Fysio

 

Regnskoven og kontingentkroner

04.02.2011, af organisationskonsulent Karen Fischer-Nielsen


 
1

Den lidt mærkelige overskrift dækker over at MED-håndbogen på det kommunale område er kommet, men den bliver ikke sendt ud. Forklaring følger...

regnskov_main

MED-Rammeaftalen forhandles i forbindelse med overenskomstforhandlingerne således også ved OK08. Der opstod nogle fortolkningsproblemer mellem Kommunernes Landsforening og Sundhedskartellet omkring reglerne for AKUT-systemet, derfor har det trukket ud med at få aftalen gjort færdig.

Når alle parter er enige bliver rammeaftalen kommenteret og trykt som det vi kender som MED-håndbogen. I oktober fik vi så MED-håndbogen fra OK08 elektronisk, og den blev lagt på nettet. Siden har vi ventet på den trykte version, og den er kommet nu!

Rammeaftalen bliver også forhandlet ved OK 11, og her har vi sammen med arbejdsgiverne lovet hinanden at bestræbe os på at MED-håndbogen er klar til udsendelse inden juli 2011.

Der skal ikke herske tvivl om, at alle der har brug for håndbogen skal have den.
Vi har dog i sekretariatet vurderet værdien af, at alle får den tilsendt imod de ressourcer - mandetimer, kontingentkroner og nedlagt regnskov ;-) det vil koste, og vi har besluttet følgende:

MED-håndbogen OK08 kan læses og downloades fra hjemmesiden
Den vil kunne fås på de regionale TR-møder og AMiR-møder
Den vil løbende blive uddelt på TR-kurser og AMiR-kurser
Den kan rekvireres i sekretariatet (send en mail til kfn@fysio.dk)
... men den sendes ikke automatisk ud til TR og AMiR

Denne nyhed handler alene om MED-håndbogen på det kommunale område. Den regionale MED-håndbog blev udsendt i maj 2010.

Heldigvis er der intet, der tyder på, at MED-arbejdet har ligget stille på grund af den manglende MED-håndbog. Sundhedskartellets tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter har med sædvanligt engagement gjort deres indflydelse gældende, formodentlig godt hjulpet af den lokale MED-aftale, KTO's MED-håndbog eller sund fornuft... og ros for det!

MED-håndbog på det kommunale område 

Kommunens MED-aftale kan findes her

Redigeret af : Mona Bang Madsen, 04.02.2011

Til top
1

Kommentarer på artiklen

16.02.2011 Jørgen Jalving Det er ikke regnskoven der reddes....
Papirproduktion går ikke ud over regnskoven, da regnskovstræ ikke er egnet til papirproduktion: “Det er en gammel myte, men det er ikke rentabelt at bruge regnskovstræ til papirproduktion. Der står tusindvis af forskellige træarter blandet sammen i regnskoven, og kun få af dem er overhovedet egnede til at lave papir af”. Det er kun en mindre del af de danske skove, der bruges til papirproduktion. “I øjeblikket er det mellem 10 og 15 pct. af den samlede danske skovhugst, der går til papirproduktion. Det er tyndingstræer fra skovene og savsmuld fra danske savværker, der sendes til papirfabrikker i bl.a. Sverige og Finland. Det papir, vi bruger i Danmark, er især lavet af svensk og finsk træ,” siger informationschef Martin Einfeldt fra Dansk Skovforening.

Kommentar

Felter markeret med * skal udfyldes

       
Send din kommentar

 

 

 

Title

Få nyheder fra fysio.dk på e-mail hver uge

Afmeld Tilmeld