Baggrund:

Urininkontinens (UI) konceptualiseres ofte indenfor en biomedicinsk model som sygdom hvor kroppen bliver en ”maskine”. Her bliver det patientens bækkenbundsmuskulatur og blære der bliver omdrejningspunktet. International Continence Society definerer UI som ufrivillig vandladning  af enhver slags og tilføjer et mere psykosocialt aspekt idet der knyttes et socialt, hygiejnisk og livskvalitetsmæssigt aspekt. Hermed ligges op til et mere holistisk syn  indenfor UI-rehabilitering. Undersøgelser bidrager ved at belyse det patientoplevede perspektiv, men dette med fokus på livskvalitet og copingstrategier. Selv om studier viser at kvinder oplever UI som tab af kropslig kontrol, en hygiejnisk frygt for at lugte mm., så har ingen studier belyst kropsidentiteten blandt urininkontinente ud fra kropsteorier som søger en subjektiv bevidsthedsforståelse. En velegnet indgangsvinkel til at belyse kvindernes oplevelser er narrative sygdomsfortællinger.

Formål:

Der ønskes en dybere forståelse af kropsidentiteten hos urininkontinente kvinder.

Materiale og Metode:

Tre kvinder i alderen 35-49 år som ér eller har været, i behandling for UI.

Ud fra individuelle semistrukturerede interviews udføres narrative analyser i udarbejdelsen af sygdomsfortællinger. Med udgangspunkt heri analyseres ud fra Leders teori om hvordan kroppen ikke altid er os bevidst samt Frank’s teori om kropslige handlingsudfordringer, idealtyper og kroppens indflydelse på den narrative fortælling som type.

Resultaterog Konklusion:

Kvinderne giver udtryk for at kroppen træder frem i bevidstheden i relation til UI. Det i form af en konstant agtpågivenhed overfor krop og eventuelle lugtgener og det opleves irriterende at skulle tænke på konstant. Kvinderne søger at forholde sig til deres kroppe hvor kontrol ses som en afgørende handlingsudfordring i relation til deres identitet i et samfund hvor det forventes at have kropslig kontrol. Et andet centralt identitetsaspekt er for kvinderne at forholde sig til en krop som de grundet UI ser som aldrende samtidig med at de føler sig unge indeni.

Perspektivering:

Undersøgelsen belyser en ny og væsentlig tilgang og indsigt i det hele menneske indenfor UI-rehabiliteringen. Et oplagt fremtidigt forskningsprojekt på baggrund heraf er at undersøge hvilke faktorer der i rehabiliteringsforløb gør sig gældende for udvikling af kropsidentitet hos urininkontinente kvinder.

Nøgleord:

Urininkontinens, kropsidentitet, subjektiv bevidsthedsforståelse, kvalitativt studie, narrativer