Baggrund:

Muskel- og skeletsygdomme udgør store samfundsøkonomiske omkostninger i størrelsesordenen 25 mia. kr. årligt og berører ca. 700.000 danskere. Kroniske sygdomme er ofte komplekse og har indflydelse på personens livsverden. Sygdommene er svære at diagnosticere og give en konkret behandling. Projektet tager udgangspunkt i et rehabilitering- og genoptræningscenter i Danmark for personer med gigt- og rygsygdomme. Centeret tilbyder et intensiv ophold på tre uger, hvor formålet gennem fysisk aktivitet er at give træningsgæsterne redskaber til at håndtere smerte og hverdagens aktiviteter efter endt forløb.

Formål:

Hensigten med dette projekt er at få et indblik i, hvad træningsgæsterne oplever, har indflydelse for deres fastholdelse af fysisk aktivitet på lang sigt. Desuden at få et indblik i, hvad træningsgæsterne oplever, har betydning for deres livskvalitet.

Materiale og metode:

I en forundersøgelse undersøgte vi træningsgæsternes livskvalitet på baggrund af SF-36. Med udgangspunkt i teorierne om livskvalitet af Madis Kajandi og handlekompetence via Banduras self-efficacy vil vi belyse problemstillingen ud fra fire kvalitative forskningsinterviews med træningsgæster, der afsluttede et forløb på Centeret for ca. et år siden.

Resultater og konklusion:

Forundersøgelsen viste, at træningsgæsterne har en øget livskvalitet et år efter opholdet. Resultaterne af interviewundersøgelserne viser, at det er forskellige faktorer, som den enkelte træningsgæst oplever, har indflydelse på deres handlekompetence og derigennem compliance. Den verbale støtte fra omgivelserne har størst indflydelse på deres handlekompetence. Træningsgæsterne kan kun i beskedent omfang bruge egne og andres erfaringer med fysisk aktivitet samt oplevelsen i handlingen. Træningsgæsterne tillægger familie og arbejde størst betydning for deres livskvalitet. Træningsgæsterne har ikke oplevelsen af, at Centeret har direkte betydning for deres livskvalitet.

Perspektivering:

Kroniske syge er en stadig voksende gruppe i Danmark. Det er derfor vigtigt at have fokus på rehabilitering, som er målrettet og effektivt. Centeret kan yderligere forbedre rehabiliteringen ved at inddrage opfølgning efter forløbet. Vi mener, at der skal mere kvalitativ forskning på området for at undersøge subjektive oplevelser hos kroniske syge.