i fysioterapeutisk intervention at være opmærksom på samtalen i relation til at opstille mål og eksplicitere forventninger.
Perspektivering:
Det fordrer, at fysioterapeuter ikke er distanceret fra sine patienter, men er en involveret deltager med selvindsigt. Denne synsvinkel er almen anvendelig i forbindelse med fysioterapeutiske interventioner med kronisk syg, og kan anvendes til inspiration for fysioterapi generelt. Det er en måde, som går udover kun at have fokus på kroppen, og kan anvendes til inspiration og til at udvide horisonten ved at henlede opmærksomheden på betydningen af den sproglige handling i tilknytning til det kropslige aspekt.
Nøgleord:
Kronisk syg, multipel sklerose, fysioterapeutisk intervention, kommunikation, Kvales tolkningsniveauer
Faktaboks:
Titel:
Fysioterapeutisk intervention til kronisk syg - tre fortolkningskontekster af fokusgruppeinterview med mennesker med multipel sklerose
Forfattere:
Malene Lyng Hansen og Kate Wentorf
Vejleder:
Menelaos Manolis Marinos
Kontakt: Malene Lyng Hanseneller Kate Wentorf
Redigeret af : Fysio.dk, 01.07.2009
Til top