Formål:

Formålet med opgaven er at undersøge, hvorfor mange fibromyalgipatienter fravælger fysioterapi pga. øgede smerter, når der er megen evidens for at mange af de fysioterapeutiske behandlingstiltag har god effekt på denne patientgruppe.

Dette vil vi gøre ved at undersøge, hvordan fibromyalgipatienter oplever den fysioterapeutiske behandling og fysioterapeuten. Kan dette være årsag til at de fravælger behandlinger? Derefter vil vi undersøge hvordan de oplever egen handlekompetence (self-efficacy), og hvordan de mestrer sygdommen ud fra ICF` tre niveauer. Kan oplevet handlekompetence og måden hvorpå de mestrer sygdommen være med til at gøre at de fravælger behandlingen?

Metode:

Projektet er udarbejdet ud fra den kvalitative forskningsmetode og med en hermeneutisk og fænomenologisk tilgang. Projektet er bygget op omkring og tager udgangspunkt i tre semistrukturerede dybdegående interviews af fibromyalgipatienter. For at besvare problemformuleringen ” Hvorfor fravælger mange fibromyalgipatienter den fysioterapeutiske behandling, selv om der er megen evidens på at mange af vores behandlingstiltag har god effekt på denne patientgruppe?”, er projektet belyst ud fra mestringsbegrebet jf. A. Antonovsky og handlekompetencebegrebet (self-efficacy) jf. A. Bandura.

Konklusion:

Vores konklusion, er at respondenterne oplever den fysioterapeutiske intervention meget forskelligt. Fælles for de tre respondenter er vigtigheden af tillid og kommunikation patient og fysioterapeut imellem. Ansvaret hviler hos terapeuten, da hans ekspertise og erfaring, skal kunne motivere patienter med diagnosen fibromyalgi, til at fortsætte træning efter endt behandling. Årsagen til at mange fibromyalgipatienter stopper den fysioterapeutiske behandling er at de ikke føler sig forstået og ofte bliver overdoseret/overtrænet.

Perspektivering:

For at håndtere denne patientgruppe bedst muligt, mener vi på baggrund af vores undersøgelse, at de fysioterapeutiske tiltag skal indeholde f.eks. en fyldestgørende samtale, smertelindring gennem massage, fysisk aktivitet, bassintræning og afspænding med det formål at patienterne kommer til at mestre deres hverdag på en nemmere og mere gnidningsfri måde.

Vi mener fortsat at der bør forskes mere indenfor dette område. Vi opnåede ikke datamætning, og mener at spørgsmålet kan bredes ud til en større population. Derudover bør fysioterapeuternes syn også inddrages, så man opnår en vinkling både fra patienter og behandler, så behandlingen kan optimeres.