33 bud til hverdagen

19.01.2010, af Organisationskonsulent Karen Fischer-Nielsen


 
0

På Personalepolitisk Messe 2010 den 12. januar blev der vist, udstillet, fremlagt og diskuteret alt hvad der rør sig inden for personalepolitik.
På Sundhedskartellets stand præsenterede formændene deres bud på personalepolitiske fokusområder, og ord som efter- og videreuddannelse, trivsel, medindflydelse og ledelse gik igen og igen.

Messe_cykel_main

På messen var temaet: Grib hverdagen. Programmet var sammensat, så deltagerne kunne få indpiration og nye værktøjer til at skabe en god hverdag på arbejdspladserne. Temaet var opdelt i emnerne: Sundhed og trivsel, Medindflydelse på eget arbejde, rekruttering, ledelse og kompetenceudvikling. Der var et hav af udstillere og workshops og heldigvis også mange messedeltagere. Blandt alle kategorierne var fysioterapeuter (især TR og ledere) repræsenterede.

På sundhedskartellets stand præsenterede formændene organisationernes bud på de vigtigste personalepolitiske temaer netop nu. Budene er sammenskrevet i en pjece, der blev uddelt og diskuteret på messen.  På standen var der desuden en række aktiviteter, hvor organisationerne fremviste initiativer inden for deres område. For Danske Fysioterapeuter tilbød fysioterapeut Gitte Vestergaard fra Health Partners Aps et sundhedstjek til messedeltagerne. Et tilbud bestående af en konditest og en fedtprocentmåling, som mange deltagere tog imod.

Sundhedskartellets organisationer havde også en konkurrence: Vind en Wii-konsol. For at vinde skulle man udfylde et postkort og give tre bud på hvilke elementer, der skal til at sikre en god personalepolitik. Når alle de udfyldte kort (og det var rigtig mange) er skrevet sammen, så offentliggør vi det samlede resultat.

Et af messens store tiltag var kåringen af en "Hverdagsmester". Vinderen blev Marianne Gaardsøe, sygeplejerske og leder af plejehjemmet Drachmannshave i Aalborg.
Læs mere her

Pjecen " De 33 bud "

Vinderen af lodtrækningen om wii-spillemaskine er fundet
Se flere billeder fra den Personalepolitiske Messe 2010




Redigeret af : Mona Bang Madsen, 22.01.2010

Til top
0

Kommentarer på artiklen

Kommentar

Felter markeret med * skal udfyldes

       
Send din kommentar